Markus 6:20
Thi Herodes frygtede for Johannes, fordi han vidste, at han var en retfærdig og hellig Mand, og han holdt ham i Agt, og naar han havde hørt ham, gjorde han meget deraf og hørte ham gjerne.
Thi Herodes frygtede for Johannes, fordi han vidste, at han var en retfærdig og hellig Mand, og han holdt ham i Agt, og naar han havde hørt ham, gjorde han meget deraf og hørte ham gjerne.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1Paa den samme Tid hørte Herodes, den Fjerdingsfyrste, Rygtet om Jesus.
2Og han sagde til sine Tjenere: Denne er Johannes den Døber; han er opreist fra de Døde, derfor tee sig og de kraftige Gjerninger i ham.
3Thi Herodes havde grebet Johannes, og bundet ham og lagt ham i Fængsel for Herodias, sin Broder Philips Hustrues, Skyld.
4Thi Johannes sagde til ham: Det er dig ikke tilladt at have hende.
5Og han havde gjerne slaaet ham ihjel, men frygtede for Folket, thi de holdt ham for en Prophet.
6Men da Herodes holdt sin Fødselsdag, dandsede Herodias Datter for dem, og hun behagede Herodes.
7Derfor lovede han med en Ed at give hende, hvad hun begjærede.
16Men der Herodes hørte det, sagde han: Den Johannes, som jeg haver ladet halshugge, ham er det; han er opreist fra de Døde.
17Thi Herodes havde udsendt Nogle, og grebet Johannes og bundet ham i Fængsel for Herodias, sin Broders Philippi Hustrues, Skyld; thi han havde taget hende tilægte.
18Thi Johannes sagde til Herodes: Det er dig ikke tilladt at have din Broders Hustru.
19Men Herodias efterstræbte ham og vilde slaaet ham ihjel, og kunde ikke.
21Og da der kom en beleilig Dag, der Herodes gjorde sine Store og de øverste Høvedsmænd og de Ypperste i Galilæa et Gjæstebud paa sin Fødselsdag,
22og Herodias Datter kom ind, og dandsede og behagede Herodes og dem, som sadde med tilbords, sagde Kongen til Pigen: Bed mig om, hvad du vil, saa vil jeg give dig det.
23Og han svoer hende: Hvad du beder om, vil jeg give dig, indtil Halvdelen af mit Rige.
14Og Kong Herodes hørte det, — thi (Jesu) Navn var blevet bekjendt — og han sagde: Johannes den Døber er opreist fra de Døde, og derfor tee sig de kraftige Gjerninger i ham.
7Men Herodes, den Fjerdingsfyrste, hørte alt det, som han gjorde; og han var i Uvished, fordi der sagdes af Nogle, at Johannes var opvakt fra de Døde;
19Men der den Fjerdingsfyrste Herodes blev irettesat af ham for Herodias, sin Broders Philippi Hustrues, Skyld, og for alt det Onde, som Herodes gjorde,
20da lagde han og dette til alt (det Øvrige), at han indsluttede Johannes i Fængslet.
9Og Herodes sagde: Johannes haver jeg ladet halshugge; men hvo er denne, om hvilken jeg hører Saadant? Og han søgte at (faae) ham at see.
7Og der han fik at vide, at han hørte under Herodis Herredømme, sendte han ham til Herodes, som og selv var i Jerusalem i de samme Dage.
8Men der Herodes saae Jesum, blev han meget glad; thi han havde længe siden gjerne villet see ham, fordi han havde hørt meget om ham, og haabede at skulle see et Tegn af ham.
9Men han spurgte ham med mange Ord; men han svarede ham Intet.
25Og hun gik strax hastelig ind til Kongen, bad og sagde: Jeg vil, at du skal strax give mig paa et Fad Johannis den Døbers Hoved.
26Og Kongen blev bedrøvet; dog for Edernes Skyld og for deres Skyld, som sadde med tilbords, vilde han ikke afvise hende.
27Og Kongen sendte strax En af Vagten hen og befoel at hente hans Hoved.
32Men sige vi: Den var af Mennesker, — da frygtede de for Folket; thi Alle holdt Johannes for i Sandhed at være en Prophet.
3Men der Kong Herodes det hørte, blev han forfærdet, og al Jerusalem med ham.
9Og Kongen blev bedrøvet; men formedelst Ederne og for deres Skyld, som sadde med ham tilbords, befoel han, at det skulde gives (hende).
10Og han sendte hen og lod Johannes halshugge i Fængslet.
19Men der Herodes lod ham søge og fandt ham ikke, forhørte han Vogterne og befoel, at de skulde bortføres (for at straffes); og han drog ned fra Judæa til Cæsarea og opholdt sig der.
20Men Herodes havde isinde at føre Krig mod de Tyrer og Sidonier; men de kom samdrægtigen til ham og fik Blastus, som var Kongens Kammertjener, paa sin Side og bade om Fred, fordi deres Land fik Levnetsmidler fra Kongens.
21Men paa en bestemt Dag iførte Herodes sig et kongeligt Klædebon, og satte sig paa Thronen og holdt en Tale til dem.
26Men sige vi: Den var af Menneskene, frygte vi os for Folket, thi de holde alle Johannes for en Prophet.
1Men ved den samme Tid lagde Kong Herodes Haand paa Nogle af Menigheden for at mishandle dem.
12Men der Jesus hørte, at Johannes var overantvordet, veg han hen til Galilæa.
31Paa den samme Dag kom nogle Pharisæer og sagde til ham: Gak ud og drag herfra; thi Herodes vil slaae dig ihjel.
18Og Johannis Disciple forkyndte ham om alt dette. Og Johannes kaldte to af sine Disciple til sig,
15Men da Folket forventede og tænkte alle i deres Hjerter om Johannes, om han ikke skulde være Christus,
65Og der kom en Frygt over Alle, som boede omkring dem; og alle disse Ting rygtedes over hele Judæas Bjergegn.
22Men der han hørte, at Archelaus regjerede i Judæa, i sin Faders Herodis Sted, frygtede han for at komme derhen; men han blev advaret af Gud i en Drøm, og veg hen til Galilæas Egne.
2Men der Johannes hørte i Fængslet Christi Gjerninger, sendte han to af sine Disciple og lod ham sige:
8Der Pilatus da hørte den Tale, frygtede han mere.
46Og de tragtede efter at gribe ham, men frygtede for Folket; thi de holdt ham for en Prophet.
24Thi Johannes var ikke endda kastet i Fængsel.
7Da kaldte Herodes de Vise hemmelig og udspurgte af dem nøie Tiden, naar Stjernen havde ladet sig tilsyne.
15Men ikke heller Herodes; thi jeg sendte eder til ham, og see, der er Intet gjort af ham, som han er skyldig at døe for.
35Jeg vil forhøre dig, naar ogsaa dine Anklagere komme tilstede. Og han bød ham at forvares i Herodis Palads.
1Der Herren erfarede, at Pharisæerne havde hørt, at Jesus gjorde flere Disciple og døbte Flere end Johannes,
29Og alt Folket, som ham hørte, endog Toldere, gave Gud Ret, da de bleve døbte med Johannis Daab.
41Og Mange kom til ham og sagde: Johannes gjorde vel intet Tegn, men alle de Ting, som Johannes sagde om denne, vare sande.