Markus 6:21
Og da der kom en beleilig Dag, der Herodes gjorde sine Store og de øverste Høvedsmænd og de Ypperste i Galilæa et Gjæstebud paa sin Fødselsdag,
Og da der kom en beleilig Dag, der Herodes gjorde sine Store og de øverste Høvedsmænd og de Ypperste i Galilæa et Gjæstebud paa sin Fødselsdag,
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1 Paa den samme Tid hørte Herodes, den Fjerdingsfyrste, Rygtet om Jesus.
2 Og han sagde til sine Tjenere: Denne er Johannes den Døber; han er opreist fra de Døde, derfor tee sig og de kraftige Gjerninger i ham.
3 Thi Herodes havde grebet Johannes, og bundet ham og lagt ham i Fængsel for Herodias, sin Broder Philips Hustrues, Skyld.
4 Thi Johannes sagde til ham: Det er dig ikke tilladt at have hende.
5 Og han havde gjerne slaaet ham ihjel, men frygtede for Folket, thi de holdt ham for en Prophet.
6 Men da Herodes holdt sin Fødselsdag, dandsede Herodias Datter for dem, og hun behagede Herodes.
7 Derfor lovede han med en Ed at give hende, hvad hun begjærede.
8 Men da hun var tilforn underviist af sin Moder, sagde hun: Giv mig hid Johannes den Døbers Hoved paa et Fad.
9 Og Kongen blev bedrøvet; men formedelst Ederne og for deres Skyld, som sadde med ham tilbords, befoel han, at det skulde gives (hende).
10 Og han sendte hen og lod Johannes halshugge i Fængslet.
11 Og hans Hoved blev baaret i et Fad og givet Pigen, og hun bar det til sin Moder.
22 og Herodias Datter kom ind, og dandsede og behagede Herodes og dem, som sadde med tilbords, sagde Kongen til Pigen: Bed mig om, hvad du vil, saa vil jeg give dig det.
23 Og han svoer hende: Hvad du beder om, vil jeg give dig, indtil Halvdelen af mit Rige.
24 Men hun gik ud og sagde til sin Moder: Hvad skal jeg bede om? Men hun sagde: Johannis den Døbers Hoved.
25 Og hun gik strax hastelig ind til Kongen, bad og sagde: Jeg vil, at du skal strax give mig paa et Fad Johannis den Døbers Hoved.
26 Og Kongen blev bedrøvet; dog for Edernes Skyld og for deres Skyld, som sadde med tilbords, vilde han ikke afvise hende.
27 Og Kongen sendte strax En af Vagten hen og befoel at hente hans Hoved.
16 Men der Herodes hørte det, sagde han: Den Johannes, som jeg haver ladet halshugge, ham er det; han er opreist fra de Døde.
17 Thi Herodes havde udsendt Nogle, og grebet Johannes og bundet ham i Fængsel for Herodias, sin Broders Philippi Hustrues, Skyld; thi han havde taget hende tilægte.
18 Thi Johannes sagde til Herodes: Det er dig ikke tilladt at have din Broders Hustru.
19 Men Herodias efterstræbte ham og vilde slaaet ham ihjel, og kunde ikke.
20 Thi Herodes frygtede for Johannes, fordi han vidste, at han var en retfærdig og hellig Mand, og han holdt ham i Agt, og naar han havde hørt ham, gjorde han meget deraf og hørte ham gjerne.
19 Men der Herodes lod ham søge og fandt ham ikke, forhørte han Vogterne og befoel, at de skulde bortføres (for at straffes); og han drog ned fra Judæa til Cæsarea og opholdt sig der.
20 Men Herodes havde isinde at føre Krig mod de Tyrer og Sidonier; men de kom samdrægtigen til ham og fik Blastus, som var Kongens Kammertjener, paa sin Side og bade om Fred, fordi deres Land fik Levnetsmidler fra Kongens.
21 Men paa en bestemt Dag iførte Herodes sig et kongeligt Klædebon, og satte sig paa Thronen og holdt en Tale til dem.
19 Men der den Fjerdingsfyrste Herodes blev irettesat af ham for Herodias, sin Broders Philippi Hustrues, Skyld, og for alt det Onde, som Herodes gjorde,
20 da lagde han og dette til alt (det Øvrige), at han indsluttede Johannes i Fængslet.
7 Og der han fik at vide, at han hørte under Herodis Herredømme, sendte han ham til Herodes, som og selv var i Jerusalem i de samme Dage.
8 Men der Herodes saae Jesum, blev han meget glad; thi han havde længe siden gjerne villet see ham, fordi han havde hørt meget om ham, og haabede at skulle see et Tegn af ham.
1 Men ved den samme Tid lagde Kong Herodes Haand paa Nogle af Menigheden for at mishandle dem.
14 Og Kong Herodes hørte det, — thi (Jesu) Navn var blevet bekjendt — og han sagde: Johannes den Døber er opreist fra de Døde, og derfor tee sig de kraftige Gjerninger i ham.
7 Men Herodes, den Fjerdingsfyrste, hørte alt det, som han gjorde; og han var i Uvished, fordi der sagdes af Nogle, at Johannes var opvakt fra de Døde;
9 Og Herodes sagde: Johannes haver jeg ladet halshugge; men hvo er denne, om hvilken jeg hører Saadant? Og han søgte at (faae) ham at see.
31 Paa den samme Dag kom nogle Pharisæer og sagde til ham: Gak ud og drag herfra; thi Herodes vil slaae dig ihjel.
7 Da kaldte Herodes de Vise hemmelig og udspurgte af dem nøie Tiden, naar Stjernen havde ladet sig tilsyne.
20 Og det skede paa den tredie Dag, den Dag, som Pharao var født paa, da gjorde han alle sine Tjenere et Gjæstebud, og oplæste den øverste Mundskjenks Navn og den øverste Bagers Navn midt iblandt sine Tjenere.
1 Men i Keiser Tiberii femtende Regjeringsaar, der Pontius Pilatus var Landshøvding i Judæa, og Herodes var Fjerdingsfyrste i Galilæa, men hans Broder Philippus var Fjerdingsfyrste i Ituræa og Trachonitis Land, og Lysanias Fjerdingsfyrste i Abilene,
5 Og der disse Dage vare opfyldte, gjorde Kongen alt Folket, som fandtes i det Slot Susan, baade Store og Smaae, et Gjæstebud i syv Dage i Forgaarden ved Haven ved Kongens Palads.
4 Men Paaske, Jødernes Høitid, var nær.
3 Men der Kong Herodes det hørte, blev han forfærdet, og al Jerusalem med ham.
6 Men han pleiede at give dem een Fange løs om Høitiden, hvilken de begjærede.
7 Men de usyrede Brøds Dag kom, paa hvilken man burde slagte Paaskelammet.
11 Men der Herodes med sine Krigsfolk havde forhaanet og bespottet ham, kastede han et hvidt Klædebon om ham og sendte ham til Pilatus igjen.
12 Paa den Dag bleve Pilatus og Herodes Venner med hinanden; thi de vare for hinandens Fjender.
16 Men han sagde til ham: Der var et Menneske, som gjorde en stor Nadvere og indbød Mange.
27 Thi de have i Sandhed forsamlet sig mod dit hellige Barn Jesum, hvilken du haver salvet, baade Herodes og Pontius Pilatus med Hedningerne og Israels Folk,
35 Jeg vil forhøre dig, naar ogsaa dine Anklagere komme tilstede. Og han bød ham at forvares i Herodis Palads.
30 Og der han havde sagt dette, stod Kongen op, og Landshøvdingen og Berenice og de, som sadde med dem.
14 Der de endnu talede med ham, da kom Kongens Kammertjenere til, og de hastede at føre Haman til Gjæstebudet, som Esther havde tillavet.
3 Og der han saae, at det behagede Jøderne, blev han ved, og lod ogsaa Petrus gribe; — men det var de usyrede Brøds Dage. —