Matteus 12:43
Men naar den urene Aand er udfaren af Mennesket, vandrer han igjennem tørre Steder, søger Hvile og finder den ikke.
Men naar den urene Aand er udfaren af Mennesket, vandrer han igjennem tørre Steder, søger Hvile og finder den ikke.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
23 Hvo, som ikke er med mig, er imod mig; og hvo, som ikke sanker med mig, adspreder.
24 Naar den urene Aand udfarer af Mennesket, vandrer han igjennem tørre Steder og søger Hvile; og naar han ikke finder den, da siger han: Jeg vil vende om til mit Huus, som jeg gik ud af.
25 Og naar han kommer, finder han det feiet og prydet.
26 Da gaaer han bort og tager syv andre Aander til sig, som ere værre end han selv, og naar de komme ind, boe de der; og det Sidste bliver værre med det Menneske, end det Første.
44 Da siger han: Jeg vil vende om til mit Huus, som jeg gik ud af; og naar han kommer, finder han det ledigt, feiet og prydet.
45 Saa gaaer han hen og tager syv andre Aander tilligemed sig, som ere værre end han selv, og naar de ere komne derind, boe de der, og det Sidste bliver værre med det samme Menneske end det Første; saaledes skal det og gaae denne onde Slægt.
2 Og der han traadte ud af Skibet, mødte ham strax et Menneske, (som kom) ud af de Dødes Grave, og som havde en ureen Aand.
3 Han havde Bolig i Gravene, og Ingen kunde binde ham, end ikke med Lænker.
4 Thi han havde ofte været bunden med Bøier og Lænker, og Lænkerne vare blevne sønderrykkede af ham, og Bøierne sønderslidte, og Ingen kunde tæmme ham.
25 Og Jesus truede ham og sagde: Ti og far ud af ham!
26 Og den urene Aand sled ham, og raabte med stor Røst og foer ud af ham.
8 — Thi han sagde til ham: Far ud, du urene Aand, af dette Menneske! —
9 Og han adspurgte ham: Hvad er dit Navn? og han svarede og sagde: Legion er mit Navn? thi vi ere mange.
23 Og der var et Menneske i deres Synagoge med en ureen Aand, og han raabte høit
27 Men der han traadte ud paa Landet, mødte en Mand ham fra Staden, som havde været besat af Djævle i lang Tid, og iførte sig ikke Klæder, og blev ikke i Huus, men i Gravene.
38 Men Manden, som Djævlene vare farne ud af, bad ham, at han maatte være hos ham; men Jesus lod ham fare og sagde:
39 Vend tilbage til dit Huus og fortæl, hvor store Ting Gud haver gjort dig. Og han gik bort og forkyndte igjennem den ganske Stad, hvor store Ting Jesus havde gjort mod ham.
33 Og der var et Menneske i Synagogen, som havde en ureen Djævels Aand, og raabte med høi Røst
42 Dronningen fra Sønden skal opstaae i Dommen mod denne Slægt og fordømme den; thi hun kom fra Jordens Ender, for at høre Salomons Viisdom, og see, her er mere end Salomon.
27 Der kan jo Ingen gaae ind i den Stærkes Huus og røve hans Redskaber, uden han tilforn binder den Stærke, og da skal han plyndre hans Huus.
28 Og der han kom paa hiin Side til de Gergeseners Land, mødte ham to Besatte, som kom ud af Gravene og vare saare grumme, saa at Ingen kunde vandre ad den Vei.
45 Derfor skal man afbryde Huset, dets Stene og dets Træer og al Husets Materie, og man skal føre det ud udenfor Staden, paa et ureent Sted
46 Og hvo, som kommer i det Huus alle de Dage, som han lod det lukke, skal være ureen indtil Aftenen,
29 Eller, hvorledes kan Nogen gaae ind i den Stærkes Huus og røve ham hans Redskaber fra, uden at han tilforn binder den Stærke? og da kan han plyndre hans Huus.
30 Hvo, som ikke er med mig, er imod mig, og hvo, som ikke samler med mig, adspreder.
29 Thi han bød den urene Aand at fare ud af Mennesket; thi den havde i lang Tid slidt ham, og han havde været bunden med Lænker og Bøier, og været bevogtet; og han havde sønderrevet Baandene, og blev dreven af Djævelen i Ørkenerne.
30 Thi de sagde: Han haver en ureen Aand. —
26 Og om Satan uddriver Satan, da er han splidagtig med sig selv; hvorledes skal da hans Rige blive bestandigt?
33 Men Djævlene, som fore ud af Mennesket, fore ind i Svinene; og Hjorden styrtede sig hastelig af Bakken i Søen og druknede.
23 Alle disse onde Ting udgaae indvortes fra og gjøre Mennesket ureent.
24 Og han stod op og gik derfra til Tyri og Sidons Grændser, og gik ind i et Huus og vilde Ingen lade vide det; og det kunde dog ikke blive skjult.
13 Og dersom samme Huus er det værd, da komme eders Fred over det, men er det ikke det værd, da vende eders Fred til eder igjen.
14 Og dersom Nogen ikke vil annamme eder og ei høre eders Taler, gaaer ud af det Huus eller den Stad og afryster Støvet af eders Fødder.
15 Der er Intet udenfor Mennesket, som kommer ind i ham, som kan gjøre ham ureen; men de Ting, som gaae ud af ham, de ere de, som gjøre Mennesket ureent.
35 Da gik de ud at see det, som var skeet, og kom til Jesum og fandt det Menneske, som Djævlene vare farne ud af, siddende paaklædt og ved Sands hos Jesu Fødder; og de forfærdedes.
12 Og alle de Djævle bade ham og sagde: Send os til Svinene, at vi maae fare ind i dem.
13 Og Jesus tilstedede dem det strax. Og de urene Aander fore ud, og fore ind i Svinene; og Hjorden styrtede sig ned af Bakken i Søen, — men de vare henved to tusinde — og de druknede i Søen.
41 Saa skal han lade skrabe Huset indentil omkring, og man skal kaste Støvet, som man afskrabede, udenfor Staden, paa et ureent Sted.
28 Men (nu) boer han i Stæder, som ere ødelagte, i Huse, som Ingen boer udi, som ere rede til (at falde) i Hobe.
16 Og det Menneske, i hvem den onde Aand var, sprang ind paa dem, og fik Magt over dem og overvældede dem, saa at de undflyede nøgne og saarede af samme Huus.
39 Og see, en Aand griber fat paa ham, og strax raaber han, og den slider ham saa, at han fraader, og med Nød viger den fra ham, naar den haver slidt ham;
31 Men Djævlene bade ham og sagde: Dersom du uddriver os, da tilsted os at fare hen i Svinehjorden.
36 Og der kom en Rædsel over Alle, og de talede med hverandre og sagde: Hvad er dog dette, at han byder de urene Aander med Myndighed og Magt, og de fare ud?
11 Og naar de urene Aander saae ham, faldt de ned for ham, og raabte og sagde: Du er den Guds Søn.
6 Og dersom en Fredens Søn er der, skal eders Fred hvile paa ham; men er der ikke, da skal den vende til eder igjen.
43 Men om Plagen kommer igjen og blomstrer i Huset, efterat man har udbrudt Stenene, og efterat man har skrabet Huset, og efterat man har klinet det,
25 Men der Jesus saae, at Folket løb til, truede han den urene Aand og sagde til den: Du maalløse og døve Aand! jeg byder dig, far ud af ham, og at du farer ikke herefter ind i ham.
21 Naar den Stærke bevæbnet bevogter sit eget Palads, bliver det, han haver, med Fred.
30 Og hun gik bort til sit Huus og fandt, at Djævelen var udfaren, og Datteren kastet paa Sengen.
15 Og de kom til Jesum og saae den, som havde været besat, at han sad og var paaklædt og var ved Sands, nemlig den, som havde havt den Legion; og de forfærdedes.