Matteus 13:46
hvilken, der han fandt en meget kostelig Perle, gik bort og solgte alt det, han havde, og kjøbte den samme.
hvilken, der han fandt en meget kostelig Perle, gik bort og solgte alt det, han havde, og kjøbte den samme.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
43Da skulle de Retfærdige skinne som Solen i deres Faders Rige. Hvo, som haver Øren at høre med, han høre.
44Atter ligner Himmeriges Rige et Liggendefæ, skjult i en Ager, hvilket et Menneske fandt og skjulte, og gik af Glæde derover hen og solgte alt det, han havde, og kjøbte den Ager.
45Atter ligner Himmeriges Rige et Menneske, en Kjøbmand, som søgte efter gode Perler,
47Atter ligner Himmeriges Rige en Vod, som kastes i Havet, og som samler af alle Slags.
48Naar den er fuld, drage de den op paa Strandbredden, og sidde og sanke de gode (Fiske) tilsammen i Kar, men de raadne kaste de ud.
21Jesus sagde til ham: Vil du være fuldkommen, da gak hen, sælg hvad du haver og giv Fattige det, og du skal have et Liggendefæ i Himmelen; og kom, følg mig.
22Men der den unge Karl hørte det Ord, gik han bedrøvet bort, thi han havde meget Gods.
26Thi hvad gavner det Mennesket, om han vinder den ganske Verden, men tager Skade paa sin Sjæl? eller hvad Vederlag kan et Menneske give for sin Sjæl?
31Han fremsatte en anden Lignelse for dem og sagde: Himmeriges Rige ligner et Senepskorn, som et Menneske tog og saaede i sin Ager,
22Men der Jesus det hørte, sagde han til ham: Endnu fattes dig Eet; sælg alt det, du haver, og giv Fattige det, saa skal du have et Liggendefæ i Himmelen; og kom, følg mig.
8Eller hvilken Qvinde, som haver ti Penninge, om hun taber een Penning, tænder ikke et Lys og feier Huset og søger med Flid, indtil hun finder den?
9Og naar hun haver fundet den, sammenkalder hun Veninderne og Naboerskerne og siger: Glæder eder med mig; thi jeg haver fundet den Penning, som jeg tabte.
12Hvad tykkes eder? Om et Menneske havde hundrede Faar, og eet af dem foer vild, forlader han da ikke de ni og halvfemsindstyve, og gaaer paa Bjergene og leder efter det, som var faret vild?
13Og hænder det sig, at han finder det, sandelig siger jeg eder, at han glæder sig over det mere end over de ni og halvfemsindstyve, som ikke fore vild.
1Thi Himmeriges Rige lignes med et Menneske, en Huusbonde, som udgik tidlig om Morgenen, for at leie Arbeidere til sin Viingaard.
2Men der han blev enig med Arbeiderne om en Penning om Dagen, sendte han dem i sin Viingaard.
3Men han talede denne Lignelse til dem og sagde:
4Hvilket Menneske af eder, som haver hundrede Faar og haver tabt eet af dem, forlader ei de ni og halvfemsindstyve i Ørkenen og gaaer bort efter det tabte, indtil han finder det?
5Og naar han haver fundet det, lægger han det paa sine Skuldre med Glæde.
6Og naar han kommer hjem, sammenkalder han Vennerne og Naboerne, og siger til dem: Glæder eder med mig; thi jeg haver fundet mit Faar, som var tabt.
52Men han sagde til dem: Derfor er hver Skriftklog, som er oplært til Himmeriges Rige, ligesom et Menneske, som er en Huusbonde, der bærer frem af sit Forraad nye og gamle Ting.
14Thi ligesom et Menneske, der vilde drage udenlands, kaldte sine Tjenere og overantvordede dem sit Gods,
24Han fremsatte en anden Lignelse for dem og sagde: Himmeriges Rige lignes med et Menneske, som saaede god Sæd i sin Ager.
33Sælger hvad I have og giver Almisse. Gjører eder Poser, som ikke blive gamle, et Liggendefæ, som ikke forgaaer, i Himlene, der, hvor ingen Tyv kommer til, og ingen Møl fordærver.
34Thi hvor eders Liggendefæ er, der vil og eders Hjerte være.
1Og Jesus svarede og talede atter ved Lignelser til dem, og sagde:
2Himmeriges Rige lignes med et Menneske, en Konge, som gjorde sin Søns Bryllup.
18Men den, som havde annammet det ene, gik bort, og grov i Jorden og skjulte sin Herres Penge.
3Og han talede meget til dem ved Lignelser og sagde: See, en Sædemand gik ud at saae.
33Han sagde dem en anden Lignelse: Himmeriges Rige ligner en Suurdeig, hvilken en Qvinde tog og skjulte i tre Maader Meel, indtil det blev syret altsammen.
34Dette altsammen talede Jesus til Folket ved Lignelser, og uden Lignelser talede han Intet til dem,
16Men han talede (i) en Lignelse til dem og sagde: Der var et rigt Menneske, hvis Land havde baaret vel.
33Ligesaa derfor hver af eder, som ikke forsager alt det, han haver, kan ikke være min Discipel.
21Men Jesus saae paa ham, og elskede ham og sagde til ham: Een Ting fattes dig; gak bort, sælg hvad du haver og giv de Fattige (det), saa skal du have et Liggendefæ i Himmelen; og kom, følg mig og tag Korset op.
22Men han blev ilde tilfreds over den Tale og gik bedrøvet bort; thi han havde meget Gods.
12Han sagde da: En høibaaren Mand drog til et Land langt borte, at tage sig et Rige (i Besiddelse), og (saa) at komme igjen.
1Og han begyndte at sige til dem ved Lignelser: Et Menneske plantede en Viingaard og gjorde et Gjærde derom, og grov en Perse og byggede et Taarn, og leiede den til Viingaardsmænd og drog udenlands.
23Derfor lignes Himmeriges Rige med et Menneske, som var Konge, som vilde holde Regnskab med sine Tjenere.
24Men der han begyndte at holde Regnskab, blev En fremført for ham, som var ti tusinde Talenter skyldig.
25Men der han ikke havde (Noget) at betale med, bød hans Herre, at han skulde sælges, og hans Hustru og Børn og alt det, han havde, og at der skulde betales.
43Og han kaldte sine Disciple til sig og sagde til dem: Sandelig siger jeg eder, at denne fattige Enke haver lagt mere derudi, end alle de, som lagde i Kisten.
6Giver ikke Hundene det Hellige; kaster ikke heller eders Perler for Svinene, at de ikke skulle nedtræde dem med deres Fødder, og vende sig og sønderrive eder.
5Hvorfor blev denne Salve ikke solgt for tre hundrede Penninge og givet Fattige?
37Men han svarede og sagde til dem: Den, som saaer den gode Sæd, er Menneskens Søn.
14Thi det er bedre at kjøbslaae med den, end at kjøbslaae med Sølv, og dens Indkomme (er bedre) end opgravet (Guld).
9Thi denne Salve kunde blevet solgt for Meget og givet Fattige.
43Salig er den Tjener, hvilken hans Herre vil finde saaledes at gjøre, naar han kommer.
39Hvo, som finder sit Liv, skal miste det, og hvo, som mister sit Liv for min Skyld, skal finde det.
10Men der de gik bort at kjøbe, kom Brudgommen, og de, som vare rede, gik ind med ham til Bryllup; og Døren blev tillukt.
37Eller hvad kan et Menneske give til Vederlag for sin Sjæl?