Matteus 25:17
Ligesaa og den, som havde annammet de to Talenter, ogsaa han vandt andre to.
Ligesaa og den, som havde annammet de to Talenter, ogsaa han vandt andre to.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
18 Men den, som havde annammet det ene, gik bort, og grov i Jorden og skjulte sin Herres Penge.
19 Men en lang Tid derefter kom disse Tjeneres Herre og holdt Regnskab med dem.
20 Da gik den frem, som havde annammet fem Talenter, og frembragte andre fem Talenter og sagde: Herre! du overantvordede mig fem Talenter; see, jeg haver vundet fem andre Talenter med dem.
21 Men hans Herre sagde til ham: Vel, du gode og tro Tjener! du haver været tro over det Lidet, jeg vil sætte dig oven Meget; gak ind til din Herres Glæde.
22 Da gik og den frem, som havde annammet to Talenter, og sagde: Herre! du overantvordede mig to Talenter; see, jeg haver vundet to andre Talenter med dem.
23 Hans Herre sagde til ham: Vel, du gode og tro Tjener! du haver været tro over Lidet, jeg vil sætte dig over Meget; gak ind til din Herres Glæde.
24 Men den traadte og frem, som havde annammet eet Talent, og sagde: Herre, jeg kjendte dig, at du er en haard Mand, som høster der, du ikke saaede, og samler der, du ikke spredte.
25 Og da jeg frygtede, gik jeg bort og, skjulte dit Talent i Jorden; see, der haver du Dit.
26 Men hans Herre svarede og sagde til ham: Du onde og lade Tjener! du vidste, at jeg høster der, jeg ikke saaede, og samler der, jeg ikke spredte;
27 derfor burde det dig at have overantvordet Vexelererne mine Penge, og naar jeg kom, da havde jeg faaet Mit igjen med Rente.
28 Tager derfor det Talent fra ham og giver det til den, som haver ti Talenter.
29 Thi hver, som haver, ham skal gives, og han skal have til Overflod; men hvo, som ikke haver, ham skal endog fratages det, han haver.
30 Og kaster den unyttige Tjener ud i det yderste Mørke; der skal være Graad og Tænders Gnidsel.
14 Thi ligesom et Menneske, der vilde drage udenlands, kaldte sine Tjenere og overantvordede dem sit Gods,
15 og gav En fem Talenter, men en Anden to, men en Anden eet, hver efter hans Evne; og han drog strax udenlands.
16 Da gik den bort, som havde annammet fem Talenter, og kjøbslog med dem og vandt andre fem Talenter.
15 Og det begav sig, der han kom igjen, efterat han havde faaet Riget, sagde han, at hine Tjenere, hvilke han havde givet Pengene, skulde kaldes til ham, at han kunde vide, hvad hver havde vundet.
16 Da traadte den første frem og sagde: Herre! dit Pund haver forhvervet ti Pund.
17 Og han sagde til ham: Vel, du gode Tjener! efterdi du haver været tro i det Mindste, skal du have Magt over ti Stæder.
18 Og den anden kom og sagde: Herre! dit Pund haver indbragt fem Pund.
19 Men til denne sagde han ogsaa: Og du skal være over fem Stæder.
20 Og en anden kom og sagde: Herre! see, her er dit Pund, hvilket jeg havde henlagt i en Klud.
23 hvi gav du da ikke mine Penge til Vexlebordet? Og naar jeg var kommen, havde jeg indkrævet dem med Rente.
24 Og han sagde til dem, som stode hos: Tager det Pund fra ham og giver det til den, som haver de ti Pund; —
25 — og de sagde til ham: Herre! han haver ti Pund; —
26 thi jeg siger eder, at hver den, som haver, ham skal gives; men fra den, som ikke haver, fra ham skal tages ogsaa det, han haver.
25 Thi hvo, som haver, ham skal gives, og hvo, som ikke haver, fra ham skal tages ogsaa det, han haver.
12 Thi hvo, som haver, ham skal gives, og han skal have til Overflod; men hvo, som ikke haver, ham skal endog fratages det, han haver.
12 Han sagde da: En høibaaren Mand drog til et Land langt borte, at tage sig et Rige (i Besiddelse), og (saa) at komme igjen.
13 Men han kaldte ti af sine egne Tjenere, og gav dem ti Pund og sagde til dem: Kjøbslaaer, indtil jeg kommer.
37 Thi herudi er den Tale sand, at der er En, som saaer, og en Anden, som høster.
11 Men han sagde: Et Menneske havde to Sønner.
47 Sandelig jeg siger eder, at han skal sætte ham over alt sit Gods.
10 Men der de Første kom, meente de, at de skulde faae Mere, og de fik og hver en Penning.
11 Men der de fik den, knurrede de imod Huusbonden og sagde.
16 Men han talede (i) en Lignelse til dem og sagde: Der var et rigt Menneske, hvis Land havde baaret vel.
17 Og han tænkte ved sig selv og sagde: Hvad skal jeg gjøre? thi jeg haver ikke (Rum), som jeg kan samle mine Frugter udi.
18 Seer derfor til, hvorledes I høre; thi hvo, som haver, ham skal gives, og hvo, som ikke haver, fra ham skal og tages det, han synes at have.
24 Men der han begyndte at holde Regnskab, blev En fremført for ham, som var ti tusinde Talenter skyldig.
10 Hvo, som er tro i det Mindste, er og tro i Meget, og hvo, som er uretfærdig, i det Mindste, er og uretfærdig i Meget.
11 Dersom I da ikke have været troe i den urette Mammon, hvo vil betroe eder den sande?
12 Og dersom I ikke have været troe i det Fremmede, hvo vil give eder Noget selv at eie?
2 Og han sendte en Tjener til Viingaardsmændene, der Tiden kom, at han hos Viingaardsmændene skulde modtage af Viingaardens Frugt.
1 Men han sagde og til sine Disciple: Der var et rigt Menneske, som havde en Huusholder, og denne blev beført for ham som den, der ødte hans Gods.
8 Og Noget faldt i god Jord, og bar Frugt, som voxte og blev stor; og Noget bar tredive Fold, og Noget tredsindstyve Fold, og Noget hundrede Fold.
2 Men de fem af dem vare kloge, og de fem daarlige.
2 Men der han blev enig med Arbeiderne om en Penning om Dagen, sendte han dem i sin Viingaard.
9 (Saa er jo) bedre To end Een; thi de have en god Løn af deres Arbeide.
36 Han sendte atter andre Tjenere, flere end de første; og de gjorde ligesaa med dem.
30 som jo skal annamme det mangefold igjen i denne Tid, og i den tilkommende Verden et evigt Liv.