Matteus 25:33

Original Norsk Bibel 1866

Og han skal stille Faarene ved sin høire Side, men Bukkene ved den venstre Side.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 100:3 : 3 Kjender, at Herren, han er Gud; han, han gjorde os, og ikke vi selv, til sit Folk og sin Fødes Faar.
  • Sal 45:9 : 9 Alle dine Klæder lugte af Myrrha og Aloe (og) Kasia, (naar du gaaer) ud af de Elfenbeens-Paladser, af (dem, som) have glædet dig.
  • Sal 79:13 : 13 Men vi, dit Folk og din Fødes Faar, ville takke dig evindelig; fra Slægt til Slægt ville vi fortælle din Lov.
  • Sal 95:7 : 7 Thi han er vor Gud, og vi ere hans Fødes Folk og hans Haands Faar; idag, dersom I høre paa hans Røst,
  • 1 Mos 48:13-14 : 13 Og Joseph tog dem begge, Ephraim i sin høire Haand for Israels venstre Haand, og Manasse i sin venstre Haand for Israels høire Haand, og lod dem komme nær til ham. 14 Og Israel rakte sin høire Haand ud og lagde paa Ephraims Hoved, dog han var den Yngste, og sin venstre Haand paa Manasses Hoved; vidende gjorde han saaledes med sine Hænder; thi Manasse var den Førstefødte.
  • 1 Mos 48:17-19 : 17 Der Joseph saae, at hans Fader lagde sin høire Haand paa Ephraims Hoved, da mishagede det ham; og han tog fat paa sin Faders Haand, for at føre den fra Ephraims Hoved paa Manasses Hoved. 18 Og Joseph sagde til sin Fader: Ikke saa, min Fader, thi denne er den Førstefødte, læg din høire Haand paa hans Hoved. 19 Men hans Fader vægrede sig og sagde: Jeg veed det, min Søn, jeg veed, han, han skal ogsaa blive til Folk, og han skal ogsaa blive stor; men hans yngste Broder skal blive større end han, og hans Sæd skal være en stor Hob Folk.
  • Sal 110:1 : 1 Davids Psalme. Herren sagde til min Herre: Sid hos min høire Haand, indtil jeg lægger dine Fjender til dine Fødders Fodskammel.
  • Mark 16:19 : 19 Da blev Herren, efterat han havde talet med dem, optagen til Himmelen, og satte sig hos Guds høire Haand.
  • Joh 10:26-28 : 26 Men I troe ikke; thi I ere ikke af mine Faar, som jeg sagde eder. 27 Mine Faar høre min Røst, og jeg kjender dem, og de følge mig; 28 og jeg giver dem et evigt Liv, og de skulle slet ikke fortabes evindelig, og Ingen skal rive dem af min Haand.
  • Joh 21:15-17 : 15 Der de da havde gjort Maaltid, siger Jesus til Simon Peder: Simon, Jonas (Søn), elsker du mig mere end disse? Han siger til ham: Ja, Herre! du veed, at jeg elsker dig. Han siger til ham: Røgt mine Lam. 16 Han siger atter anden Gang til ham: Simon, Jonas (Søn), elsker du mig? Han siger til ham: Ja, Herre! du veed, at jeg elsker dig. Han siger til ham: Vogt mine Faar. 17 Han siger tredie Gang til ham: Simon, Jonas (Søn), elsker du mig? Peder blev bedrøvet over, at han sagde den tredie Gang til ham: Elsker du mig? og han sagde til ham: Herre! du veed alle Ting, du veed, at jeg elsker dig. Jesus siger til ham: Røgt mine Faar.
  • Apg 2:34-35 : 34 Thi David opfoer ikke til Himmelen; men han siger: Herren sagde til min Herre: Sæt dig hos min høire Haand, 35 indtil jeg lægger dine Fjender til dine Fødders Skammel.
  • Ef 1:20 : 20 som han udviste i Christo, der han opreiste ham fra de Døde og satte ham hos sin høire Haand i Himlene,
  • Hebr 1:3 : 3 (og) som, efterdi han er Herlighedens Afglands og hans Væsens udtrykte Billede og bærer alle Ting med sin Kraftes Ord, gjorde ved sig selv vore Synders Renselse og satte sig hos Majestætens høire Haand i det Høie;

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 90%

    28 Tager derfor det Talent fra ham og giver det til den, som haver ti Talenter.

    29 Thi hver, som haver, ham skal gives, og han skal have til Overflod; men hvo, som ikke haver, ham skal endog fratages det, han haver.

    30 Og kaster den unyttige Tjener ud i det yderste Mørke; der skal være Graad og Tænders Gnidsel.

    31 Men naar Menneskens Søn kommer i sin Herlighed, og alle hellige Engle med ham, da skal han sidde paa sin Herligheds Throne.

    32 Og alle Folk skulle forsamles for ham, og han skal skille dem fra hverandre, ligesom en Hyrde skiller Faarene fra Bukkene.

  • 83%

    34 Da skal Kongen sige til dem ved sin høire Side: Kommer hid, mit Faders Velsignede! arver det Rige, som eder er beredt, fra Verdens Grundvold blev lagt.

    35 Thi jeg var hungrig, og I gave mig at æde; jeg var tørstig, og I gave mig at drikke; jeg var fremmed, og I toge mig til eder;

  • 77%

    40 Og Kongen skal svare og sige til dem: Sandelig siger jeg eder: Saa meget, som I have gjort for een af disse mine mindste Brødre, have I gjort for mig.

    41 Da skal han og sige til dem ved den venstre Side: Gaaer bort fra mig, I Forbandede! i den evige Ild, som er beredt Djævelen og hans Engle.

    42 Thi jeg var hungrig, og I gave mig ikke at æde; jeg var tørstig, og I gave mig ikke at drikke;

  • 75%

    44 Da skulle ogsaa de svare ham og sige: Herre! naar have vi seet dig hungrig, eller tørstig, eller fremmed, eller nøgen, eller syg, eller i Fængsel, og have ikke tjent dig?

    45 Da skal han svare dem og sige: Sandelig siger jeg eder: Saa meget, som I ikke have gjort for een af disse Mindste, have I og ikke gjort for mig.

    46 Og de skulle gaae hen, disse til den evige Pine, men de Retfærdige til det evige Liv.

  • 17 Og I, mine Faar! saa sagde den Herre Herre: See, jeg dømmer imellem Lam og imellem Lam, imellem Vædrene og imellem Bukkene.

  • 51 og skal hugge ham i to, og give ham sin Deel med Øienskalke; der skal være Graad og Tænders Gnidsel.

  • 71%

    48 Naar den er fuld, drage de den op paa Strandbredden, og sidde og sanke de gode (Fiske) tilsammen i Kar, men de raadne kaste de ud.

    49 Saaledes skal det gaae til ved Verdens Ende: Englene skulle udgaae og skille de Onde ud fra de Retfærdige,

    50 og kaste dem i Ildovnen; der skal være Graad og Tænders Gnidsel.

  • 70%

    3 For denne lader Dørvogteren op, og Faarene høre hans Røst; og han kalder sine egne Faar ved Navn og fører dem ud.

    4 Og naar han haver uddrevet sine egne Faar, gaaer han foran dem; og Faarene følge ham, fordi de kjende hans Røst.

  • 27 Og de korsfæstede to Røvere med ham, een ved hans høire, og een ved hans venstre Side.

  • 70%

    41 Menneskens Søn skal udsende sine Engle, og de skulle sanke af hans Rige alle Forargelser og dem, som gjøre Uret.

    42 Og de skulle kaste dem i Ildovnen, der skal være Graad og Tænders Gnidsel.

  • 16 (Du Sværd!) hold dig (ved dig selv), kom paa den høire Side, lad synke, kom paa den venstre Side, hvorhen dit Ansigt er stillet.

  • 47 Sandelig jeg siger eder, at han skal sætte ham over alt sit Gods.

  • 70%

    28 Der skal være Graad og Tænders Gnidsel, naar I faae at see Abraham og Isak og Jakob og alle Propheter i Guds Rige, men eder at være udstødte udenfor.

    29 Og de skulle komme fra Østen og Vesten, og fra Norden og Sønden, og sidde tilbords i Guds Rige.

  • 13 Da sagde Kongen til Tjenerne: Binder Hænder og Fødder paa ham, og tager ham bort og kaster ham ud i det yderste Mørke; der skal være Graad og Tænders Gnidsel.

  • 40 men at sidde ved min høire og ved min venstre Side, hører ikke mig til at give Nogen, uden dem, som det er beredt.

  • 26 Lammene ere til dine Klæder, og Bukke ere en Agers Værd,

  • 22 derfor vil jeg frelse mine Faar, og de skulle ikke ydermere være til Rov, og jeg vil dømme imellem Lam og imellem Lam.

  • 69%

    11 Men jeg siger eder, at Mange skulle komme fra Øster og Vester og sidde tilbords med Abraham og Isak og Jakob i Himmeriges Rige.

    12 Men Rigets Børn skulle udkastes i det yderste Mørke; der skal være Graad og Tænders Gnidsel.

  • 37 Da skulle de Retfærdige svare ham og sige: Herre! naar saae vi dig hungrig og gave dig Mad, eller tørstig og gave dig at drikke?

  • 38 Da korsfæstede de med ham to Røvere, een ved den høire, og een ved den venstre Side.

  • 29 og de skulle gaae frem, de, som have gjort Godt, til Livets Opstandelse, men de, som have gjort Ondt, til Dommens Opstandelse.

  • 40 Da skulle To være paa Ageren; den Ene skal tages, og den Anden lades tilbage.

  • 69 Fra nu af skal Menneskens Søn sidde hos Guds Kraftes høire Haand.

  • 4 Hvilket Menneske af eder, som haver hundrede Faar og haver tabt eet af dem, forlader ei de ni og halvfemsindstyve i Ørkenen og gaaer bort efter det tabte, indtil han finder det?

  • 12 Men Leiesvenden og den, som ikke er Hyrde, hvem Faarene ikke tilhøre, seer Ulven komme, og forlader Faarene og flyer; og Ulven røver dem og adspreder Faarene.

  • 6 Men gaaer heller hen til de fortabte Faar af Israels Huus.

  • 4 Disse ere de Dyr, som I maae æde: Oxe, Lam af Faarene og Kid af Gjederne;

  • 36 To skulle være paa Ageren; den Ene, han skal tages, og den Anden skal lades tilbage.

  • 68%

    12 Hvad tykkes eder? Om et Menneske havde hundrede Faar, og eet af dem foer vild, forlader han da ikke de ni og halvfemsindstyve, og gaaer paa Bjergene og leder efter det, som var faret vild?

    13 Og hænder det sig, at han finder det, sandelig siger jeg eder, at han glæder sig over det mere end over de ni og halvfemsindstyve, som ikke fore vild.

  • 3 I æde Fedmen og klædes med Ulden, I slagte det Fede; I føde ikke Faarene.

  • 27 Mine Faar høre min Røst, og jeg kjender dem, og de følge mig;

  • 18 Da skulle I vende om og see, (hvad Forskjel der er) imellem en Retfærdig og en Ugudelig, imellem En, som tjener Gud, (og) En, som ikke tjener ham.

  • 33 Og der de vare komne til det Sted, som kaldes Hovedpandested, korsfæstede de ham der, og Misdæderne, den ene ved den høire, men den anden ved den venstre Side.

  • 2 Han lader mig ligge i grønne Græsgange, han leder mig (sagteligen) til de stille (rindende) Vande.