Matteus 5:24
saa lad din Gave blive der for Alteret, og gak hen, forlig dig først med din Broder, og kom da og offre din Gave.
saa lad din Gave blive der for Alteret, og gak hen, forlig dig først med din Broder, og kom da og offre din Gave.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
22 Men jeg siger eder, at hver, den, som er vred paa sin Broder uden Skyld, skal være skyldig for Dommen; men hvo, som siger til sin Broder: Raka! skal være skyldig for Raadet; men hvo, som siger: Du Daare! skal være skyldig til Helvedes Ild.
23 Derfor, naar du offrer din Gave paa Alteret og kommer der ihu, at din Broder haver Noget imod dig,
25 Vær snart velvillig mod din Modstander, medens du er med ham paa Veien, at Modstanderen ikke skal overantvorde dig til Dommeren, og at Dommeren ikke skal overantvorde dig til Tjeneren, og du skal kastes i Fængsel.
26 Sandelig siger jeg dig: Du skal slet ikke komme ud derfra, førend du betaler den sidste Hvid.
15 Men om din Broder synder imod dig, gak hen og irettesæt ham imellem dig og ham alene; hører han dig, da haver du vundet din Broder.
3 Vogter eder selv. Men dersom din Broder synder imod dig, irettesæt ham; og dersom han omvender sig, da tilgiv ham.
4 Og dersom han syndede syv Gange imod dig om Dagen, og vendte syv Gange tilbage til dig om Dagen og sagde: Det fortryder mig, da skal du tilgive ham.
25 Og naar I staae og bede, forlader, dersom I have Noget imod Nogen, at og eders Fader, som er i Himlene, skal forlade eder eders Overtrædelser.
26 Men dersom I ikke forlade, skal eders Fader, som er i Himlene, ei heller forlade eder eders Overtrædelser.
34 Og hans Herre blev vred og overantvordede ham til dem, som pine, indtil han betalte alt det, han var ham skyldig.
35 Saa skal og min himmelske Fader gjøre mod eder, om I ikke forlade af eders Hjerter, hver sin Broder hans Brøst.
58 Thi naar du gaaer hen med din Modstander for Øvrigheden, da gjør din Flid paa Veien, at du kan gaae forligt fra ham, paa det han ikke skal drage dig for Dommeren, og Dommeren skal overantvorde Slutteren dig, og Slutteren skal kaste dig i Fængsel.
3 Men hvi seer du Skjæven, som er i din Broders Øie, men Bjælken i dit (eget) Øie bliver du ikke vaer?
4 Eller hvorledes siger du til din Broder: Holdt! jeg vil drage Skjæven ud af dit Øie, og see, der er en Bjælke i dit (eget) Øie?
5 Du Øienskalk! drag først Bjælken ud af dit (eget) Øie, og da kan du see til at uddrage Skjæven af din Broders Øie.
38 I have hørt, at der er sagt: Øie for Øie, og Tand for Tand!
39 Men jeg siger eder, at I skulle ikke sætte eder imod det Onde; men dersom Nogen giver dig et Slag paa dit høire Kindbeen, vend ham det andet ogsaa til.
40 Og dersom Nogen vil gaae irette med dig og tage din Kjortel, lad ham og beholde Kappen.
41 Og dersom Nogen tvinger dig til at gaae een Miil, gak to med ham.
42 Giv den, som beder dig, og vend dig ikke fra den, som vil laane af dig.
29 Hvo, som slaaer dig paa det ene Kindbeen, byd ham og det andet til; og hvo som tager Kappen fra dig, forhold ham heller ikke Kjortelen.
30 Men giv hver den, som beder dig, og af den, som tager Dit fra dig, kræv det ikke igjen.
1 Vær ikke snar med din Mund, og lad dit Hjerte ikke haste at tale Noget for Guds Ansigt; thi Gud er i Himmelen, og du paa Jorden, derfor lad dine Ord være faa.
14 Thi forlade I Menneskene deres Overtrædelser, skal eders himmelske Fader og forlade eder.
15 Men forlade I Menneskene ikke deres Overtrædelser, skal eders Fader ikke heller forlade eders Overtrædelser.
9 Sukker ikke mod hverandre, Brødre! at I ikke skulle fordømmes; see! Dommeren staaer for Døren.
37 Og dømmer ikke, saa skulle og I ikke dømmes; fordømmer ikke, saa skulle I ikke fordømmes; forlader, saa skal eder forlades;
22 Omvend dig derfor fra denne din Ondskab og bed Gud, om maaskee dit Hjertes Tanker maatte forlades dig.
31 Nemlig, naar Nogen synder imod sin Næste, og man lægger en Ed paa ham at lade ham sværge, og den Ed kommer for dit Alter i dette Huus,
22 Dersom Nogen synder imod sin Næste, og man lægger en Ed paa ham at lade ham sværge, og den Ed kommer for dit Alter i dette Huus,
1 Du skal ikke see din Broders Oxe eller hans Lam bortdrevne, og unddrage dig fra dem; du skal føre dem tilbage til din Broder.
2 Men dersom din Broder ikke er nær hos dig, og du kjender ham ikke, da skal du samle det midt ind i dit Huus, og det skal være hos dig, indtil din Broder randsager derefter, saa skal du give ham det tilbage.
1 Giver Agt paa, at I ikke gjøre eders Almisse for Menneskene, for at ansees af dem; ellers have I ikke Løn hos eders Fader, som er i Himlene.
17 Du skal ikke hade din Broder i dit Hjerte; men du skal jo overbevise din Næste, at du ikke skal bære Synd for hans Skyld.
5 Men dersom I alvorlig bedre eders Veie og eders Idrætter, og I gjøre Ret imellem Mand og hans Næste,
44 og bliv hos ham nogle faa Tider, indtil din Broders Hastighed vendes,
45 indtil din Broders Vrede vendes fra dig, og han glemmer det, du haver gjort ham; saa vil jeg sende (Bud) og hente dig derfra; hvi skulde jeg berøves ogsaa eder begge paa een Dag.
15 Dog holder ham ikke som en Fjende, men paaminder ham som en Broder.
41 Men hvi seer du Skjæven, som er i din Broders Øie, men Bjælken i dit eget Øie bliver du ikke vaer?
42 Eller hvorledes kan du sige til din Broder: Holdt, Broder! jeg vil drage Skjæven ud, som er i dit Øie, du, som ikke selv seer Bjælken i dit Øie? Du Øienskalk! uddrag først Bjælken af dit Øie, og da kan du see til at uddrage Skjæven, som er i din Broders Øie.
3 (saa) gjør nu dette, min Søn! og red dig, fordi du er kommen i din Næstes Haand: Gak, nedkast dig (for hans Fødder) og styrk din Næste.
19 da skulle I gjøre ved ham, saasom han havde tænkt at gjøre ved sin Broder, og du skal borttage den Onde midt fra dig;
4 paa det din Almisse kan være i Løndom, og din Fader, som seer i Løndom, han skal betale dig aabenbare.
13 saa I fordrage hverandre og tilgive hverandre, dersom Nogen haver Klagemaal imod Nogen; ligesom og Christus tilgav eder, saaledes og I.
6 Men Broder gaaer i Rette med Broder, og det for de Vantroe!
7 Det er jo allerede aldeles en Feil hos eder, at I have Sager mod hverandre. Hvi lide I ikke heller Uret? hvi lade I eder ikke heller besvige?
6 Thi (ligesom) hvor mange Drømme ere, (der ere) og Forfængeligheder, (saa) og i mange Ord; men frygt Gud.
5 Men I sige: Hvo, som siger til Fader eller Moder: Det er en Gave (til Templet) det, som du af mig skulde være hjulpen med, han maa ingenlunde ære sin Fader eller sin Moder.
26 Blive I vrede, da synder ikke; Solen gaae ikke ned over Eders Fortørnelse;
13 Og dersom samme Huus er det værd, da komme eders Fred over det, men er det ikke det værd, da vende eders Fred til eder igjen.