Matteus 5:32
Men jeg siger eder, at hvo, som skiller sig fra sin Hustru, uden for Hors Sag, gjør, at hun bedriver Hor; og hvo, som tager en Fraskilt tilægte, bedriver Hor.
Men jeg siger eder, at hvo, som skiller sig fra sin Hustru, uden for Hors Sag, gjør, at hun bedriver Hor; og hvo, som tager en Fraskilt tilægte, bedriver Hor.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
31Men der er sagt, at hvo, som skiller sig fra sin Hustru, skal give hende et Skilsmissebrev.
3Og Pharisæerne traadte til ham, fristede ham og sagde til ham: Er det en Mand tilladt at skille sig ved sin Hustru for hvilkensomhelst Sag?
4Men han svarede og sagde til dem: Have I ikke læst, at den, som skabte dem af Begyndelsen, skabte dem Mand og Qvinde,
5og sagde: Derfor skal et Menneske forlade Fader og Moder og blive fast hos sin Hustru, og de To skulle blive eet Kjød?
6Saa at de ere ikke længere to, men eet Kjød. Derfor, hvad Gud haver tilsammenføiet, skal Mennesket ikke adskille.
7De sagde til ham: Hvorfor bød da Moses at give Skilsmissebrev og skille sig fra hende?
8Han sagde til dem: Moses tilstedede eder at skille eder fra eders Hustruer formedelst eders Hjerters Haardhed; men fra Begyndelsen haver det ikke saaledes været.
9Men jeg siger eder, at hvo, som skiller sig fra sin Hustru, uden for Hors Skyld, og tager en anden tilægte, han bedriver Hor, og hvo, som tager en Fraskilt til ægte, han bedriver Hor.
10Hans Disciple sagde til ham: Staaer Mandens Sag saaledes med Hustruen, da er det ikke godt at gifte sig.
18Hver den, som skiller sig ved sin Hustru, og tager en anden tilægte, bedriver Hor, og hver den, som tager den tilægte, som er skilt fra en Mand, bedriver Hor.
7Derfor skal et Menneske forlade sin Fader og Moder, og blive fast hos sin Hustru,
8og de To skulle være eet Kjød; saa at de ere ikke længere to, men eet Kjød.
9Hvad altsaa Gud haver tilsammenføiet, skal Mennesket ikke adskille.
10Og hans Disciple spurgte ham atter i Huset om det samme.
11Og han sagde til dem: Hvo, som skiller sig fra sin Hustru og tager en anden tilægte, han bedriver Hor med hende.
12Og dersom en Qvinde skiller sig fra sin Mand og ægtes af en anden, hun bedriver Hor.
27I have hørt, at der er sagt de Gamle: Du skal ikke bedrive Hor.
28Men jeg siger eder, at hver den, som seer paa en Qvinde for at begjære hende, haver allerede bedrevet Hor med hende i sit Hjerte.
1Naar en Mand tager en Hustru og ægter hende, og det skeer, at hun ikke finder Naade for hans Øine, thi han fandt en ubluelig Handel hos hende, da skal han skrive hende et Skilsmissebrev og give i hendes Haand, og lade hende fare af sit Huus.
2Og naar hun er udgangen af hans Huus, og hun gaaer bort og bliver en anden Mands,
3og den samme anden Mand faaer Had til hende, og skriver hende et Skilsmissebrev, og giver i hendes Haand, og lader hende fare af sit Huus, eller om den anden Mand døer, som tog sig hende til Hustru,
4da maa ikke hendes første Mand, som lod hende fare, atter tage hende til at være hans Hustru, siden hun er bleven ureen, thi det er en Vederstyggelighed for Herrens Ansigt; og du skal ikke gjøre det Land syndigt, som Herren din Gud giver dig til Arv.
33I have fremdeles hørt, at der er sagt de Gamle: Du skal ikke gjøre nogen falsk Ed, men du skal holde Herren dine Eder.
2Thi den gifte Qvinde er bunden ved Loven til Manden, saalænge han lever; men dersom Manden døer, haver hun Intet at gjøre med Loven om Manden.
3Derfor skal hun kaldes en Hore, om hun, medens Manden lever, bliver en anden Mands; men dersom Manden er død, er hun fri fra den Lov, saa at hun ikke er en Hore, om hun bliver en anden Mands.
4Men de sagde: Moses tilstedede at skrive et Skilsmissebrev og skille sig fra hende.
5Og Jesus svarede og sagde til dem: Formedelst eders Hjerters Haardhed skrev han eder dette Bud.
10Men dem, som ere gifte, byder ikke jeg, men Herren, at Hustruen skal ikke skilles fra Manden —
11men skilles hun og (fra ham), da blive hun ugift, eller forlige sig med Manden — og at en Mand ikke skal forlade (sin) Hustru.
18Og du skal ikke bedrive Hor.
31Derfor skal Manden forlade sin Fader og Moder og blive fast hos sin Hustru, og de To skulle være eet Kjød.
32Denne Hemmelighed er stor; jeg taler nemlig om Christo og Menigheden.
32(men du var som) en Horkone, der tager Fremmede i sin Mands Sted.
12Tal til Israels Børn, og siig til dem: Om nogen Mands Hustru modvilligen undviger og forgriber sig saare imod ham,
16Thi (Herren) hader, at man lader (sin Hustru) fare, siger den Herre Israels Gud, skjøndt han skjuler den Vold med sit Klædebon, sagde den Herre Zebaoth; derfor tager eder vare i eders Aand, og handler ikke troløst.
14(VI.) Du skal ikke bedrive Hor.
10Og en Mand, som bedriver Hor med en Mands Hustru, den, som bedriver Hor med sin Næstes Hustru, den Horkarl og den Horekone skal visseligen dødes.
32Men den, som bedriver Hor med en Qvinde, (ham) fattes Forstand; den, som vil fordærve sin Sjæl, han, han maa gjøre det.
9Men dersom hendes Mand gjør det til Intet paa den Dag, han hører det, og rygger hendes Løfte, som er paa hende, og det ubetænksomme Ord, (som er udfaldet) af hendes Læber, med hvilket hun har forpligtet sig paa sin Sjæl, da skal Herren forlade hende det.
2Og Pharisæerne gik til ham og spurgte for at friste ham: Er det en Mand tilladt at skille sig fra sin Hustru?
34Og Jesus svarede og sagde til dem: Denne Verdens Børn tage tilægte og bortgiftes;
20Men er du modvilligen undveget fra at være under din Mand, og om du er bleven ureen, og haver nogen Mand ligget hos dig foruden din Mand,
2men for Skjørlevnets Skyld have hver (Mand) sin egen Hustru, og hver (Hustru) have sin egen Mand.
18Thi du haver havt fem Mænd, og den, som du nu haver, er ikke din Mand; det sagde du sandt.
1Man siger: See, om en Mand lader sin Hustru fare, og hun gaaer fra ham og bliver en anden Mands, mon han ydermere maa komme til hende igjen? mon ikke det samme Land (blev da) saare besmittet? men du haver bedrevet Horeri med mange Bolere; dog kom igjen til mig! siger Herren.
21I have hørt, at der er sagt de Gamle: Du skal ikke ihjelslaae, men hvo, som ihjelslaaer, skal være skyldig for Dommen.
11Thi den, som sagde: Du skal ikke bedrive Hor, sagde ogsaa: Du skal ikke ihjelslaae. Dersom du da ikke bedriver Hor, men ihjelslaaer, da er du bleven Lovens Overtræder.
29Denne er Nidkjærhedens Lov: Naar som en Qvinde modvilligen undviger fra at være under sin Mand, og hun bliver ureen,
4Og de sagde til ham: Mester! denne Qvinde er greben paa frisk Gjerning i Hor.
22See, jeg kaster hende paa (Syge-)Leiet, og dem, som bedrive Hor med hende, i stor Trængsel, dersom de ikke omvende sig fra deres Gjerninger.