Nehemja 13:1
Paa den samme Dag blev læst i Mose Bog for Folkets Øren, og der blev fundet skrevet deri, at en Ammonit og Moabit skulde ikke komme i Guds Forsamling indtil evig (Tid),
Paa den samme Dag blev læst i Mose Bog for Folkets Øren, og der blev fundet skrevet deri, at en Ammonit og Moabit skulde ikke komme i Guds Forsamling indtil evig (Tid),
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
2Intet Horebarn skal komme i Herrens Forsamling; endog i tiende Led skal ikke Nogen af Hans komme i Herrens Forsamling.
3En Ammonit og Moabit skal ikke komme i Herrens Forsamling; endog i tiende Led skal ikke Nogen af dem komme i Herrens Forsamling evindelig;
4for den Sags Skyld, at de ikke forekom eder med Brød og med Vand paa Veien, der I gik ud af Ægypten, og fordi han leiede Bileam, Beors Søn, af Pethor i Mesopotamia, imod dig, til at forbande dig.
2fordi de forekom ikke Israels Børn med Brød og med Vand, men leiede Bileam mod ham til at forbande ham, enddog vor Gud vendte den Forbandelse til en Velsignelse.
3Og der skede, der de hørte Loven, da adskilte de al Blanding fra Israel.
10Nu da, see, Ammons Børn og Moab og de af Seirs Bjerg, igjennem hvilke du ikke tilstedede Israel at komme, der de kom af Ægypti Land, men de maatte vige fra dem og ikke ødelægge dem,
1Og der dette var fuldendt, gik de Øverste frem til mig og sagde: Israels Folk og Præsterne og Leviterne ere ikke adskilte fra Folkene i Landene efter deres Vederstyggeligheder, nemlig Cananiternes, Hethiternes, Pheresiternes, Jebusiternes, Ammoniternes, Moabiternes, Ægypternes og Amoriternes.
23Jeg saae ogsaa i de samme Dage, at Jøderne lode asdoditiske, ammonitiske, moabitiske Hustruer boe (hos sig).
8Jeg hørte Moabs Forsmædelse og Ammons Børns Forhaanelser, med hvilke de forhaanede mit Folk og ophøiede sig storligen hos deres Landemærke.
9Derfor, (saa sandt) jeg lever, siger den Herre Zebaoth, Israels Gud: Moab skal visseligen være som Sodom, og Ammons Børn som Gomorra, (som) et Sted, der er forladt til Nelder, og en Saltgrav, og Ødelæggelse indtil evig (Tid); det Overblevne af mit Folk skal røve dem, og det Øvrige af (mit) Folk skal arve dem.
6Du skal ikke søge deres Fred eller deres Gode, alle dine Dage evindeligen.
11See, (her er) et Folk, som er udgaaet af Ægypten og skjuler Jordens Kreds; gak nu hid, forband mig det, maaskee jeg kunde stride imod det og uddrive det.
12Og Gud sagde til Bileam: Du skal ikke gaae med dem; du skal ikke forbande Folket, thi det er velsignet.
21Edom og Moab og Ammons Børn,
16See, disse vare (Aarsag) for Israels Børn, ved Bileams Ord, at antvorde dem til at forgribe sig imod Herren formedelst Peors Handel, hvorfor Plagen var i Herrens Menighed.
2Og Balak, Zippors Søn, saae alt det, som Israel havde gjort Amoriterne.
3Og Moabiterne gruede saare for Folkets Ansigt, fordi det var meget; og Moabiterne væmmedes ved Israels Børn.
4Da sagde Moab til de Midianiters Ældste: Nu vil denne Hob opslikke alt det, som er rundt omkring os, ligesom Oxen opslikker grønne Urter paa Marken; men Balak, Zippors Søn, var Moabiternes Konge paa den samme Tid.
5Og han sendte Bud til Bileam, Beors Søn, til Pethor, som er ved Floden, i hans Folks Børns Land, for at kalde ham, sigende: See, et Folk er udgaaet af Ægypten, see, det skjuler Jordens Kreds, og det ligger tvært over for mig.
13Og Balak sagde til ham: Kjære, kom med mig til et andet Sted, fra hvilket du kan see det, (dog) skal du kun see Enden deraf, men du skal ikke see det ganske; og forband mig det derfra.
35Der var ikke et Ord af alt det, som Mose havde budet, hvilket Josva ei lod udraabe for al Israels Forsamling, endog for Qvinderne og de smaae Børn og den Fremmede, som vandrede midt iblandt dem.
9Da sagde Herren til mig: Du skal ikke trænge Moabiterne og ikke befatte dig med dem i Krig; thi jeg vil intet give dig af deres Land til Eiendom, thi jeg haver givet Loths Børn Ar til Eiendom.
13Derfra reiste de og leirede sig paa denne Side Arnon, som er i Ørken, som gaaer ud fra de Amoriters Landemærke; thi Arnon var Moabs Landemærke imellem Moab og imellem de Amoriter.
1Disse ere den Pagtes Ord, som Herren befoel Mose at gjøre med Israels Børn i Moabs Land, foruden den Pagt, som han gjorde med dem i Horeb.
18Og I, I vende tilbage idag fra Herren; og det skeer, om I ere idag gjenstridige imod Herren, at han herefter bliver vred paa al Israels Menighed.
41Og det skede om Morgenen, da tog Balak Bileam og førte ham op paa Baals Høie; og han saae derfra det Yderste af Folket.
21Og der alle Moabiterne hørte, at Kongerne vare dragne op til at stride imod dem, da bleve de kaldte tilhobe, baade Alle, som ombandt Bæltet, og derover, og de stode ved Landemærket.
23Thi Ammons Børn og Moab stode mod Indbyggerne af Seirs Bjerg at sætte dem i Band og at ødelægge; og der de havde gjort Ende paa Indbyggerne af Seir, hjalp de den Ene den Anden at fordærve (sig selv).
29de holdt sig fast til deres Brødre, de Ypperlige af dem, og de kom i Forbandelse og i Ed, at de vilde vandre i Guds Lov, som er given formedelst Mose, den Guds Tjener, og at de vilde holde og gjøre alle Herrens vor Herres Bud og hans Rette og hans Skikke,
18Derefter vandrede han i Ørken og drog omkring Edomiternes Land og Moabiternes Land, og kom fra Solens Opgang til Moabiternes Land, og de leirede sig paa hiin Side Arnon; og de kom ikke ind i Moabiternes Landemærke, thi Arnon er Moabiternes Landemærke.
1Og det skede derefter, at Moabs Børn og Ammons Børn og med dem (andre Flere) end de Ammoniter kom imod Josaphat til Krig.
11Og Mose bød Folket paa den samme Dag og sagde:
37Kun at du ikke maatte komme nær til Ammons Børns Land, (og til) al den Side ved den Bæk Jabok, og til de Stæder paa Bjerget, og (til) alt det, som Herren vor Gud havde budet (os ikke at komme til).
5Mit Folk! kom dog ihu, hvad Babel, Kongen af Moab, beraadte sig paa, og hvad Bileam, Beors Søn, svarede ham, (og hvad skeet er) fra Sittim indtil Gilgal, for at vide Herrens Retfærdigheder.
14Saa gjorde Moabiternes Fyrster sig rede og kom til Balak; og de sagde: Bileam vægrede sig ved at gaae med os.
9Da gjorde Balak, Zippors Søn, Moabs Konge, sig rede og stred mod Israel; og han sendte hen og kaldte ad Bileam, Beors Søn, til at forbande eder.
25Og nu, er du meget bedre end Balak, Zippors Søn, Moabiternes Konge? Har han trættet med Israel eller ført Krig imod dem?
25Og jeg trættede med dem og bandte dem, og slog (nogle) Mænd af dem og rev (Haar) af dem, og jeg tog en Ed af dem ved Gud, (sigende:) I skulle ikke give eders Døttre til deres Sønner, og ei tage af deres Døttre til eders Sønner eller til eder.
13Og Herren talede til Mose og sagde:
1Du skal ikke offre Herren din Gud Oxe eller Lam, som er Lyde paa, (eller) nogen ond Ting; thi det er Herren din Gud en Vederstyggelighed.
25Da sagde Balak til Bileam: Du skal hverken aldeles forbande det, ei heller skal du aldeles velsigne det.
29— ligesom Esaus Børn gjorde imod mig, de, som boe i Seir, og Moabiterne, som boe i Ar — indtil at jeg kommer over Jordanen, til det Land, som Herren vor Gud giver os.
37Og den Førstefødte fødte en Søn, og hun kaldte hans Navn Moab; han er de Moabiters Fader indtil denne Dag.
13Disse ere de Bud og de Rette, som Herren bød formedelst Mose til Israels Børn paa Moabiternes slette Marker, hos Jordanen mod Jericho.