5 Mosebok 23:2
Intet Horebarn skal komme i Herrens Forsamling; endog i tiende Led skal ikke Nogen af Hans komme i Herrens Forsamling.
Intet Horebarn skal komme i Herrens Forsamling; endog i tiende Led skal ikke Nogen af Hans komme i Herrens Forsamling.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
3En Ammonit og Moabit skal ikke komme i Herrens Forsamling; endog i tiende Led skal ikke Nogen af dem komme i Herrens Forsamling evindelig;
1Ingen Gilding, enten han er knust eller skaaren, maa komme i Herrens Forsamling.
8De Børn, som de avle sig i det tredie Led, de maae komme i Herrens Menighed.
9Naar du gaaer ud af Leiren imod dine Fjender, da tag dig vare for al ond Handel.
1Paa den samme Dag blev læst i Mose Bog for Folkets Øren, og der blev fundet skrevet deri, at en Ammonit og Moabit skulde ikke komme i Guds Forsamling indtil evig (Tid),
6Og der skal boe et Horebarn i Asdod, og jeg vil udrydde Philisternes Hovmodighed.
5Derfor skal du Ingen have, som skal kaste Reb paa Lod i Herrens Forsamling.
17Der skal ingen Skjøge være af Israels Døttre, og ingen Skjørlevner skal være af Israels Sønner.
18Du skal ikke indføre Skjøgeløn eller Hundeværd i Herrens din Guds Huus for noget Løfte; thi de ere Herren din Gud ogsaa begge en Vederstyggelighed.
3Men kommer I hid, I Dagvælgerskens Børn, du Horesæd, og som haver bedrevet Horeri!
26Og du skal ikke lade komme Vederstyggelighed i dit Huus, at du skal blive en forbandet Ting, som det er; du skal væmmes med (en stor) Væmmelse derfor, og have stor Vederstyggelighed, dertil, thi det er en forbandet Ting.
29Thi hver den, som gjør (noget) af alle disse Vederstyggeligheder, ja de Personer, som gjøre det, skulle udryddes midt af deres Folk.
3Siig til dem: Hvilken Mand i eders Slægter af al eders Sæd, som kommer nær til de hellige Ting, som Israels Børn hellige Herren, og hans Ureenhed er paa ham, den samme Person skal udryddes fra at være for mit Ansigt; jeg er Herren.
21Og af din Sæd skal du ikke give til at gaae igjennem (Ilden) for Molech, og du skal ikke vanhellige din Guds Navn; jeg er Herren.
22Og du skal ikke ligge hos Mandkjøn, som man ligger hos en Qvinde; det er en Vederstyggelighed.
15Og han skal ikke vanhellige sin Sæd iblandt sit Folk; thi jeg er Herren, som gjør ham hellig.
16Og Herren talede til Mose og sagde:
17Tal til Aron og siig: Naar der er en Mand af din Sæd i deres Slægter, som er Lyde paa, han skal ikke komme nær til, at offre sin Guds Brød.
18Thi ingen Mand, som Lyde er paa, skal komme nær til, (være sig) en blind Mand eller lam, eller som haver (noget Lem) for kort eller for langt,
19Han skal ikke have en Søn og ei en Sønnesøn iblandt sit Folk, og der skal Ingen blive øvrig i hans Boliger.
22Og Israels Børn skulle ikke ydermere komme nær til Forsamlingens Paulun, at (de ikke skulle) bære Synd og døe.
23Men Leviten, han skal betjene Forsamlingens Pauluns Tjeneste, og de skulle bære deres Misgjerning; (dette skal være) en evig Skik hos eders Efterkommere, og de skulle intet Arvegods arve midt iblandt Israels Børn.
24Gjører eder ikke urene ved alt dette; thi Hedningerne ere blevne urene ved dette altsammen, hvilke jeg uddriver for eder.
1Du skal ikke offre Herren din Gud Oxe eller Lam, som er Lyde paa, (eller) nogen ond Ting; thi det er Herren din Gud en Vederstyggelighed.
2Naar der findes midt iblandt dig, inden een af dine Porte, som Herren din Gud giver dig, Mand eller Qvinde, som gjør det, som er ondt for Herrens din Guds Øine, at overtræde hans Pagt,
9Naar du kommer til det Land, hvilket Herren din Gud giver dig, da skal du ikke lære at gjøre efter disse Folks Vederstyggeligheder.
12Thi hver, som gjør disse Ting, er en Vederstyggelighed for Herren, og for disse Vederstyggeligheders Skyld fordriver Herren din Gud dem fra dit Ansigt.
26Og I skulle holde mine Skikke og mine Rette, og ikke gjøre (noget) af alle disse Vederstyggeligheder, (hverken) Indfødt eller Fremmed, som er fremmed midt iblandt eder —
27thi dette Lands Folk, som er for eder, haver gjort alle disse Vederstyggeligheder, og Landet er blevet ureent —
2Derfor skal han ikke have Arv iblandt sine Brødre; Herren, han er hans Arv, ligesom han haver sagt til ham.
9og ikke fører det frem til Forsamlingens Pauluns Dør, at berede det for Herren, den samme Mand skal udryddes fra sine Folk.
3Og du skal ikke gjøre Svogerskab med dem, du skal ikke give hans Søn din Datter, og hans Datter skal du ikke tage til din Søn.
3Og den Fremmedes Søn, som haver føiet sig til Herren, skal ikke sige: Herren skal vist skille mig fra sit Folk; og den Gildede skal ikke sige: See! jeg er et tørt Træ.
16Thi hver, som gjør dette, er en Vederstyggelighed for Herren din Gud, (ja) hver, som gjør Uret.
23Alligevel skal han ikke komme til Forhænget og ei gaae frem til Alteret, thi der er Lyde paa ham, og han skal ikke vanhellige mine Helligdomme, thi jeg er Herren, som gjør dem hellige.
10Men om han avler en Søn, (som bliver) en Røver, som udøser Blod og gjør imod en Broder efter eet af disse Stykker,
20eller som er krogrygget, eller en Dværg, eller haver Meen paa sit Øie, eller som har tør Skurv eller Fnat, eller som har Brok.
9Saa sagde den Herre Herre: Ingen Fremmeds Søn, (som haver) Forhud i Hjerte og Forhud i Kjød, skal komme i min Helligdom, af hver Fremmeds Sønner, som ere iblandt Israels Børn.
2Du skal ikke tage dig en Hustru, og du skal ikke have Sønner eller Døttre paa dette Sted.
2Og Gileads Hustru fødte ham Børn; da Hustruens Børn bleve store, da udstødte de Jephthah og sagde til ham: Du skal ikke arve i vor Faders Huus, thi du er en anden Qvindes Søn.
8Men dersom I ere uden Revselse, i hvilken Alle ere blevne deelagtige, da ere I uægte og ikke Børn.
21Og dersom en Mand tager sin Broders Hustru, det er en slem Gjerning; han blottede sin Broders Blusel, de skulle være barnløse.
18Forbandet skal din Livsfrugt være, og dit Lands Frugt, dine Øxnes Affødning og dit smaae Qvægs megen Yngel.
20Du skal ikke forenes med dem ved Begravelse, thi du haver fordærvet dit Land, ihjelslaget dit Folk; de Ondes Sæd skal ikke nævnes evindeligen.
30Men den Person, som gjør (Noget) af Trodsighed, være sig af Indfødt eller af Fremmed, den haver forhaanet Herren, og den samme Person skal udryddes midt udaf sit Folk.
31Du skal ikke saa gjøre for Herren din Gud; thi de gjorde for deres Guder alt det, som er vederstyggeligt for Herren, som han hader; thi de have endog brændt deres Sønner og deres Døttre i Ilden for deres Guder.
19Og til (din) Hustru i hendes Ureenheds Fraskillelse skal du ikke komme nær, til at blotte hendes Blusel.
10Flyt ikke tilbage det gamle Landemærke, og kom ikke paa de Faderløses Ager.
13Hans Afkom skal være til at udryddes; deres Navn skal udslettes i den anden Slægt.
30Saa sagde Herren: Skriver, (at) denne Mand (skal være) eenlig, en Mand, som ikke skal have Lykke i sine Dage; thi der skal ingen Mand af hans Sæd have Lykke til at sidde paa Davids Throne og herske ydermere i Juda.