Hebreerbrevet 12:8
Men dersom I ere uden Revselse, i hvilken Alle ere blevne deelagtige, da ere I uægte og ikke Børn.
Men dersom I ere uden Revselse, i hvilken Alle ere blevne deelagtige, da ere I uægte og ikke Børn.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
4Endnu stode I ikke imod indtil Blodet, idet I strede imod Synden;
5og I have glemt den Formaning, der taler til eder, som til Børn: Min Søn! agt ikke Herrens Revselse ringe, vær ikke heller forsagt, naar du tugtes af ham;
6thi hvem Herren elsker, den revser han, og han hudstryger hver Søn, som han antager sig.
7Dersom I lide Revselse, handler Gud med eder, som med Børn; thi hvo er den Søn, som Faderen ikke revser?
9Have vi tilmed havt vore kjødelige Fædre til Optugtere og bevaret Frygt for dem, skulde vi da ikke meget mere være den Aandernes Fader underdanige og leve?
10Thi hine revsede os for faa Dage efter deres Tykke, men han (revser os) til Nytte, paa det vi skulle blive deelagtige i hans Hellighed.
11Men al Revselse synes, imedens den er nærværende, ikke at være til Glæde, men til Bedrøvelse; men siden giver den igjen dem, som ved den ere øvede, Retfærdigheds salige Frugt.
11Min Søn! foragt ikke Herrens Tugt, og kjedes ikke ved hans Straf.
12Thi Herren straffer den, som han elsker, og haver Behagelighed, (til ham), som en Fader til en Søn.
18Om en Mand haver en modvillig og gjenstridig Søn, som ikke lyder sin Faders Røst og sin Moders Røst, og de tugte ham, og han vil ikke lyde dem,
19da skulle hans Fader og hans Moder tage fat paa ham, og udføre ham til de Ældste i hans Stad og til hans Steds Port.
5Saa kan du kjende i dit Hjerte, at ligesom en Mand tugter sin Søn, haver Herren din Gud tugtet dig.
24Hvo, som sparer sit Riis, hader sin Søn, men den, som elsker ham, tugter ham tidlig.
18Tugt din Søn, medens der er Forhaabning, men ophøi ikke din Sjæl til at dræbe ham.
7Saa at du ikke længere er Træl, men Søn; men er du Søn, da er du ogsaa Guds Arving formedelst Christum.
13Vægre dig ikke for at tugte den Unge; thi slaaer du ham med Riset, døer han ikke (deraf).
14Du, du skal slaae ham med Riset og frie hans Sjæl fra Helvede:
32Men naar vi dømmes af Herren, revses vi, at vi ikke skulle fordømmes med Verden.
4Og I Fædre! opirrer ikke Eders Børn, men opføder dem i Tugt og Herrens Formaning.
14Jeg, jeg vil være ham en Fader, og han, han skal være mig en Søn, hvilken, naar han handler ilde, da vil jeg straffe ham med Menneskens Riis og med Menneskens Børns Plager.
14Dette skriver jeg ikke for at beskjæmme eder, men jeg paaminder eder, som mine elskelige Børn.
15Thi om I end havde ti tusinde Læremestere i Christo, have I dog ikke mange Fædre; thi jeg avlede eder i Christo Jesu ved Evangelium.
14Thi saa Mange, som drives af Guds Aand, disse ere Guds Børn.
15Thi I annammede ikke atter en Trældoms Aand til Frygt; men I annammede en sønlig Udkaarelses Aand, ved hvilken vi raabe: Abba, Fader!
17Men dersom vi ere Børn, ere vi og Arvinger, nemlig Guds Arvinger, men Christi Medarvinger, saafremt vi lide med ham, at vi og skulle herliggjøres med ham.
17See, saligt er det Menneske, som Gud straffer; derfor skal du ikke foragte den Almægtiges Tugtelse.
4Dersom dine Sønner have syndet for ham, da haver han henkastet dem formedelst deres Overtrædelser.
8Min Søn! hør din Faders Tugt, og forlad ikke din Moders Lov.
19Hvilkesomhelst jeg elsker, dem straffer og tugter jeg; vær derfor nidkjær og omvend dig.
12Salig er den Mand, som du, Herre! tugter, og den, du lærer af din Lov,
17Og dersom I paakalde ham som Fader, der dømmer uden Persons Anseelse efter Enhvers Gjerning, da omgaaes med Frygt i eders Udlændigheds Tid,
8Thi naar disse (Dyder) findes hos eder og i Overflødighed, lade de eder ikke blive ørkesløse eller ufrugtbare i vor Herres Jesu Christi Erkjendelse.
1Sønner! hører en Faders Tugt, og giver Agt for at kjende Forstand.
17Thi I vide, at han og derefter, der han vilde arve Velsignelsen, blev forskudt. Thi han erholdt ingen Forandring i Beslutningen, alligevel han søgte efter den med Graad.
15Daarlighed er bunden til en Ungs Hjerte; Tugtens Riis skal drive den langt fra ham.
8men den, som bærer Torne og Tidsler, er ubrugbar og Forbandelsen nær, og Enden med den er at brændes.
1En viis Søn (hører sin) Faders Tugt, men en Bespotter hører ikke Irettesættelse,
15at I kunne vorde ustraffelige og rene, Guds ulastelige Børn midt iblandt den vanartige og forvendte Slægt, iblandt hvilke I skinne som Lys i Verden,
14Som lydige Børn, skikker eder ikke efter de forrige Lyster i eders Vankundighed,
28Men vi, Brødre! ere Forjættelsens Børn, som Isak var.
9Hver den, som afviger og ikke bliver i Christi Lærdom, haver ikke Gud; hvo, som bliver i Christi Lærdom, han haver baade Faderen og Sønnen.
15Riis og Straf give Viisdom, men en Dreng, som overlades (til sig selv), beskjæmmer sin Moder.
18og jeg vil være eders Fader, og I skulle være mine Sønner og Døttre, siger Herren, den Almægtige.
14Og see, (om) han avlede en Søn, og denne saae alle sin Faders Synder, som han gjorde, og saae det, og gjorde ikke derefter, —
26Hvo, der forstyrrer Faderen og vil bortjage Moderen, er en Søn, som gjør tilskamme og gjør Forhaanelse.
1Men jeg siger: Saalænge Arvingen er et Barn, er der ingen Forskjel mellem ham og Trællen, enddog han er Herre over alt Godset;
2men han er under Formyndere og Huusholdere indtil den af Faderen bestemte Tid.
17Tugt din Søn, saa skal han skaffe dig Rolighed og give Vellyster for din Sjæl.
15og seer til, at ikke Nogen forsømmer Guds Naades Tid, at ikke nogen bitter Rod, som skyder op, skal gjøre Forvirring, og Mange ved den besmittes,
25En daarlig Søn er sin Fader en Harm, og en bitter (Bedrøvelse) for hende, som fødte ham.