Hebreerne 12:8

Original Norsk Bibel 1866

Men dersom I ere uden Revselse, i hvilken Alle ere blevne deelagtige, da ere I uægte og ikke Børn.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 73:1 : 1 Asaphs Psalme. Sandeligen, Gud er Israel god, de Rene af Hjertet.
  • Sal 73:14-15 : 14 efterdi jeg er plaget den ganske Dag, og min Straf er hver Morgen (der). 15 Dersom jeg sagde: Jeg vil fortælle Saadant, see, da havde jeg fordømt dine Børns Slægt.
  • Hebr 12:6 : 6 thi hvem Herren elsker, den revser han, og han hudstryger hver Søn, som han antager sig.
  • 1 Pet 5:9-9 : 9 Staaer ham imod, faste i Troen, efterdi I vide, at de samme Lidelser fuldbyrdes paa eders Brødre i Verden. 10 Men al Naades Gud, som kaldte os, der en kort Tid lide, til sin evige Herlighed i Christo Jesu, han selv berede, styrke, bekræfte, grundfæste eder!

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 90%

    4 Endnu stode I ikke imod indtil Blodet, idet I strede imod Synden;

    5 og I have glemt den Formaning, der taler til eder, som til Børn: Min Søn! agt ikke Herrens Revselse ringe, vær ikke heller forsagt, naar du tugtes af ham;

    6 thi hvem Herren elsker, den revser han, og han hudstryger hver Søn, som han antager sig.

    7 Dersom I lide Revselse, handler Gud med eder, som med Børn; thi hvo er den Søn, som Faderen ikke revser?

  • 81%

    9 Have vi tilmed havt vore kjødelige Fædre til Optugtere og bevaret Frygt for dem, skulde vi da ikke meget mere være den Aandernes Fader underdanige og leve?

    10 Thi hine revsede os for faa Dage efter deres Tykke, men han (revser os) til Nytte, paa det vi skulle blive deelagtige i hans Hellighed.

    11 Men al Revselse synes, imedens den er nærværende, ikke at være til Glæde, men til Bedrøvelse; men siden giver den igjen dem, som ved den ere øvede, Retfærdigheds salige Frugt.

  • 76%

    11 Min Søn! foragt ikke Herrens Tugt, og kjedes ikke ved hans Straf.

    12 Thi Herren straffer den, som han elsker, og haver Behagelighed, (til ham), som en Fader til en Søn.

  • 75%

    18 Om en Mand haver en modvillig og gjenstridig Søn, som ikke lyder sin Faders Røst og sin Moders Røst, og de tugte ham, og han vil ikke lyde dem,

    19 da skulle hans Fader og hans Moder tage fat paa ham, og udføre ham til de Ældste i hans Stad og til hans Steds Port.

  • 5 Saa kan du kjende i dit Hjerte, at ligesom en Mand tugter sin Søn, haver Herren din Gud tugtet dig.

  • 24 Hvo, som sparer sit Riis, hader sin Søn, men den, som elsker ham, tugter ham tidlig.

  • 18 Tugt din Søn, medens der er Forhaabning, men ophøi ikke din Sjæl til at dræbe ham.

  • 7 Saa at du ikke længere er Træl, men Søn; men er du Søn, da er du ogsaa Guds Arving formedelst Christum.

  • 71%

    13 Vægre dig ikke for at tugte den Unge; thi slaaer du ham med Riset, døer han ikke (deraf).

    14 Du, du skal slaae ham med Riset og frie hans Sjæl fra Helvede:

  • 32 Men naar vi dømmes af Herren, revses vi, at vi ikke skulle fordømmes med Verden.

  • 71%

    4 Og I Fædre! opirrer ikke Eders Børn, men opføder dem i Tugt og Herrens Formaning.

  • 14 Jeg, jeg vil være ham en Fader, og han, han skal være mig en Søn, hvilken, naar han handler ilde, da vil jeg straffe ham med Menneskens Riis og med Menneskens Børns Plager.

  • 71%

    14 Dette skriver jeg ikke for at beskjæmme eder, men jeg paaminder eder, som mine elskelige Børn.

    15 Thi om I end havde ti tusinde Læremestere i Christo, have I dog ikke mange Fædre; thi jeg avlede eder i Christo Jesu ved Evangelium.

  • 71%

    14 Thi saa Mange, som drives af Guds Aand, disse ere Guds Børn.

    15 Thi I annammede ikke atter en Trældoms Aand til Frygt; men I annammede en sønlig Udkaarelses Aand, ved hvilken vi raabe: Abba, Fader!

  • 17 Men dersom vi ere Børn, ere vi og Arvinger, nemlig Guds Arvinger, men Christi Medarvinger, saafremt vi lide med ham, at vi og skulle herliggjøres med ham.

  • 17 See, saligt er det Menneske, som Gud straffer; derfor skal du ikke foragte den Almægtiges Tugtelse.

  • 4 Dersom dine Sønner have syndet for ham, da haver han henkastet dem formedelst deres Overtrædelser.

  • 8 Min Søn! hør din Faders Tugt, og forlad ikke din Moders Lov.

  • 19 Hvilkesomhelst jeg elsker, dem straffer og tugter jeg; vær derfor nidkjær og omvend dig.

  • 12 Salig er den Mand, som du, Herre! tugter, og den, du lærer af din Lov,

  • 17 Og dersom I paakalde ham som Fader, der dømmer uden Persons Anseelse efter Enhvers Gjerning, da omgaaes med Frygt i eders Udlændigheds Tid,

  • 8 Thi naar disse (Dyder) findes hos eder og i Overflødighed, lade de eder ikke blive ørkesløse eller ufrugtbare i vor Herres Jesu Christi Erkjendelse.

  • 1 Sønner! hører en Faders Tugt, og giver Agt for at kjende Forstand.

  • 17 Thi I vide, at han og derefter, der han vilde arve Velsignelsen, blev forskudt. Thi han erholdt ingen Forandring i Beslutningen, alligevel han søgte efter den med Graad.

  • 15 Daarlighed er bunden til en Ungs Hjerte; Tugtens Riis skal drive den langt fra ham.

  • 8 men den, som bærer Torne og Tidsler, er ubrugbar og Forbandelsen nær, og Enden med den er at brændes.

  • 1 En viis Søn (hører sin) Faders Tugt, men en Bespotter hører ikke Irettesættelse,

  • 15 at I kunne vorde ustraffelige og rene, Guds ulastelige Børn midt iblandt den vanartige og forvendte Slægt, iblandt hvilke I skinne som Lys i Verden,

  • 14 Som lydige Børn, skikker eder ikke efter de forrige Lyster i eders Vankundighed,

  • 28 Men vi, Brødre! ere Forjættelsens Børn, som Isak var.

  • 9 Hver den, som afviger og ikke bliver i Christi Lærdom, haver ikke Gud; hvo, som bliver i Christi Lærdom, han haver baade Faderen og Sønnen.

  • 15 Riis og Straf give Viisdom, men en Dreng, som overlades (til sig selv), beskjæmmer sin Moder.

  • 18 og jeg vil være eders Fader, og I skulle være mine Sønner og Døttre, siger Herren, den Almægtige.

  • 14 Og see, (om) han avlede en Søn, og denne saae alle sin Faders Synder, som han gjorde, og saae det, og gjorde ikke derefter, —

  • 26 Hvo, der forstyrrer Faderen og vil bortjage Moderen, er en Søn, som gjør tilskamme og gjør Forhaanelse.

  • Gal 4:1-2
    2 vers
    66%

    1 Men jeg siger: Saalænge Arvingen er et Barn, er der ingen Forskjel mellem ham og Trællen, enddog han er Herre over alt Godset;

    2 men han er under Formyndere og Huusholdere indtil den af Faderen bestemte Tid.

  • 17 Tugt din Søn, saa skal han skaffe dig Rolighed og give Vellyster for din Sjæl.

  • 15 og seer til, at ikke Nogen forsømmer Guds Naades Tid, at ikke nogen bitter Rod, som skyder op, skal gjøre Forvirring, og Mange ved den besmittes,

  • 25 En daarlig Søn er sin Fader en Harm, og en bitter (Bedrøvelse) for hende, som fødte ham.