1 Korinterne 11:32

Original Norsk Bibel 1866

Men naar vi dømmes af Herren, revses vi, at vi ikke skulle fordømmes med Verden.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Hebr 12:5-9 : 5 og I have glemt den Formaning, der taler til eder, som til Børn: Min Søn! agt ikke Herrens Revselse ringe, vær ikke heller forsagt, naar du tugtes af ham; 6 thi hvem Herren elsker, den revser han, og han hudstryger hver Søn, som han antager sig. 7 Dersom I lide Revselse, handler Gud med eder, som med Børn; thi hvo er den Søn, som Faderen ikke revser? 8 Men dersom I ere uden Revselse, i hvilken Alle ere blevne deelagtige, da ere I uægte og ikke Børn. 9 Have vi tilmed havt vore kjødelige Fædre til Optugtere og bevaret Frygt for dem, skulde vi da ikke meget mere være den Aandernes Fader underdanige og leve? 10 Thi hine revsede os for faa Dage efter deres Tykke, men han (revser os) til Nytte, paa det vi skulle blive deelagtige i hans Hellighed. 11 Men al Revselse synes, imedens den er nærværende, ikke at være til Glæde, men til Bedrøvelse; men siden giver den igjen dem, som ved den ere øvede, Retfærdigheds salige Frugt.
  • Åp 3:19 : 19 Hvilkesomhelst jeg elsker, dem straffer og tugter jeg; vær derfor nidkjær og omvend dig.
  • Sal 118:18 : 18 Herren tugtede mig vel, men gav mig ikke i Døden.
  • Ordsp 3:11-12 : 11 Min Søn! foragt ikke Herrens Tugt, og kjedes ikke ved hans Straf. 12 Thi Herren straffer den, som han elsker, og haver Behagelighed, (til ham), som en Fader til en Søn.
  • Job 5:17-18 : 17 See, saligt er det Menneske, som Gud straffer; derfor skal du ikke foragte den Almægtiges Tugtelse. 18 Thi han, han gjør Smerte og forbinder, han saarer, og hans Hænder læge.
  • Sal 94:12-13 : 12 Salig er den Mand, som du, Herre! tugter, og den, du lærer af din Lov, 13 at skaffe ham Hvile fra de onde Dage, indtil der bliver gravet en Grav til den Ugudelige.
  • 1 Kor 11:30 : 30 Derfor ere Mange skrøbelige og svage iblandt eder, og en heel Hob sove.
  • 5 Mos 8:5 : 5 Saa kan du kjende i dit Hjerte, at ligesom en Mand tugter sin Søn, haver Herren din Gud tugtet dig.
  • Job 33:18-30 : 18 og spare hans Sjæl fra Fordærvelse, og hans Liv, at det ikke omkommer ved Sværdet. 19 Han straffes og med Pine paa sit Leie, og paa sine mange stærke Been, 20 saa at hans Liv væmmes ved Brød, og hans Sjæl ved nydelig Mad. 21 Hans Kjød fortæres, saa man ikke kan see det, og hans Been, som ikke sees, blive sønderknuste; 22 og hans Sjæl kommer nær til Fordærvelse, og hans Liv til dem, som dræbe. 23 Dersom der da er en Engel, en Talsmand, hos ham, Een af Tusinde, til at kundgjøre det Menneske, hvad ret er for ham, 24 saa skal han forbarme sig over ham og sige: Forløs ham, at han ikke farer ned i Fordærvelsen; jeg haver fundet en Forsoning. 25 Da skal hans Kjød blive saftigt, mere end i Barndommen, han skal komme igjen til sin Ungdoms Dage. 26 Han skal bede til Gud, og han skal have Behagelighed til ham, og han skal see hans Ansigt med Frydeskrig, og han skal igjengive et Menneske (efter) sin Retfærdighed. 27 Han skal beskue Menneskene og sige: Jeg haver syndet og forvendt Retten, men det haver ikke været mig nyttigt. 28 Han haver forløst min Sjæl, at den ikke farer i Fordærvelsen, og mit Liv skal see paa Lyset. 29 See, alle disse Ting gjør Gud to (eller) tre Gange med en Mand, 30 for at føre hans Sjæl tilbage fra Fordærvelsen, at han maa oplyses ved de Levendes Lys.
  • Job 34:31-32 : 31 Thi det hører til Gud at sige: Jeg haver forladt (det), jeg vil ikke fordærve. 32 Foruden det, jeg kan see, lær du mig; dersom jeg haver gjort Uret, da vil jeg ikke gjøre det mere.
  • Jes 1:5 : 5 Hvorfor skulde I slaaes ydermere, (da) I (dog kun) forøge (eders) Afvigelse? det ganske Hoved er sygt, og det ganske Hjerte er svagt.
  • Jer 7:28 : 28 Og du skal sige til dem: Dette er et Folk, som ikke hører paa Herrens deres Guds Røst, og ei annammer Tugt; Sandheden er omkommen og udryddet af deres Mund.
  • Sef 3:2 : 2 Den vil ikke høre paa (Propheternes) Røst, den annammer ikke Tugt; den forlader sig ikke paa Herren, den holder sig ikke nær til sin Gud.
  • Rom 3:19 : 19 Men vi vide, at hvadsomhelst Loven siger, siger den til dem, som ere under Loven, paa det hver Mund skal tilstoppes, og al Verden skal være skyldig for Guds Dom.
  • 1 Joh 5:19 : 19 Vi vide, at vi ere af Gud, og den ganske Verden ligger i det Onde.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 1 Kor 11:27-31
    5 vers
    87%

    27 Derfor, hvo, som æder dette Brød eller drikker Herrens Kalk uværdigen, skal være skyldig i Herrens Legeme og Blod.

    28 Men (hvert) Menneske prøve sig selv, og saaledes æde han af Brødet og drikke af Kalken.

    29 Thi hvo, som æder og drikker uværdigen, æder og drikker sig selv til Dom, idet han ikke gjør Forskjel paa Herrens Legeme.

    30 Derfor ere Mange skrøbelige og svage iblandt eder, og en heel Hob sove.

    31 Thi dersom vi dømte os selv, dømtes vi ikke.

  • Rom 2:1-3
    3 vers
    74%

    1 Derfor, o Menneske! er du uden Undskyldning, hvo du end er, som dømmer; thi idet du dømmer en Anden, fordømmer du dig selv; thi du, som dømmer, gjør selv det Samme.

    2 Men vi vide, at Guds Dom er efter Sandhed over dem, som gjøre Saadant.

    3 Men tænker du dette, o Menneske! du, som dømmer dem, der gjøre Saadant, og gjør selv det Samme, at du skal undflye Guds Dom?

  • Rom 14:10
    74%

    10 Men du, hvi dømmer du din Broder? eller og du, hvi foragter du din Broder? vi skulle jo alle fremstilles for Christi Domstol.

  • Rom 14:12-13
    2 vers
    73%

    12 Altsaa skal da hver af os gjøre Gud Regnskab for sig selv.

    13 Derfor lader os ikke mere dømme hverandre; men dømmer heller dette, at Ingen maa sætte Anstød eller Forargelse for sin Broder.

  • 1 Pet 4:17
    73%

    17 Thi det er Tiden, at Dommen skal begynde fra Guds Huus; men (begynder den) først fra os, hvad Ende vil det faae med dem, som ikke troe Guds Evangelium?

  • Hebr 12:5-11
    7 vers
    73%

    5 og I have glemt den Formaning, der taler til eder, som til Børn: Min Søn! agt ikke Herrens Revselse ringe, vær ikke heller forsagt, naar du tugtes af ham;

    6 thi hvem Herren elsker, den revser han, og han hudstryger hver Søn, som han antager sig.

    7 Dersom I lide Revselse, handler Gud med eder, som med Børn; thi hvo er den Søn, som Faderen ikke revser?

    8 Men dersom I ere uden Revselse, i hvilken Alle ere blevne deelagtige, da ere I uægte og ikke Børn.

    9 Have vi tilmed havt vore kjødelige Fædre til Optugtere og bevaret Frygt for dem, skulde vi da ikke meget mere være den Aandernes Fader underdanige og leve?

    10 Thi hine revsede os for faa Dage efter deres Tykke, men han (revser os) til Nytte, paa det vi skulle blive deelagtige i hans Hellighed.

    11 Men al Revselse synes, imedens den er nærværende, ikke at være til Glæde, men til Bedrøvelse; men siden giver den igjen dem, som ved den ere øvede, Retfærdigheds salige Frugt.

  • 1 Kor 11:33-34
    2 vers
    72%

    33 Derfor, mine Brødre! naar I komme sammen at æde, da deler med hverandre.

    34 Men dersom Nogen hungrer, han æde hjemme, at I ikke skulle komme sammen til Dom. Det Øvrige skal jeg anordne, naar jeg kommer.

  • 1 Kor 5:12-13
    2 vers
    72%

    12 Thi hvad kommer det mig ved ogsaa at dømme dem, som ere udenfor? Dømme I ikke dem, som ere inde?

    13 Men Gud dømmer dem, som ere udenfor. Bortskaffer dog den Onde fra eder selv!

  • 2 Kor 5:10-11
    2 vers
    72%

    10 Thi os bør alle at aabenbares for Christi Domstol, paa det at Enhver kan faae efter det, (som er skeet) ved Legemet, efter det, som han haver gjort, enten Godt eller Ondt.

    11 Efterdi vi da kjende Herrens Frygt, søge vi at vinde Mennesker, men ere aabenbare for Gud; ja jeg haaber, at vi ogsaa ere blevne aabenbare for eders Samvittighed.

  • Matt 7:1
    72%

    1 Dømmer ikke, at I ikke skulle dømmes; thi med hvad Dom I dømme, skulle I dømmes,

  • 1 Kor 6:2-4
    3 vers
    71%

    2 Vide I ikke, at de Hellige skulle dømme Verden? og dersom Verden dømmes ved eder, ere I da uværdige til at dømme de ringeste Sager?

    3 Vide I ikke, at vi skulle dømme Engle, end sige timelige Ting?

    4 Naar I da have Sager om det Timelige, da sætte I dem til (Dommere), som ere intet agtede i Menigheden!

  • 1 Kor 4:3-6
    4 vers
    71%

    3 Men jeg agter det for saare Lidet, at dømmes af eder, eller af en menneskelig Ret; ja jeg dømmer mig end ikke selv;

    4 thi vel veed jeg Intet med mig selv, men dermed er jeg ikke retfærdiggjort; men Herren er den, som mig dømmer.

    5 Derfor dømmer ikke Noget før Tiden, indtil Herren kommer, som og skal føre til Lyset det, som er skjult i Mørket, og aabenbare Hjerternes Raad; og da skal hver vederfares sin Lov af Gud.

    6 Men dette, Brødre! haver jeg hentydet paa mig selv og Apollos for eders Skyld, at I kunne lære af os ikke at være kloge over det, som skrevet er, paa det at I ikke for Nogens Skyld skulle opblæses, den Ene imod den Anden.

  • Ordsp 3:11
    71%

    11 Min Søn! foragt ikke Herrens Tugt, og kjedes ikke ved hans Straf.

  • 1 Kor 11:20
    71%

    20 Naar I da komme sammen paa eet Sted, saa er dette ikke at æde Herrens Nadvere.

  • Jak 3:1
    71%

    1 Mine Brødre! ikke Mange (af eder) blive Lærere, efterdi I vide, at vi skulle faae større Ansvar!

  • 1 Kor 14:24
    71%

    24 Men dersom Alle prophetere, og der kommer nogen Vantro eller Lægmand ind, da overbevises han af Alle, han vises til rette af Alle,

  • 1 Kor 2:15-16
    2 vers
    70%

    15 Men den Aandelige bedømmer vel alle Ting, men selv bedømmes han af Ingen.

    16 Thi hvo haver kjendt Herrens Sind, at han kunde undervise ham? men vi have Christi Sind.

  • 1 Joh 3:20-21
    2 vers
    70%

    20 thi om end Hjertet fordømmer os, da er Gud større end vort Hjerte og kjender alle Ting.

    21 I Elskelige! dersom vort Hjerte ikke fordømmer os, have vi Frimodighed til Gud,

  • 1 Kor 11:17
    70%

    17 Men idet jeg formaner herom, roser jeg ikke, at I komme sammen, ei til det Bedre, men til det Værre.

  • Luk 6:37
    70%

    37 Og dømmer ikke, saa skulle og I ikke dømmes; fordømmer ikke, saa skulle I ikke fordømmes; forlader, saa skal eder forlades;

  • 2 Tess 3:14
    69%

    14 Men dersom Nogen ikke lyder vor Formaning i Brevet, da mærker denne og haver Intet at skaffe med ham, at han maa skamme sig.

  • 1 Kor 8:8
    69%

    8 Men Mad gjør os ikke behagelige for Gud; thi hverken blive vi bedre, om vi æde, ei heller ringere, om vi ikke æde.

  • Åp 3:19
    69%

    19 Hvilkesomhelst jeg elsker, dem straffer og tugter jeg; vær derfor nidkjær og omvend dig.

  • 2 Tess 1:5
    69%

    5 et Beviis paa Guds retfærdige Dom, paa det at I skulle befindes værdige til Guds Rige, for hvilket I og lide;

  • Rom 3:6
    69%

    6 Det være langt fra! Hvorledes skulde Gud da dømme Verden?

  • Matt 12:37
    69%

    37 Thi af dine Ord skal du kjendes retfærdig, og af dine Ord skal du fordømmes.

  • Joh 16:11
    69%

    11 men om Dom, fordi denne Verdens Fyrste er dømt.

Created by Digify•Powered by SQLExpert
© 2025 Bibelvers. Alle rettigheter forbeholdt.