5 Mosebok 23:3
En Ammonit og Moabit skal ikke komme i Herrens Forsamling; endog i tiende Led skal ikke Nogen af dem komme i Herrens Forsamling evindelig;
En Ammonit og Moabit skal ikke komme i Herrens Forsamling; endog i tiende Led skal ikke Nogen af dem komme i Herrens Forsamling evindelig;
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1Ingen Gilding, enten han er knust eller skaaren, maa komme i Herrens Forsamling.
2Intet Horebarn skal komme i Herrens Forsamling; endog i tiende Led skal ikke Nogen af Hans komme i Herrens Forsamling.
1Paa den samme Dag blev læst i Mose Bog for Folkets Øren, og der blev fundet skrevet deri, at en Ammonit og Moabit skulde ikke komme i Guds Forsamling indtil evig (Tid),
6Du skal ikke søge deres Fred eller deres Gode, alle dine Dage evindeligen.
7Du skal ikke have Vederstyggelighed til en Edomit, thi han er din Broder; du skal ikke have Vederstyggelighed til en Ægypter, thi du haver været Fremmed i hans Land.
8De Børn, som de avle sig i det tredie Led, de maae komme i Herrens Menighed.
9Naar du gaaer ud af Leiren imod dine Fjender, da tag dig vare for al ond Handel.
4for den Sags Skyld, at de ikke forekom eder med Brød og med Vand paa Veien, der I gik ud af Ægypten, og fordi han leiede Bileam, Beors Søn, af Pethor i Mesopotamia, imod dig, til at forbande dig.
3Og du skal ikke gjøre Svogerskab med dem, du skal ikke give hans Søn din Datter, og hans Datter skal du ikke tage til din Søn.
8Jeg hørte Moabs Forsmædelse og Ammons Børns Forhaanelser, med hvilke de forhaanede mit Folk og ophøiede sig storligen hos deres Landemærke.
9Derfor, (saa sandt) jeg lever, siger den Herre Zebaoth, Israels Gud: Moab skal visseligen være som Sodom, og Ammons Børn som Gomorra, (som) et Sted, der er forladt til Nelder, og en Saltgrav, og Ødelæggelse indtil evig (Tid); det Overblevne af mit Folk skal røve dem, og det Øvrige af (mit) Folk skal arve dem.
37Og den Førstefødte fødte en Søn, og hun kaldte hans Navn Moab; han er de Moabiters Fader indtil denne Dag.
38Og den Yngste, hun fødte ogsaa en Søn, og kaldte hans Navn Ben-Ammi; han er Ammons Børns Fader indtil denne Dag.
32Du skal ikke gjøre Pagt med dem eller med deres Guder.
33Lad dem ikke boe i dit Land, at de ikke skulle komme dig til at synde imod mig; thi du kunde tjene deres Guder, og det vilde blive dig til en Snare.
17Der skal ingen Skjøge være af Israels Døttre, og ingen Skjørlevner skal være af Israels Sønner.
18Du skal ikke indføre Skjøgeløn eller Hundeværd i Herrens din Guds Huus for noget Løfte; thi de ere Herren din Gud ogsaa begge en Vederstyggelighed.
12Thi dersom I vende tilbage og hænge ved disse øvrige Hedninger, (ja) disse, som ere tilovers hos eder, og I gjøre Svogerskab med dem, og I komme iblandt dem, og de iblandt eder,
10Nu da, see, Ammons Børn og Moab og de af Seirs Bjerg, igjennem hvilke du ikke tilstedede Israel at komme, der de kom af Ægypti Land, men de maatte vige fra dem og ikke ødelægge dem,
10for Folket af Østen (tillige) med Ammons Børn, og jeg giver det (dem) til Eiendom, paa det man ikke skal ihukomme Ammons Børn iblandt Hedningerne.
26Og du skal ikke lade komme Vederstyggelighed i dit Huus, at du skal blive en forbandet Ting, som det er; du skal væmmes med (en stor) Væmmelse derfor, og have stor Vederstyggelighed, dertil, thi det er en forbandet Ting.
21Edom og Moab og Ammons Børn,
3Du skal ikke æde Noget, som er vederstyggeligt.
16Og i den fjerde Slægt skulle de komme hid igjen; thi Amoriternes Ondskab er endnu ikke fuldkommen.
21Og af din Sæd skal du ikke give til at gaae igjennem (Ilden) for Molech, og du skal ikke vanhellige din Guds Navn; jeg er Herren.
22Og du skal ikke ligge hos Mandkjøn, som man ligger hos en Qvinde; det er en Vederstyggelighed.
26Og I skulle holde mine Skikke og mine Rette, og ikke gjøre (noget) af alle disse Vederstyggeligheder, (hverken) Indfødt eller Fremmed, som er fremmed midt iblandt eder —
27thi dette Lands Folk, som er for eder, haver gjort alle disse Vederstyggeligheder, og Landet er blevet ureent —
1Saa sagde Herren: For tre Moabs Overtrædelser og for fire vil jeg ikke afvende det, fordi han opbrændte Edoms Konges Been til Kalk.
1Du skal ikke offre Herren din Gud Oxe eller Lam, som er Lyde paa, (eller) nogen ond Ting; thi det er Herren din Gud en Vederstyggelighed.
22Og Israels Børn skulle ikke ydermere komme nær til Forsamlingens Paulun, at (de ikke skulle) bære Synd og døe.
29Thi hver den, som gjør (noget) af alle disse Vederstyggeligheder, ja de Personer, som gjøre det, skulle udryddes midt af deres Folk.
9Naar du kommer til det Land, hvilket Herren din Gud giver dig, da skal du ikke lære at gjøre efter disse Folks Vederstyggeligheder.
1Imod Ammons Børn: Saa sagde Herren: Haver Israel ikke Børn, eller haver han ingen Arving? hvorfor eier Malkom Gad, og hans Folk boer i dens Stæder?
3Siig til dem: Hvilken Mand i eders Slægter af al eders Sæd, som kommer nær til de hellige Ting, som Israels Børn hellige Herren, og hans Ureenhed er paa ham, den samme Person skal udryddes fra at være for mit Ansigt; jeg er Herren.
31Du skal ikke saa gjøre for Herren din Gud; thi de gjorde for deres Guder alt det, som er vederstyggeligt for Herren, som han hader; thi de have endog brændt deres Sønner og deres Døttre i Ilden for deres Guder.
5Derfor skal du Ingen have, som skal kaste Reb paa Lod i Herrens Forsamling.
23de skulle ikke see det Land, som jeg haver svoret deres Fædre; ja Ingen af dem, som have opirret mig, skal see det.
18Og I, I vende tilbage idag fra Herren; og det skeer, om I ere idag gjenstridige imod Herren, at han herefter bliver vred paa al Israels Menighed.
9Da sagde Herren til mig: Du skal ikke trænge Moabiterne og ikke befatte dig med dem i Krig; thi jeg vil intet give dig af deres Land til Eiendom, thi jeg haver givet Loths Børn Ar til Eiendom.
23Og I skulle ikke vandre i det Folks Skikke, hvilket jeg skal udkaste for eder; thi alle disse Ting have de gjort, og jeg væmmedes ved dem.
3Og Moabiterne gruede saare for Folkets Ansigt, fordi det var meget; og Moabiterne væmmedes ved Israels Børn.
35Der skal ingen af disse Mænd, af denne onde Slægt, see det gode Land, som jeg svoer at give eders Fædre.
19Og du kommer nær frem for Ammons Børn, du skal ikke trænge dem, ei heller befatte dig med dem (i Krig); thi jeg vil intet give dig af Ammons Børns Land til Eiendom, thi jeg haver givet Loths Børn det til Eiendom,
37Kun at du ikke maatte komme nær til Ammons Børns Land, (og til) al den Side ved den Bæk Jabok, og til de Stæder paa Bjerget, og (til) alt det, som Herren vor Gud havde budet (os ikke at komme til).
16Thi hver, som gjør dette, er en Vederstyggelighed for Herren din Gud, (ja) hver, som gjør Uret.
4da maa ikke hendes første Mand, som lod hende fare, atter tage hende til at være hans Hustru, siden hun er bleven ureen, thi det er en Vederstyggelighed for Herrens Ansigt; og du skal ikke gjøre det Land syndigt, som Herren din Gud giver dig til Arv.
3Og der skal Ingen gaae op med dig, ei heller Nogen sees om det ganske Bjerg; hverken Qvæg eller Øxne skulle gaae i Græs henimod det samme Bjerg.
24Gjører eder ikke urene ved alt dette; thi Hedningerne ere blevne urene ved dette altsammen, hvilke jeg uddriver for eder.
13Saa sagde Herren: For tre Ammons Børns Overtrædelser og for fire vil jeg ikke afvende det, fordi de sønderreve de Fruktsommelige i Gilead for at udvide deres Landemærke.