Nehemja 13:10

Original Norsk Bibel 1866

Og jeg fik at vide, at Leviternes Dele bleve (dem) ikke givne, saa at Leviterne og Sangerne, som gjorde Gjerningen, vare bortflyede, hver til sin Ager.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Neh 10:37 : 37 og at vi skulde føre det Første af vore Deige og vore Opløftelser og allehaande Træers Frugt, Most og Olie til Præsterne, til Kammerne hos vor Guds Huus, og Tienden af vort Land til Leviterne, og at Leviterne selv skulde tage Tiende i alle vore Agerdyrknings Stæder,
  • Mal 3:8 : 8 Mon et Menneske skal berøve Gud? men I berøvede mig og sagde: Hvormed berøvede vi dig? Med Tienden og Opløftelsen.
  • 1 Tim 5:17-18 : 17 De Ældste, som ere gode Forstandere, skal man holde dobbelt Ære værd, meest dem, som arbeide i Tale og Lærdom. 18 Thi Skriften siger: Du skal ikke binde Munden til paa en Oxe, som tærsker; og Arbeideren er sin Løn værd.
  • 4 Mos 35:2 : 2 Byd Israels Børn, at de give Leviterne af deres Arvs Eiendom Stæder at boe udi; derhos skulle I give Leviterne Forstæderne til Stæderne trindt omkring dem.
  • 5 Mos 12:19 : 19 Tag dig vare, at du ikke forlader Leviten, alle dine Dage i dit Land.
  • Neh 12:28-29 : 28 Og Sangernes Børn samledes baade af den slette (Egn) trindt omkring Jerusalem og af Netophathiternes Landsbyer, 29 og af Gilgals Huus og af Markerne ved Geba og Asmaveth; thi Sangerne havde bygget sig Landsbyer trindt omkring Jerusalem.
  • Neh 12:47 : 47 Men al Israel gav Sangerne og Portnerne Dele i Serubabels Dage og Nehemias Dage, hver Dags Ting paa sin Dag; og de helliggjorde til Leviterne, og Leviterne helliggjorde til Arons Sønner.
  • Mal 1:6-9 : 6 En Søn skal ære Faderen, og en Tjener sin Herre; dersom jeg da er Fader, hvor er min Ære? og er jeg Herre, hvor er min Frygt? siger den Herre Zebaoth til eder, I Præster! som foragte mit Navn; men I sagde: Hvormed foragte vi dit Navn? 7 I fremføre besmittet Brød paa mit Alter, og I sagde: Hvormed besmitte vi dig? Dermed, at I sige: Herrens Bord, det er foragteligt. 8 Og naar I fremføre et Blindt til at offre, er det ikke Ondt? og naar I fremføre et Halt eller Sygt, er det ikke Ondt? før det dog frem til din Fyrste, mon han skal have Behagelighed til dig, eller mon han skal ansee din Person? siger den Herre Zebaoth. 9 Saa beder dog nu ydmygeligen for Guds Ansigt, at han vil være os naadig; dette skeer af eders Haand, mon han skal ansee eders Personer? sagde den Herre Zebaoth. 10 Hvo er end iblandt eder, som vil tillukke Dørene, at I skulde ikke optænde Noget paa mit Alter forgjæves? jeg haver ingen Lyst til eder, sagde den Herre Zebaoth, og haver ikke Behagelighed til Madoffer af eders Haand. 11 Men fra Solens Opgang og indtil dens Nedgang (skal) mit Navn (være) stort iblandt Hedningerne, og paa hvert Sted fremføres Røgelse for mit Navns Skyld og reent Madoffer; thi mit Navn (skal være) stort iblandt Hedningerne, sagde den Herre Zebaoth. 12 Men I vanhellige det, idet I sige: Herrens Bord, det er besmittet, og dets Indkomme og dets Spise er foragtelig. 13 Og I sagde: See, hvilken Møie! dog I kunde blæse det frem, sagde den Herre Zebaoth; og I fremførte det Røvede og det Halte og det Syge, og fremførte Madoffer (deraf); skulde jeg have Behagelighed til Saadant af eders Haand? sagde Herren. 14 Ja, forbandet være den, som handler underfundigen, som haver en Han i sin Hjord, og gjør Løfte, og offrer det Fordærvede for Herren! thi jeg er en stor Konge, sagde den Herre Zebaoth, og mit Navn skal være forfærdeligt iblandt Hedningerne.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 81%

    11Da trættede jeg med Forstanderne og sagde: Hvorfor forlade vi Guds Huus? og jeg samlede dem og beskikkede dem paa deres Sted.

    12Da førte al Juda Tienden af Kornet og Mosten og Olien til Forraadshusene.

    13Og jeg satte til Skatgjemmere over de Forraadshuse Selemja, Præsten, og Zadok, den Skriftlærde, og Pedaja af Leviterne, og hos deres Haand Hanan, Sacchurs Søn, Matthanjas Søn; thi de vare holdte for trofaste, og dem (laae det) paa at dele ud til deres Brødre.

  • 77%

    29Kom dem ihu, min Gud! fordi de have besmittet Præstedømmet, ja Præstedømmets og Leviternes Pagt.

    30Saa rensede jeg dem fra alle fremmede (Qvinder), og jeg beskikkede Præsternes og Leviternes Varetægter, hver til sin Gjerning,

  • 77%

    5Og han havde gjort ham et stort Kammer, og der lagde de tilforn Madofferet, Viraken og Karrene og Tienden af Kornet, Mosten og Olien, som var befalet (at give) Leviterne og Sangerne og Portnerne, og Præsternes Opløftelse.

    6Men da alt dette (skede), var jeg ikke i Jerusalem; thi i Artaxerxes, Kongen af Babels, to og tredivte Aar kom jeg til Kongen, og, efterat et Aar var tilende, begjærede jeg (igjen Forlov) af Kongen.

    7Og jeg kom til Jerusalem, og jeg mærkede det Onde, som Eljasib gjorde for Tobia, at han havde gjort ham et Kammer i Guds Huses Forgaarde.

  • 9Og jeg sagde (det); saa rensede de Kammerne, og jeg indførte igjen derhen Guds Huses Kar, Madofferet og Viraken.

  • 74%

    37og at vi skulde føre det Første af vore Deige og vore Opløftelser og allehaande Træers Frugt, Most og Olie til Præsterne, til Kammerne hos vor Guds Huus, og Tienden af vort Land til Leviterne, og at Leviterne selv skulde tage Tiende i alle vore Agerdyrknings Stæder,

    38og at en Præst, Arons Søn, skulde være med Leviterne, naar Leviterne toge Tiende, og Leviterne skulde opføre Tiende af Tienden til vor Guds Huus, til Kammerne, til Forraadshuset.

    39Thi Israels Børn og Levi Børn skulde føre Kornets, Mostens og Oliens Opløftelse til Kammerne, fordi der ere Helligdommens Kar og Præsterne, som tjene, og Portnerne og Sangerne; at vi skulde ikke forlade vor Guds Huus.

  • 47Men al Israel gav Sangerne og Portnerne Dele i Serubabels Dage og Nehemias Dage, hver Dags Ting paa sin Dag; og de helliggjorde til Leviterne, og Leviterne helliggjorde til Arons Sønner.

  • 15Og jeg samlede dem ved Floden, som kommer til Ahava, og der leirede vi os tre Dage; og der jeg gav Agt paa Folket og paa Præsterne, da fandt jeg ingen af Levi Børn der.

  • 28Og det øvrige Folk, Præsterne, Leviterne, Portnerne, Sangerne, de Nethinim og hver, som var fraskilt fra Folkene i Landene til Guds Lov, deres Hustruer, deres Sønner og deres Døttre, hver, som var vittig og forstandig,

  • 70Saa boede Præsterne og Leviterne og (nogle) af Folket og Sangerne og Portnerne og de Nethinim i deres Stæder, og al Israel (boede) i sine Stæder.

  • 10Men (hvad) os (angaaer), Herren er vor Gud, og vi have ikke forladt ham, og Præsterne, som tjene Herren, Arons Børn, og Leviterne ere i deres Gjerning,

  • 13og til Præsternes og Leviternes Skifter, og til al Tjenestens Gjerning i Herrens Huus, og til alle Kar til Herrens Huses Tjeneste.

  • 12Og Mændene arbeidede troligen paa Gjerningen, og de Beskikkede over dem vare: Jahath og Obadja, Leviterne af Merari Børn, og Sacharia og Mesullam af Kahathiternes Børn, til at byde, og alle de Leviter, som forstode sig paa Sangens Instrumenter.

    13(De vare) og over (dem, som bare) Byrder, og de havde at byde over hver den, som gjorde Gjerningen i allehaande Tjeneste; thi af Leviterne vare Skrivere og Fogeder og Portnere.

  • 16Og Forstanderne vidste ikke, hvor jeg var gaaen hen, eller hvad jeg gjorde; og for Jøderne og Præsterne og de Ypperste og Forstanderne og de Øvrige, som gjorde Gjerningen, havde jeg ikke hidindtil tilkjendegivet det.

  • 10Og de gave dem i deres Haand, som gjorde Gjerningen, som vare beskikkede over Herrens Huus, og (disse) gave dem til dem, som gjorde Gjerningen, som arbeidede paa Herrens Huus til at forbedre og at færdige Huset.

  • 44Og paa den samme Dag bleve Mænd beskikkede over Kammerne for Forraadet, for Opløftelserne, for den første (Frugt) og for Tienderne, til at samle i dem af Agrene ved Stæderne de Dele, (som ere beskikkede udi) Loven til Præsterne og Leviterne; thi Juda havde Glæde over Præsterne og over Leviterne, som stode (og tjente).

  • 1Og det skede, der Muren var bygget, og jeg opreiste Dørene, da bleve beskikkede Portnere og Sangere og Leviter.

  • 15Og Sangerne, Asaphs Børn, (stode) paa deres Sted efter Davids Bud og Asaphs og Hemans og Jeduthuns, Kongens Seeres, (Bud), og Portnerne ved hver Port; de maatte ikke vige fra deres Tjeneste, thi deres Brødre, Leviterne, tilberedte for dem.

  • 16Tilmed færdigede jeg og (noget) paa denne Muurs Gjerning, og vi kjøbte ingen Agre, og alle mine Tjenere maatte forsamle sig derhen til Gjerningen.

  • 20Men det øvrige Israel, Præsterne (og) Leviterne vare i alle Judæ Stæder, hver i sin Arv.

  • 23Thi Kongens Befaling var til dem, efterdi der var en vis (Underholdning) for Sangerne, hver Dags Ting paa sin Dag.

  • 14Men de gave dem til dem, som gjorde Gjerningen, og de færdigede Herrens Huus dermed.

  • 11Og de gave Pengene, som vare optalte, i deres Hænder, som gjorde Gjerningen, som vare beskikkede over Herrens Huus, og de gave dem ud til Tømmermændene og til Bygningsmændene, som arbeidede paa Herrens Huus,

  • 15Og de vege ikke fra Kongens Befaling, (som han gav) over Præsterne og Leviterne, angaaende allehaande Sager og angaaende Liggendefæerne.

  • 27Og til Murens Indvielse i Jerusalem opsøgte de Leviterne af alle deres Stæder, at føre dem til Jerusalem, at holde Indvielsen baade med Glæde og med Taksigelser og med Sang, Cymbler, Psaltere og Harper.

  • 10Men Leviterne, som ere vegne langt bort fra mig, da Israel foer vild, som ere forvildede fra mig efter deres (stygge) Afguder, de skulle og bære deres Misgjerning.

  • 13Og Præsterne og Leviterne, som vare udi al Israel, de stillede sig for ham af alt deres Landemærke.

    14Thi Leviterne forlode deres Forstæder og deres Eiendom, og droge til Juda og til Jerusalem; thi Jeroboam og hans Sønner forkastede dem, at de ikke skulde gjøre Præsteembede for Herren.

  • 3Og disse ere de Øverste af Landskabet, som boede i Jerusalem; men i Judæ Stæder boede hver i sin Eiendom i deres Stæder, nemlig Israel, Præsterne og Leviterne og de Nethinim og Salomos Tjeneres Børn.

  • 5Og han samlede Præsterne og Leviterne og sagde til dem: Drager ud til Judæ Stæder, og samler Penge af al Israel til at færdige eders Guds Huus fra Aar til Aar, og I, I skulle skynde eder til Gjerningen; men Leviterne skyndte sig ikke.

  • 19Og jeg sagde til de Ypperste og til Forstanderne og til det øvrige Folk: Gjerningen er stor og vid, men vi ere adspredte paa Murene, den Ene langt fra den Anden.

  • 16og Sabthai og Josabad, af Leviternes Øverster, vare over Guds Huses udvortes Gjerning;

  • 24Og jeg fraskilte tolv af de øverste Præster, nemlig Serebja, Hasabja og ti af deres Brødre med dem.

  • 5Og lad dem give dem i deres Haand, som gjøre Gjerningen, som ere beskikkede til Herrens Huus, og de skulle give dem til dem, som gjøre Gjerningen, som skeer i Herrens Huus, til at færdige, hvad som brudt er i Huset,

  • 73Og Præsterne og Leviterne og Portnerne og Sangerne og (nogle) af Folket og de Nethinim og al Israel boede i deres Stæder; og den syvende Maaned kom, og Israels Børn vare i deres Stæder.

  • 17Og jeg befoel dem (at komme) til Iddo, som var den Øverste i det Sted Chasiphja, og jeg lagde Ordene i deres Mund, som de skulde tale med Iddo, Ahjo (og) de Nethinim i det Sted Chasiphja, at føre os Tjenere til vor Guds Huus (derfra).

  • 10Saa blev Tjenesten beredt; og Præsterne stode paa deres Sted, og Leviterne i deres Skifter, efter Kongens Befaling.

  • 4Og han sagde til Folket, til Indbyggerne i Jerusalem, at de skulde give Præsterne og Leviterne (deres) Deel, paa det de kunde holde fast ved Herrens Lov.

  • 19Der vare og af Arons Børn, Præsterne, paa deres Stæders Forstads Marker, i alle Stæder, Mænd, som vare nævnede ved Navne, til at give Dele til alt Mandkjøn iblandt Præsterne og til alle dem, som bleve regnede i Slægtregister iblandt Leviterne.

  • 22Ogsaa sagde jeg paa den samme Tid til Folket: Hver blive med sin Tjener Natten over midt i Jerusalem, at vi maae have dem om Natten til (at holde) Vagt, og om Dagen til (at gjøre) Gjerningen.

  • 22Og jeg sagde til Leviterne, at de skulde rense sig og komme at tage vare paa Portene, at hellige Sabbatens Dag. Min Gud! kom mig og ihu for dette, og spar mig efter din megen Miskundhed.

  • 33(Af) disse vare og Sangerne, Fædrenes Øverster iblandt Leviterne, frigivne i Kammerne; thi Dag og Nat (laae det) dem paa (at være) i den Gjerning.

  • 13Dog Folket er meget, og det er Regnveir, og man formaaer ikke at staae (her) ude, og det er ikke een, ei heller to Dages Gjerning, thi vi ere mange, som have overtraadt i denne Sag.