Nehemja 6:13

Original Norsk Bibel 1866

Derfor var han leiet, at jeg skulde frygtet og gjort saa og syndet, at det kunde have været dem til et ondt Navn (om mig), at de kunde have forhaanet mig.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Jer 18:18 : 18 Men de sagde: Kommer og lader os betænke Anslag imod Jeremias; thi Loven skal ikke være borte for en Præst, eller Raad for en Viis, og Ord for en Prophet; kommer og lader os slaae ham med Tungen, og lader os ikke give Agt paa alle hans Ord.
  • Jer 20:10 : 10 Thi jeg hørte Manges Fortalelse, (ogsaa af) Magor Missabib, (som sagde:) Forkynder (os det), saa ville vi forkynde det; alle de Mænd, (som skulde holde) Fred med mig, toge vare paa, om jeg haltede, (og sagde:) Han maatte maaskee lade sig overtale, og vi kunde faae Overhaand over ham og hevne os paa ham.
  • Ordsp 29:5 : 5 En Mand, som smigrer for sin Næste, udbreder et Garn for hans Gange.
  • Neh 6:6 : 6 Deri var skrevet: Det er hørt iblandt Hedningerne, og Gasmu haver sagt det, (at) du og Jøderne tænke at falde fra, (og at) du derfor bygger Muren, og du vil være deres Konge i disse Sager,
  • Jak 4:17 : 17 Derfor, hvo, som veed at gjøre Godt og gjør det ikke, ham er det Synd.
  • Åp 21:8 : 8 Men de Frygtagtige og Vantroe og Vederstyggelige og Manddrabere og Skjørlevnere og Troldkarle og Afgudsdyrkere og alle Løgnere, deres Deel skal være i Søen, som brænder med Ild og Svovel; hvilket er den anden Død.
  • Ordsp 22:1 : 1 Et (godt) Navn er mere at udvælge end stor Rigdom, Gunst er bedre end Sølv og end Guld.
  • Fork 7:1 : 1 Et (godt) Navn er bedre end en god Salve, og Dødens Dag end Ens Fødselsdag.
  • Jes 51:7 : 7 Hører mig, I, som kjende Retfærdighed, du Folk, i hvis Hjerte min Lov er! frygter ikke for et Menneskes Forsmædelse, og forskrækkes ikke for deres Forhaanelser.
  • Jes 51:12-13 : 12 Jeg, jeg er den, som trøster eder; hvo er du da, at du vil frygte for et Menneske, som skal døe, og for et Menneskes Barn, som skal blive som Hø? 13 Og du glemte Herren, som haver gjort dig, som udbredte Himmelen og grundfæstede Jorden, og du frygtede stedse den ganske Dag for Trængerens Grumhed, naar han beredte sig til at fordærve; men hvor er Trængerens Grumhed?
  • Jes 57:11 : 11 Og for hvem er du bekymret og frygtede du, at du vilde lyve, og kom ikke mig ihu, (og) lagde det ikke paa dit Hjerte? mon (det) ikke (skeer, fordi) jeg tier, og (det) fra fordum (Tid) af, men skulde du ikke frygte mig?
  • Jer 1:17 : 17 Og du, du skal binde om dine Lænder og gjøre dig rede, og sige til dem alt det, jeg vil befale dig; vær ikke forskrækket for dem, at jeg ikke skal forskrække dig for dem.
  • Esek 2:6 : 6 Og du Menneskesøn! du skal ikke frygte for dem, og ei frygte for deres Ord; thi (de ere vel) gjenstridige og Torne hos dig, og du boer hos Skorpioner; (men) du skal ikke frygte for deres Ord og ei forskrækkes for deres Ansigt, endskjøndt de ere et gjenstridigt Huus.
  • Esek 13:17-23 : 17 Og du Menneskesøn! sæt dit Ansigt imod dit Folks Døttre, som spaae af deres eget Hjerte, og spaae imod dem. 18 Og du skal sige: Saa sagde den Herre Herre: Vee dem, som sye Puder over alle mine Hænder (og) Arme, og som gjøre Huer til Hoveder af alle Slags Væxt, til at jage Sjæle! mon I skulle jage mit Folks Sjæle, og holde eders Sjæle i Live? 19 Og skulle I vanhellige mig for mit Folk for en Haandfuld Byg og for Stykker Brød, til at dræbe Sjæle, som ikke skulle døe, og til at dømme Sjæle til Liv, som ikke skulle leve, idet I lyve for mit Folk, for dem, som høre Løgn? 20 Derfor sagde den Herre Herre saaledes: See, jeg vil til eders Puder, med hvilke I (Qvinder) jage Sjælene der, til de grønnende (Lunde), og jeg vil rive dem bort, at (de skulle) ikke (være) over eders Arme, og jeg vil udlade de Sjæle, hvilke Sjæle I jage til de grønnende (Lunde). 21 Og jeg vil sønderrive eders Huer og redde mit Folk af eders Haand, og de skulle ikke ydermere være i eders Haand til at jages; og I skulle fornemme, at jeg er Herren. 22 Fordi at I bedrøvede en Retfærdigs Hjerte falskeligen, og jeg, jeg havde ikke bedrøvet det, og styrkede en Ugudeligs Hænder, at han ikke omvendte sig fra sin onde Vei, at (jeg kunde) holde ham i Live, 23 derfor skulle I ikke see Forfængelighed, og ei spaae (falsk) Spaadom ydermere; og jeg vil redde mit Folk af eders Haand, og I skulle fornemme, at jeg er Herren.
  • Dan 6:4-5 : 4 Da overgik denne Daniel Landshøvdingerne og Statholderne, fordi der var en ypperlig Aand i ham, og Kongen tænkte at beskikke ham over det ganske Rige. 5 Da søgte Landshøvdingerne og Statholderne at finde Sag imod Daniel, Riget anlangende; men de kunde ingen Sag eller Misgjerning finde, fordi han var trofast, og ingen Forgribelse eller Misgjerning fandtes i ham.
  • Matt 10:28 : 28 Og frygter ikke for dem, som slaae Legemet ihjel, men kunne ikke slaae Sjælen ihjel; men frygter heller for Den, som kan fordærve baade Sjæl og Legeme i Helvede.
  • Matt 22:15 : 15 Da gik Pharisæerne hen og holdt Raad om, hvorledes de kunde besnære ham i Ord.
  • Matt 26:59 : 59 Men de Ypperstepræster og de Ældste og det ganske Raad søgte falskt Vidnesbyrd mod Jesum, paa det de kunde aflive ham, og fandt Intet.
  • Apg 6:13 : 13 Og de fremstillede falske Vidner, som sagde: Dette Menneske lader ikke af at tale bespottelige Ord mod dette hellige Sted og Mod Loven;
  • 2 Kor 11:12 : 12 Men hvad jeg gjør, det vil jeg fremdeles gjøre, for at jeg kan afskjære Anledningen for dem, som ville have Anledning, saa at de i det, hvoraf de rose sig, skulle findes os lige.
  • 1 Tim 5:14 : 14 Derfor vil jeg, at de unge Enker skulle giftes, føde Børn, styre Huset, ingen Anledning give Modstanderen til slet Omtale.
  • 2 Tim 1:7 : 7 Thi Gud haver ikke givet os Frygtsomheds Aand, men Krafts og Kjærligheds og Sindigheds Aand.
  • Tit 2:8 : 8 sund, ulastelig Tale, saa at Modstanderen maa beskjæmmes, naar han intet Ondt haver at sige om eder.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • Neh 6:1-12
    12 vers
    88%

    1 Og det skede, der det hørtes af Saneballat og Tobia og Gesem, den Araber, og vore øvrige Fjender, at jeg havde bygget Muren, og der var intet Rift derpaa bleven tilovers, enddog jeg havde ikke opreist indtil denne Tid Døre i Portene,

    2 da sendte Saneballat og Gesem til mig at lade sige: Gak (med) og lad os samles tilhobe i Landsbyerne i den Dal (ved) Ono; men de tænkte at gjøre mig Ondt.

    3 Og jeg sendte Bud til dem (og) lod sige: Jeg haver en stor Gjerning at udrette og kan ikke komme ned; hvorfor skulde Gjerningen holde op, naar jeg lod af fra den og drog ned til eder?

    4 Og de sendte fire Gange Bud til mig paa denne Maade, og jeg gav dem (Svar) igjen paa denne Maade.

    5 Da sendte Saneballat paa den (samme) Maade femte Gang sin Tjener til mig, og et aabent Brev i hans Haand.

    6 Deri var skrevet: Det er hørt iblandt Hedningerne, og Gasmu haver sagt det, (at) du og Jøderne tænke at falde fra, (og at) du derfor bygger Muren, og du vil være deres Konge i disse Sager,

    7 og (at) du ogsaa haver bestilt Propheter, som skulle udraabe om dig i Jerusalem og sige: Han er Konge i Juda; og nu maatte det høres for Kongen paa denne Maade; derfor, gak nu med og lad os raadføre os tilsammen.

    8 Men jeg sendte til ham at lade sige: Der er ikke skeet Noget af disse Ting, som du siger, men du haver optænkt dem af dit Hjerte.

    9 Thi de vilde allesammen gjøre os frygtagtige og sagde: De skulle drage deres Hænder af fra Gjerningen, og den skal ikke udrettes; men nu, bekræft mine Hænder!

    10 Der jeg, jeg kom i Semajas Huus, Søn af Delaja, Mehetabeels Søn, og han var indelukket, da sagde han: Lad os forsamles i Guds Huus, midt i Templet, og lukke Templets Døre, thi de maatte komme for at slaae dig ihjel, ja de maatte komme om Natten for at slaae dig ihjel.

    11 Men jeg sagde: Skulde en Mand som jeg flye? og hvilken er som jeg, som skulde gaae i Templet, at han maatte leve? jeg vil ikke gaae derind.

    12 Thi jeg mærkede, og see, Gud havde ikke sendt ham, men han talede den Spaadom om mig, fordi Tobia og Saneballat havde leiet ham (dertil).

  • 14 Min Gud! kom Tobia og Saneballat ihu efter disse hans Gjerninger, ja ogsaa den Prophetinde Noadja og de øvrige Propheter, som vilde gjøre mig frygtagtig!

  • 82%

    16 Og det skede, der alle vore Fjender havde hørt det, og alle Hedningerne, som vare trindt omkring os, saae det, da syntes (Modet) saare at falde paa dem; thi de kjendte, at denne Gjerning var gjort af vor Gud.

    17 Ogsaa i de samme Dage skreve de Ypperste af Juda deres mange Breve, som gik til Tobia, og de, som vare fra Tobia, kom til dem.

    18 Thi der vare mange i Juda, som vare med Ed forbundne med ham, thi han var Sechanjas, Arahs Søns, Svoger, og hans Søn Johanan havde taget Mesullams, Berechias Søns, Datter.

    19 De talede ogsaa om hans mange gode (Gjerninger) for mig og førte mine Ord ud til ham; (saa) sendte Tobia Breve til at gjøre mig frygtagtig.

  • 73%

    7 Og jeg kom til Jerusalem, og jeg mærkede det Onde, som Eljasib gjorde for Tobia, at han havde gjort ham et Kammer i Guds Huses Forgaarde.

    8 Og det gjorde mig meget ondt, og jeg kastede alle Redskaber af Tobias Huus hen udenfor af Kammeret.

  • 10 Men der Saneballat, den Horoniter, og Tobia, den ammonitiske Tjener, det hørte, da gjorde det dem saare ondt, at der var et Menneske kommet til at søge Godt for Israels Børn.

  • 10 Thi jeg hørte Manges Fortalelse, (ogsaa af) Magor Missabib, (som sagde:) Forkynder (os det), saa ville vi forkynde det; alle de Mænd, (som skulde holde) Fred med mig, toge vare paa, om jeg haltede, (og sagde:) Han maatte maaskee lade sig overtale, og vi kunde faae Overhaand over ham og hevne os paa ham.

  • 72%

    18 Og jeg gav dem tilkjende min Guds Haand, som var god over mig, tilmed Kongens Ord, som han havde sagt mig; og de sagde: Lader os gjøre os rede og bygge; og de bestyrkede deres Hænder til det Gode.

    19 Men der Saneballat, den Horoniter, og Tobia, den ammonitiske Tjener, og Gesem, den Araber, det hørte, da bespottede de os og foragtede os, og de sagde: Hvad er dette for en Ting, som I gjøre? ville I være gjenstridige mod Kongen?

  • Neh 5:6-9
    4 vers
    72%

    6 Og min (Vrede) optændtes saare, der jeg hørte deres Skrig og disse Ord.

    7 Og mit Hjerte beknyttedes udi mig, at jeg trættedes med de Ypperste og Forstanderne og sagde til dem: Ville I lægge et Paalæg, den Ene paa den Anden? og jeg førte en stor Forsamling mod dem.

    8 Og jeg sagde til dem: Vi, vi have gjenkjøbt vore Brødre, Jøderne, de, som vare solgte til Hedningerne, efter vor Formue, og I, I ville ogsaa sælge eders Brødre, eller skulle de sælges til os? da taug de og fandt intet Svar (derpaa).

    9 Fremdeles sagde jeg: Det er ikke en god Ting, som I gjøre; skulde I ikke vandre i vor Guds Frygt for Hedningernes, vore Fjenders, Forsmædelsers Skyld?

  • 27 dersom jeg ikke befrygtede Fjendens Fortørnelse; at deres Fjender ikke skulde holde sig fremmede (derover), at de ikke skulde sige: Vor Magt er høi, og Herren haver ikke gjort alt dette.

  • 4 Og Eljasib, Præsten, som var sat over vor Guds Huses Kammere, var tilforn bleven Tobia nær (besvogret).

  • 69%

    15 Og de forrige Fyrster, som havde været før mig, havde besværet Folket og taget Brød og Viin af dem, (og) derefter fyrretyve Sekel Sølv, ogsaa deres Tjenere herskede over Folket; men jeg, jeg gjorde ikke saa for Guds Frygts Skyld.

    16 Tilmed færdigede jeg og (noget) paa denne Muurs Gjerning, og vi kjøbte ingen Agre, og alle mine Tjenere maatte forsamle sig derhen til Gjerningen.

  • Neh 4:3-4
    2 vers
    68%

    3 Og Tobia, den Ammoniter, var hos ham, og han sagde: Om de end bygge, (dog) dersom en Ræv drog op, da skal den nedrive deres Steenmuur.

    4 Hør, vor Gud! at vi ere foragtede, og vend deres Forsmædelse tilbage paa deres Hoved, og giv dem til Rov i Fængsels Land.

  • 68%

    28 Og (en) af Jojadas, Eljasibs, den Ypperstepræsts, Søns, Sønner (var bleven) Saneballats, den Horoniters, Svoger; derfor drev jeg ham fra mig.

    29 Kom dem ihu, min Gud! fordi de have besmittet Præstedømmet, ja Præstedømmets og Leviternes Pagt.

  • 2 Da sagde Kongen til mig: Hvorfor seer du ilde ud? og du, du er ikke syg, (det) er ikke dette, men (dit) Hjerte er ilde (tilfreds); da frygtede jeg saare meget.

  • 13 Jeg er glemt af Hjertet som en Død, jeg er som et fordærvet Kar.

  • 15 Derfor maa jeg forfærdes for hans Ansigt; jeg betragter det og frygter for ham.

  • 2 Og jeg befoel Hanani, min Broder, og Hananja, Slottets Fyrste i Jerusalem, thi han var som en trofast Mand og frygtede Gud fremfor Mange.

  • 1 Og det skede, der Saneballat hørte, at vi byggede Muren, da optændtes hans (Vrede), og han blev meget fortørnet, og han bespottede Jøderne.

  • 22 Thi jeg skammede mig at begjære Krigsmagt og Ryttere af Kongen til at hjælpe os fra Fjenden paa Veien; thi vi havde sagt til Kongen, sigende: Vor Guds Haand er over alle dem, som søge ham, til Gode, og hans Styrke og hans Vrede er over Alle, som forlade ham.

  • 12 (Der er) megen Skade inden i den, og Bedrageri og Svig viger ikke fra dens Gade.

  • Neh 4:7-8
    2 vers
    67%

    7 Og det skede, der Saneballat og Tobia og de Araber og de Ammoniter og de Asdoditer hørte, at Forbedringen havde taget til paa Murene i Jerusalem, og Rifterne begyndte at lukkes til, da optændtes deres (Vrede) saare.

    8 Og de gjorde alle et Forbund tilhobe, til at komme at stride imod Jerusalem og at gjøre en Forvildelse deri.

  • 5 Og de leiede Raadgivere imod dem for at gjøre deres Raad til Intet i alle Cyri, Kongen af Persiens, Dage, og indtil Darii, Kongen af Persiens, Rige.

  • 14 Min Gud! kom mig ihu for dette, og udslet ikke mine Miskundheder, som jeg haver gjort mod min Guds Huus og mod hans Varetægter.

  • 16 Og Forstanderne vidste ikke, hvor jeg var gaaen hen, eller hvad jeg gjorde; og for Jøderne og Præsterne og de Ypperste og Forstanderne og de Øvrige, som gjorde Gjerningen, havde jeg ikke hidindtil tilkjendegivet det.

  • 16 Min Forsmædelse er den ganske Dag for mig, og mit Ansigts Skam haver skjult mig,

  • 5 Thi min Pagt var med ham, (ja) Livets og Fredens (Pagt), og jeg gav ham dem til Frygt, at han skulde frygte mig; og han, han var forskrækket for mit Navns Skyld.

  • 15 saa tænker jeg igjen i disse Dage at gjøre vel imod Jerusalem og Judæ Huus; frygter ikke.