4 Mosebok 27:8
Og til Israels Børn skal du tale og sige: Naar en Mand døer og haver ingen Søn, da skulle I lade hans Arv komme til hans Datter.
Og til Israels Børn skal du tale og sige: Naar en Mand døer og haver ingen Søn, da skulle I lade hans Arv komme til hans Datter.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
9 Og dersom han haver ingen Datter, da skulle I give hans Brødre hans Arv
10 Og dersom han haver ingen Brødre, da skulle I give hans Faders Brødre hans Arv.
11 Men dersom hans Fader haver ingen Brødre, da skulle I give hans næste Slægt, som er ham nær paarørende af hans Slægtskab, hans Arv, og han skal arve den; og det skal være for Israels Børn en beskikket Ret, eftersom Herren haver befalet Mose.
6 Og Herren talede til Mose, sigende:
7 Zelaphehads Døttre have talet ret, du skal vist give dem Eiendom til Arv midt iblandt deres Faders Brødre; og du skal lade deres Faders Arv komme til dem.
6 Dette er det Ord, som Herren byder om Zelaphehads Døttre og siger: De maae vorde dem til Hustruer, som synes gode for deres Øine, dog at de vorde dem til Hustruer, som ere af deres Fædres Stammes Slægtskab;
7 at Israels Børns Arv ei skal komme omkring fra en Stamme til en anden; thi hver iblandt Israels Børn skal hænge ved sine Fædres Stammes Arv.
8 Og hver Datter, som arver nogen Arv af Israels Børns Stammer, skal vorde En til Hustru af sin Faders Stammes Slægtskab, paa det Israels Børn kunne arve, hver sine Fædres Arv,
9 og at en Arv ikke skal komme omkring fra en Stamme til en anden Stamme, men Israels Børns Stammer skulle hænge, hver ved sin Arv.
10 Som Herren havde befalet Mose, saa gjorde Zelaphehads Døttre.
11 Nemlig Mahela, Thirza og Hogla og Milca og Noah, Zelaphehads Døttre, de bleve deres Farbroders Sønners Hustruer.
12 (Ja dem) af Manasse Børns, Josephs Søns, Slægter bleve de til Hustruer, og deres Arv blev hos deres Faders Slægtskabs Stamme.
1 Og de øverste af Fædrene af Gileads Børns Slægt, Machirs Søns, Manasse Søns, af Josephs Børns Slægt, gik frem, og de talede for Mose Ansigt og for Fyrsternes Ansigt, (som vare) de øverste Fædre iblandt Israels Børn.
2 Og de sagde: Herren haver budet min Herre at give Israels Børn Landet til Arv ved Lod, og min Herre er befalet af Herren at give vor Broder Zelaphehads Arv til hans Døttre.
3 Og bleve de en af de Sønner, (som høre) til (andre) Israels Sønners Stammer, til Hustruer, da skulde deres Arv formindskes fra vore Fædres Arv og lægges til den Stammes Arv, som de skulle have, og formindskes fra vor Arvs Lod.
4 Og naar Jubelaaret skal være for Israels Børn, da lægges deres Arv til den Stammes Arv, som de skulle have, og (derved) skal deres Arv formindskes fra vore Fædres Stammes Arv.
9 Men dersom han trolover hende til sin Søn, skal han gjøre hende efter Døttrenes Ret
3 Men Zelaphehad, Søn af Hepher, Søn af Gilead, Søn af Machir, Søn af Manasse, han havde ikke Sønner, men Døttre; og disse ere hans Døttres Navne: Mahela og Noah, Hogla, Milca og Thirza.
4 Og de kom frem for Eleasars, Præstens, Ansigt, og for Josvæ, Nuns Søns, Ansigt, og for Fyrsternes Ansigt, og sagde: Herren bød Mose, at han skulde give os Arv midt iblandt vore Brødre; og man gav dem Arv efter Herrens Mund midt iblandt deres Faders Brødre.
4 Hvi skal dog vor Faders Navn udelukkes midt udaf hans Slægt, fordi han ikke havde Søn? giv os Eiendom midt iblandt vor Faders Brødre.
6 Thi Manasse Døttre arvede Arv midt iblandt hans Sønner; men de øvrige Manasse Børn havde faaet det Land Gilead.
1 Og Døttrene af Zelaphehad, Hephers Søn, Gileads Søn, Machirs Søn, Manasse Søn, iblandt Manasse, Josephs Søns, Slægter, kom frem; og disse vare hans Døttres Navne: Mahela, Noah og Hogla og Milca og Thirza.
5 Naar Brødre boe tilhobe, og en døer af dem, og han haver ingen Søn, da skal den Dødes Hustru ikke vorde en fremmed Mands udenfor; hendes Mands Broder skal komme ind til hende, og tage hende sig til Hustru, og ægte hende i sin Broders Sted.
6 Og det skal skee, den Førstefødte, som hun skal føde, skal opstaae efter hans døde Broders Navn, at hans Navn skal ikke udslettes af Israel.
7 Men om Manden haver ikke Behagelighed i at tage sin Broders Hustru, da skal hans Broders Hustru gaae op til Porten til de Ældste og sige: Min Mands Broder vægrer sig for at opreise sin Broder et Navn i Israel, han vil ikke ægte mig i sin Broders Sted.
22 Og Eleasar døde og havde ingen Sønner, men Døttre; men Kis Sønner, deres Brødre, toge dem.
8 De skulle æde lige Deel, foruden hans solgte (Gods), som han haver af Fædrene.
24 Mester! Moses haver sagt: Naar Nogen døer og haver ikke Børn, da skal hans Broder, som nærmeste Slægtning, tage hans Hustru tilægte, og opreise sin Broder Afkom.
25 Men nu har der været hos os syv Brødre, og den første giftede sig og døde, og efterdi han ikke havde Afkom, efterlod han sin Broder sin Hustru.
33 Men Zelaphehad, Hephers Søn, havde ingen Sønner, men Døttre; og Zelaphehads Døttres Navne vare: Mahela og Noah, Hogla, Milca og Thirza.
16 Men dersom han rygger dem aldeles, efterat han har hørt det, da skal han bære hendes Misgjerning.
28 Mester! Moses haver foreskrevet os, at dersom Nogens Broder, som haver en Hustru, døer, og han døer barnløs, da skal hans Broder tage Hustruen og opreise sin Broder Afkom.
29 Nu vare her syv Brødre; og den første tog en Hustru og døde barnløs.
3 Og du skal ikke gjøre Svogerskab med dem, du skal ikke give hans Søn din Datter, og hans Datter skal du ikke tage til din Søn.
54 Og I skulle tage Landet til Arv ved Lod efter eders Slægter, den, som er Mange, hans Arv skulle I formere, og den, som er Faa, hans Arv skal du gjøre mindre; hvor Lodden udkommer for ham, der skal det høre ham til; efter eders Fædres Stammer skulle I tage det til Arv.
54 Den, som er Mange, hans Arv skal du formere, og den, som er Faa, hans Arv skal du gjøre mindre; hver skal gives hans Arv efter hans Taltes Beskaffenhed.
7 Og naar Nogen sælger sin Datter til at være en Tjenestepige, da skal hun ikke udgaae, som Tjenere udgaae.
19 Mester! Moses foreskrev os, at naar Nogens Broder døer og efterlader en Hustru, men efterlader ikke Børn, da skal hans Broder tage hans Hustru og opreise sin Broder Afkom.
20 Nu har der været syv Brødre; og den første tog en Hustru og døde, og efterlod ikke Afkom;
2 uden over sin nærmeste Slægt, som ham nærmest tilhører, over sin Moder, og over sin Fader, og over sin Søn, og over sin Datter, og over sin Broder,
6 Men din Affødning, som du skal avle efter dem, skal høre dig til; de skulle kaldes efter deres Brødres Navn, i deres Arv.
15 Og der bleve ikke fundne saa deilige Qvinder som Jobs Døttre i alt Landet; og deres Fader gav dem Arv midt iblandt deres Brødre.
31 Enten den stanger en Søn, eller den stanger en Datter, da skal ham skee efter denne Dom.
2 Derfor skal han ikke have Arv iblandt sine Brødre; Herren, han er hans Arv, ligesom han haver sagt til ham.
16 da skal det skee paa den Dag, han lader sine Børn arve det, han haver, at han ikke skal formaae at gjøre hendes Søn, som han elsker, til den Førstefødte, for hendes førstefødte Søns Ansigt, som han hader.
17 Og de sagde: De Undkomnes Eiendom skal høre Benjamin til, at der skal ikke blive en Stamme udslettet af Israel.
20 Og Herren sagde til Aron: Du skal ikke arve i deres Land, og du skal ikke have Deel midt iblandt dem; jeg er din Deel og din Arv midt iblandt Israels Børn
14 Og I skulle tage det til Arv, den Ene som den Anden, over hvilket jeg haver opløftet min Haand (og svoret) at give eders Fædre det; og dette Land skal falde eder til Arv.
11 Og Herren talede til Mose og sagde:
12 Saa skulle I nu ikke give deres Sønner eders Døttre, og ikke tage deres Døttre til eders Sønner, og ikke søge deres Fred og deres Gode indtil evig (Tid), paa det I skulle blive stærke og æde det Gode i Landet, og indtage det til Eiendom for eders Børn indtil evig (Tid).