4 Mosebok 36:4

Original Norsk Bibel 1866

Og naar Jubelaaret skal være for Israels Børn, da lægges deres Arv til den Stammes Arv, som de skulle have, og (derved) skal deres Arv formindskes fra vore Fædres Stammes Arv.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 3 Mos 25:10-18 : 10 Og I skulle holde det halvtredsinds tyvende Aars Aar helligt, og I skulle udraabe Frihed i Landet for alle dem, som boe deri; det skal være eder et Jubelaar, og I skulle igjenkomme, hver til sin Eiendom, og igjenkomme, hver til sin Slægt. 11 Det halvtredsindstyvende Aars Aar skal være eder et Jubelaar; I skulle ikke saae, og ei høste det, som voxer af sig selv deri, og ikke afplukke det, som voxer uden Arbeide deri. 12 Thi det er et Jubelaar, det skal være eder en Hellighed; I skulle æde af Marken dens Grøde. 13 I dette Jubelaar skulle I igjen komme, hver til sin Eiendom. 14 Og naar du sælger din Næste Noget, eller kjøber af din Næstes Haand, skulle I ikke forfordele, den Ene den Anden. 15 Efter Aarenes Tal, (som ere) efter Jubelaaret, skal du kjøbe af din Næste; efter Grødernes Aars Tal skal han sælge dig. 16 Eftersom Aarene ere mange til, skal du lade Kjøbet derpaa formeres, og eftersom Aarene ere faa til, skal du lade Kjøbet derpaa formindskes; thi han sælger dig Grødernes Tal. 17 Og I skulle ikke forfordele, Nogen sin Næste, men du skal frygte for din Gud; thi jeg, Herren, er eders Gud. 18 Derfor skulle I gjøre mine Skikke, og holde mine Rette, og gjøre dem; saa skulle I boe tryggeligen i Landet.
  • 3 Mos 25:23 : 23 Og I skulle ikke sælge Landet med en (fuldkommen) Afhændelse, thi Landet hører mig til; thi I, I ere Fremmede og Gjæster for mig.
  • Jes 61:2 : 2 til at udraabe Herrens Velbehageligheds Aar og vor Guds Hevns Dag, til at trøste alle Sørgende,
  • Luk 4:18-19 : 18 Herrens Aand er over mig, derfor salvede han mig; han haver sendt mig til at kundgjøre Evangelium for de Fattige, at helbrede dem, som have et sønderknuset Hjerte, at forkynde de Fangne, at de skulle løslades, og at de Blinde skulle faae Syn, at sætte de Plagede i Frihed, 19 at forkynde Herrens behagelige Aar.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 86%

    2Og de sagde: Herren haver budet min Herre at give Israels Børn Landet til Arv ved Lod, og min Herre er befalet af Herren at give vor Broder Zelaphehads Arv til hans Døttre.

    3Og bleve de en af de Sønner, (som høre) til (andre) Israels Sønners Stammer, til Hustruer, da skulde deres Arv formindskes fra vore Fædres Arv og lægges til den Stammes Arv, som de skulle have, og formindskes fra vor Arvs Lod.

  • 82%

    5Og Mose bød Israels Børn efter Herrens Mund og sagde: Josephs Børns Stamme taler ret.

    6Dette er det Ord, som Herren byder om Zelaphehads Døttre og siger: De maae vorde dem til Hustruer, som synes gode for deres Øine, dog at de vorde dem til Hustruer, som ere af deres Fædres Stammes Slægtskab;

    7at Israels Børns Arv ei skal komme omkring fra en Stamme til en anden; thi hver iblandt Israels Børn skal hænge ved sine Fædres Stammes Arv.

    8Og hver Datter, som arver nogen Arv af Israels Børns Stammer, skal vorde En til Hustru af sin Faders Stammes Slægtskab, paa det Israels Børn kunne arve, hver sine Fædres Arv,

    9og at en Arv ikke skal komme omkring fra en Stamme til en anden Stamme, men Israels Børns Stammer skulle hænge, hver ved sin Arv.

  • 76%

    9Og dersom han haver ingen Datter, da skulle I give hans Brødre hans Arv

    10Og dersom han haver ingen Brødre, da skulle I give hans Faders Brødre hans Arv.

    11Men dersom hans Fader haver ingen Brødre, da skulle I give hans næste Slægt, som er ham nær paarørende af hans Slægtskab, hans Arv, og han skal arve den; og det skal være for Israels Børn en beskikket Ret, eftersom Herren haver befalet Mose.

  • 2Derfor skal han ikke have Arv iblandt sine Brødre; Herren, han er hans Arv, ligesom han haver sagt til ham.

  • 74%

    21Og I skulle dele dette Land for eder, for Israels Stammer.

    22Og det skal skee, at I skulle (ved Lod) lade det tilfalde eder til Arv og de Fremmede, de, som ere fremmede midt iblandt eder, som have avlet Børn midt iblandt eder; og de skulle være eder som den Indfødte iblandt Israels Børn, de skulle falde i Arv med eder midt iblandt Israels Stammer.

    23Og det skal skee, i den Stamme, hvor en Fremmed er fremmed, der skulle I give ham Arv, siger den Herre Herre.

  • 4Hvi skal dog vor Faders Navn udelukkes midt udaf hans Slægt, fordi han ikke havde Søn? giv os Eiendom midt iblandt vor Faders Brødre.

  • 54Og I skulle tage Landet til Arv ved Lod efter eders Slægter, den, som er Mange, hans Arv skulle I formere, og den, som er Faa, hans Arv skal du gjøre mindre; hvor Lodden udkommer for ham, der skal det høre ham til; efter eders Fædres Stammer skulle I tage det til Arv.

  • 74%

    53Iblandt disse skal Landet deles til Arv, efter Navnenes Tal.

    54Den, som er Mange, hans Arv skal du formere, og den, som er Faa, hans Arv skal du gjøre mindre; hver skal gives hans Arv efter hans Taltes Beskaffenhed.

    55Dog skal Landet deles formedelst Lod; de skulle arve efter deres Fædres Stammers Navne.

    56Hvers Arv skal deles efter Loddens Beskaffenhed, imellem Mange og Faa.

  • 4Og (dette) arvede Josephs Børn, Manasse og Ephraim.

  • 4Og de kom frem for Eleasars, Præstens, Ansigt, og for Josvæ, Nuns Søns, Ansigt, og for Fyrsternes Ansigt, og sagde: Herren bød Mose, at han skulde give os Arv midt iblandt vore Brødre; og man gav dem Arv efter Herrens Mund midt iblandt deres Faders Brødre.

  • 73%

    13Og Mose bød Israels Børn og sagde: Dette er det Land, som I skulle tage eder til Arv ved Lod, hvilket Herren befoel at give de ni Stammer og den halve Stamme.

    14Thi de Rubeniters Børns Stamme efter deres Fædres Huus, og de Gaditers Børns Stamme efter deres Fædres Huus, de have faaet, og Manasse halve Stamme, de have faaet deres Arv.

  • 2Byd Israels Børn, og du skal sige til dem: Naar I komme til Canaans Land, da skal dette være det Land, som eder skal falde til Arv, (nemlig) Canaans Land med sine Grændser.

  • 72%

    17Men naar han giver en af sine Tjenere en Gave af sin Arv, da skal det høre ham til indtil Frihedens Aar, og da komme til Fyrsten igjen; thi hans Arv (er) hans Børns, dem skal det høre til.

    18Og Fyrsten skal ikke tage af Folkets Arv, at fortrykke dem fra deres Eiendom; af sin (egen) Eiendom skal han lade sine Sønner arve, paa det de, (som ere) mit Folk, ikke skulle adspredes, hver fra sin Eiendom.

  • 33Men Levi Stamme havde Mose ikke givet Arv; Herren, Israels Gud, han er deres Arv, saasom han havde sagt til dem.

  • 18Og en Fyrste af (hver) Stamme skulle I tage til at dele Landet til Arv.

  • 14Og I skulle tage det til Arv, den Ene som den Anden, over hvilket jeg haver opløftet min Haand (og svoret) at give eders Fædre det; og dette Land skal falde eder til Arv.

  • 19Thi vi ville ikke arve med dem paa hiin Side Jordanen og bedre frem, men vor Arv skal tilfalde os paa denne Side Jordanen mod Østen.

  • 12(Ja dem) af Manasse Børns, Josephs Søns, Slægter bleve de til Hustruer, og deres Arv blev hos deres Faders Slægtskabs Stamme.

  • 33Og hvo, som løser (Noget) af Leviterne, det skal gaae fra (ham), (hvad enten det er) et solgt Huus eller hans Eiendoms Stad, i Jubelaaret; thi Husene i Leviternes Stæder ere deres Eiendom, midt iblandt Israels Børn.

  • 24Thi Israels Børns Tiende, som de skulle opløfte for Herren til en Opløftelse, haver jeg givet Leviterne til Arv; derfor haver jeg sagt til dem, at de skulle intet Arvegods arve midt iblandt Israels Børn.

  • 41Da skal han udgaae fra at være hos dig, han og hans Børn med ham; og han skal vende tilbage til sin Slægt, og vende tilbage til sine Fædres Eiendom.

  • 28Og det skal være dem til Arv: jeg er deres Arv; og I skulle ikke give dem Eiendom i Israel, jeg er deres Eiendom.

  • 24Udi Jubelaaret skal Ageren komme igjen til ham, som han kjøbte den af, til ham, som eiede samme Land.

  • 8De skulle æde lige Deel, foruden hans solgte (Gods), som han haver af Fædrene.

  • 17Og han, han kastede Lod for dem, og hans Haand deelte det ud iblandt dem ved Maalesnoren; de skulle eie det evindeligen, og fra Slægt til Slægt skulle de boe deri.

  • 70%

    1Og dette er det, som Israels Børn arvede i Canaans Land, som Eleasar, Præsten, og Josva, Nuns Søn, og de øverste Fædre iblandt Israels Børns Stammer uddeelte dem til Arv,

    2ved deres Arvs Lod, saasom Herren befoel formedelst Mose (at skulle gives) de ni Stammer og den halve Stamme.

    3Thi Mose havde givet de to Stammer og den halve Stamme Arv paa hiin Side Jordanen; men han gav Leviterne ikke Arv midt iblandt dem.

    4Thi Josephs Børn vare to Stammer, Manasse og Ephraim; men de gave Leviterne ingen Deel i Landet, uden Stæder at boe udi, og deres Forstæder for deres Fæ og for deres Gods.

  • 14Aleneste Levi Stamme gav han ikke Arv; Herrens, Israels Guds, Ildoffere, de ere hans Arv, saasom han sagde til ham.

  • 20Denne er Judæ Børns Stammes Arv efter deres Slægter.

  • 17Og de sagde: De Undkomnes Eiendom skal høre Benjamin til, at der skal ikke blive en Stamme udslettet af Israel.

  • 46Og dem skulle I arveligen beholde for eders Børn efter eder, at de kunne eie dem til en Eiendom; de skulle tjene eder evindelig; men over eders Brødre af Israels Børn skal den Ene ikke strengeligen regjere over den Anden.

  • 4Mose bød os en Lov, (som er) en Eiendom for Jakobs Forsamling.

  • 9Derfor skulde Levi ingen Deel eller Arv have med sine Brødre; Herren, han er hans Arv, saasom Herren din Gud haver talet til ham.

  • 13I dette Jubelaar skulle I igjen komme, hver til sin Eiendom.