Johannes' åpenbaring 14:16
Og den, som sad paa Skyen, lod sin Segel gaae over Jorden; og Jorden blev høstet.
Og den, som sad paa Skyen, lod sin Segel gaae over Jorden; og Jorden blev høstet.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
13 Og jeg hørte en Røst af Himmelen, som sagde til mig: Skriv: Salige ere de Døde, som døe i Herren herefter. Ja Aanden siger, at de skulle hvile fra deres Arbeider, men deres Gjerninger følge med dem.
14 Og jeg saae, og see, en hvid Sky, og En sad paa Skyen, lig et Menneskes Søn, som havde en Guldkrone paa sit Hoved og en skarp Segel i sin Haand.
15 Og en anden Engel udgik af Templet, som raabte med høi Røst til den, som sad paa Skyen: Udstræk din Segel og høst! thi Timen at høste er kommen, efterdi Jordens Høst er moden.
17 Og en anden Engel udgik af Templet i Himmelen; ogsaa han havde en skarp Segel.
18 Og fra Alteret udgik en anden Engel, som havde Magt over Ilden, og han raabte med stærkt Skrig til den, som havde den skarpe Segel, sigende: Udstræk din skarpe Segel og høst Druerne af Jordens Viintræ; thi dets Druer ere modne.
19 Og Engelen lod sin Segel gaae over Jorden og høstede Frugten af Jordens Viintræ, og kastede den i Guds Vredes store Persekar.
20 Og Persekarret blev traadt udenfor Staden, og der gik Blod ud af Persekarret, indtil Hestenes Bidsler, tusinde og sex hundrede Stadier langt.
29 Men naar Frugten bliver fuldkommen, skikker han strax Seglen hen; thi Høsten er forhaanden.
13 Og jeg vil sælge eders Sønner og eders Døttre i Judæ Børns Haand, og de skulle sælge dem til Sabæerne, til et Folk, som er langt borte; thi Herren haver talet det.
14 Raaber dette iblandt Hedningerne, helliger en Krig; opvækker de Vældige, lader alle Krigsmændene komme frem, (ja) drage op.
35 Sige I ikke: Der ere endnu fire Maaneder til, saa kommer Høsten? See, jeg siger eder: Opløfter eders Øine og seer Markerne, at de ere allerede hvide til Høsten.
36 Og hvo, som høster, faaer Løn og samler Frugt til et evigt Liv, paa det de skulle glæde sig tilhobe, baade den, som saaer, og den, som høster.
37 Thi herudi er den Tale sand, at der er En, som saaer, og en Anden, som høster.
15 See, jeg kommer som en Tyv. Salig er den, som vaager og bevarer sine Klæder, at han ikke skal gaae nøgen, og de skulle see hans Skam.
16 Og han forsamlede dem til det Sted, som kaldes paa Ebraisk Harmageddon.
17 Og den syvende Engel udgød sin Skaal i Luften; og en stærk Røst udgik fra Templet i Himmelen, fra Thronen, som sagde: Det er skeet!
17 Og jeg saae en Engel staaende i Solen; og han raabte med høi Røst og sagde til alle Fugle, som flyve midt under Himmelen: Kommer og forsamles til den store Guds Nadvere,
39 Men Fjenden, som saaede den, er Djævelen; men Høsten er Verdens Ende; men Høstfolkene ere Englene.
40 Derfor, ligesom Klinten sankes og opbrændes med Ild, saa skal det og skee ved denne Verdens Ende.
14 Og Hærene i Himmelen fulgte ham paa hvide Heste, iførte hvidt og reent kosteligt Linklæde.
15 Og af hans Mund udgik et skarpt Sværd, at han med det skulde slaae Hedningerne; og han skal regjere dem med et Jernspiir, og han skal træde Guds, den Almægtiges, strenge Vredes Viins Persekar.
26 Og da skulle de see Menneskens Søn komme i Skyerne med megen Kraft og Herlighed.
27 Og da skal han sende sine Engle og forsamle sine Udvalgte fra de fire Verdens Hjørner, fra Jordens Ende indtil Himmelens Ende.
1 Og jeg saae en anden vældig Engel komme ned fra Himmelen, svøbt i en Sky, og en Regnbue var paa hans Hoved, og hans Ansigt var som Solen, og hans Fødder som Ildstøtter.
2 Og han havde i sin Haand en liden Bog, som var opladt, og han satte sin høire Fod paa Havet, men den venstre paa Jorden.
2 Og jeg hørte en Røst af Himmelen, som mange Vandes Lyd, og som en stærk Tordens Lyd, og jeg hørte Harpelegeres Lyd, som legede paa deres Harper.
6 Og jeg saae en anden Engel flyve midt igjennem Himmelen, som havde et evigt Evangelium at forkynde dem, som boe paa Jorden, og alle Slægter og Stammer og Tungemaal og Folk,
7 som sagde med høi Røst: Frygter Gud og giver ham Ære, thi hans Doms Time er kommen, og tilbeder den, som haver gjort Himmelen og Jorden og Havet og Vandenes Kilder!
1 Og jeg hørte en stærk Røst fra Templet, som sagde til de syv Engle: Gaaer hen og udgyder Guds Vredes Skaaler paa Jorden.
30 Lader dem begge voxe tilsammen indtil Høsten, og i Høstens Tid vil jeg sige til Høstfolkene: Sanker først Klinten tilsammen og binder den i Knipper, for at opbrænde den; men samler Hveden i min Lade.
5 Thi før Høsten, naar Knopperne ere fuldkomne, og Blomsterne (ere blevne til) sure Druer, som blive modne, da skal man afskjære Rankerne med Seglene, og borttage, (ja) afhugge Qvistene.
5 Og Engelen tog Røgelsekarret og fyldte det med Ilden af Alteret, og kastede det paa Jorden; og der kom Røster og Torden og Lyn og Jordskjælv.
5 Og han skal være, som (naar) en Høstmand sanker det staaende Korn, og hans Arm høster Ax, og han skal være som den, der samler Ax i Rephaims Dal.
18 Og Hedningerne ere blevne vrede, og din Vrede er kommen, og de Dødes Tid, at de skulle dømmes, og at (du skal) give dine Tjenere, Propheterne, Løn, og de Hellige og dem, som frygte dit Navn, de Smaae og de Store, og fordærve dem, som fordærve Jorden.
19 Og Guds Tempel blev opladt i Himmelen, og hans Pagtes Ark blev seet i hans Tempel; og der kom Lyn og Røster og Tordener og Jordskjælv og stor Hagel.
12 Og de hørte en stærk Røst fra Himmelen, som sagde til dem: Stiger hid op! Og de stege op til Himmelen i en Sky, og deres Fjender saae dem.
1 Og derefter saae jeg en Engel fare ned fra Himmelen, som havde stor Magt; og Jorden oplystes af hans Herlighed.
2 Og jeg saae en anden Engel opstige fra Solens Opgang, som havde den levende Guds Segl; og han raabte med høi Røst til de fire Engle, hvilke det var givet at skade Jorden og Havet, sigende:
13 Og Himmelens Stjerner faldt ned paa Jorden, som et Figentræ nedkaster sine umodne Figen, naar det røres af en stærk Vind.
14 Og Himmelen veg bort som et Haandskrift, der sammenrulles, og hvert Bjerg og hver Ø flyttedes fra deres Steder.
1 Og jeg saae et andet Tegn i Himmelen, stort og forunderligt: Syv Engle, som havde de syv sidste Plager; thi med dem fuldkommes Guds Vrede.
5 Og Engelen, som jeg saae staae paa Havet og paa Jorden, opløftede sin Haand til Himmelen,
6 De høste deres Foder paa Marken, og de Ugudelige afplukke Viingaarden.
14 Den, som saaer, saaer Ordet.
24 Han fremsatte en anden Lignelse for dem og sagde: Himmeriges Rige lignes med et Menneske, som saaede god Sæd i sin Ager.
30 Og da skal Menneskens Søns Tegn aabenbares i Himmelen, og da skulle alle Jordens Slægter hyle, og de skulle see Menneskens Søn komme i Himmelens Skyer med Kraft og megen Herlighed.
31 Og han skal udsende sine Engle med Basunens høie Røst, og de skulle forsamle hans Udvalgte fra de fire Verdenshjørner, fra den ene Ende af Himmelen til den anden.
26 Men der Grøden voxte og bar Frugt, da lod ogsaa Klinten sig tilsyne.
7 Og det kom og tog Bogen af hans høire Haand, som sad paa Thronen.
11 Og jeg saae Himmelen opladt, og see, en hvid Hest, og den, der sad paa den, kaldes trofast og sanddru, og han dømmer og strider med Retfærdighed.