Romerbrevet 11:24

Original Norsk Bibel 1866

Thi dersom du er afhuggen af det Olietræ, som er vildt af Naturen, og imod Naturen indpodet i et godt Olietræ, hvor meget mere skulle disse, som ere af Naturen (Olietræets Grene), indpodes i deres eget Olietræ?

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Rom 11:17-18 : 17 Men om nogle af Grenene ere afbrudte, og du, som var en vild Olieqvist, er indpodet iblandt dem og bleven meddeelagtig i Olietræets Rod og Fedme, 18 da ros dig ikke mod Grenene; men dersom du roser dig, da bærer du jo ikke Roden, men Roden dig.
  • Rom 11:30 : 30 Thi ligesom I fordum vare vantroe mod Gud, men have nu faaet Barmhjertighed formedelst deres Vantro,

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 89%

    14 om jeg dog kunde vække min Slægt til Nidkjærhed og frelse Nogle af dem.

    15 Thi dersom deres Forkastelse er Verdens Forligelse, hvad er deres Antagelse da Andet end Liv af Døde?

    16 Men dersom Førstegrøden er hellig, da er Deigen ligesaa; og dersom Roden er hellig, da ere Grenene ligesaa.

    17 Men om nogle af Grenene ere afbrudte, og du, som var en vild Olieqvist, er indpodet iblandt dem og bleven meddeelagtig i Olietræets Rod og Fedme,

    18 da ros dig ikke mod Grenene; men dersom du roser dig, da bærer du jo ikke Roden, men Roden dig.

    19 Du maatte da sige: Grenene ere afbrudte, for at jeg skulde blive indpodet.

    20 Vel! de ere afbrudte ved Vantro, men du staaer ved Troen; vær ikke hovmodig, men frygt!

    21 Thi dersom Gud ikke haver sparet de naturlige Grene, skal han vel ei heller spare dig.

    22 See derfor Guds Godhed og Strenghed: Strengheden mod dem, som ere faldne, men Godheden mod dig, om du bliver ved i Godheden; ellers skal og du afhugges.

    23 Men og hine skulle indpodes, dersom de ikke blive ved i Vantroen; thi Gud er mægtig til atter at indpode dem.

  • 25 Thi jeg vil ikke, Brødre! at I skulle være uvidende om denne Hemmelighed, — paa det I skulle ikke troe eder selv kloge — at Forhærdelse er kommen over en Deel af Israel, indtil Hedningernes Fylde er gaaet ind;

  • 76%

    11 Derfor siger jeg: Mon de have stødt an, paa det de skulde falde? Det være langt fra! Men ved deres Fald er Saliggjørelsen vederfaret Hedningerne, at den skulde vække hine til Nidkjærhed.

    12 Men dersom deres Fald er Verdens Rigdom, og deres Mangel er Hedningernes Rigdom, hvor meget mere skal deres Fylde være det!

  • 71%

    1 Derfor siger jeg: Mon Gud haver forskudt sit Folk? Det være langt fra! — thi jeg er og en Israelit, af Abrahams Afkom, af Benjamins Stamme. —

    2 Gud haver ikke forskudt sit Folk, hvilket han forud kjendte. Vide I ikke, hvad Skriften siger om Elias? hvorledes han træder frem for Gud imod Israel, sigende:

  • 16 Herren kaldte dit Navn et grønt Olietræ med Frugt af (deilig) Skikkelse; (men nu) haver han antændt en Ild om det med et stort Bulders Røst, og de sønderbryde dets Grene.

  • 28 Efter Evangelium ere de vel Fjender for eders Skyld, men efter Udvælgelsen ere de elskelige for Fædrenes Skyld.

  • 21 Men jeg, jeg havde plantet dig til en (ædel) Viinqvist, (som skulde) ganske (være) en trofast Sæd; og hvorledes er du (saa) omvendt for mig til forvendte (Qviste) af et fremmed Viintræ?

  • 70%

    5 Saaledes er da og i den nærværende Tid en Levning efter Naadens Udvælgelse bleven tilbage.

    6 Men er det af Naade, da er det ikke mere af Gjerninger, ellers bliver Naaden ikke mere Naade; men er det af Gjerninger, da er det ikke mere Naade, ellers er Gjerningen ikke mere Gjerning.

    7 Hvad altsaa? Det, Israel søger efter, haver det ikke erholdt, men de Udvalgte have erholdt det; de Øvrige bleve forhærdede,

    8 — som skrevet er: Gud gav dem en Dorskheds Aand, Øine til ikke at see, og Øren til ikke at høre —indtil denne Dag.

  • 69%

    4 Bliver i mig, (da bliver) og jeg i eder. Ligesom Grenen ikke kan bære Frugt af sig selv, uden den bliver i Viintræet, saa (kunne) I ikke heller, uden I blive i mig.

    5 Jeg er Viintræet, I ere Grenene; hvo, som bliver i mig og jeg i ham, han bærer megen Frugt; thi uden mig kunne I slet Intet gjøre.

    6 Om Nogen ikke bliver i mig, han bliver udkastet som en Green og visner; og man sanker dem og kaster dem i Ilden, og de brænde.

  • 9 Og Olietræet sagde til dem: Skulde jeg forlade min Fedme, ved hvilken man ærer Gud og Menneskene, og gaae hen at svæve over Træerne?

  • 30 Thi ligesom I fordum vare vantroe mod Gud, men have nu faaet Barmhjertighed formedelst deres Vantro,

  • 68%

    8 Det var plantet paa en god Ager, ved meget Vand, at (det kunde vel) have faaet Grene og baaret Frugt til at blive et herligt Viintræ.

    9 Siig: Saa sagde den Herre Herre: Skulde det lykkes? skal man ikke oprykke dets Rødder og afslaae dets Frugt? og det skal blive tørt, (ja, det skal) blive tørt med alle sine Væxters afbrudte (Blade), dog ikke ved en stor Arm eller ved meget Folk, at optage det fra sine Rødder.

  • 9 Men Øxen ligger og allerede ved Roden af Træerne; derfor skal hvert Træ, som ikke bærer god Frugt, afhugges og kastes i Ilden.

  • 67%

    7 Thi et Træ haver Haab, naar det er afhugget, og det kan endnu omskiftes, og dets (unge) Qvist skal ikke lade af.

    8 Om dets Rod bliver gammel i Jorden, og Stubben deraf døer i Støvet,

  • 10 Men Øxen ligger og allerede ved Roden af Træerne; derfor skal hvert Træ, som ikke bærer god Frugt, afhugges og kastes i Ilden.

  • 33 Som et Viintræ skal han afryste sine sure Druer, og kaste som et Olietræ sit Blomster.

  • 67%

    5 Og den tog af Landets Sæd og saaede den i en Sædeager; den tog (og saaede) den ved meget Vand, den satte den varligen.

    6 Og den voxede og blev til et (vidt) udskydende Viintræ, lavt af Væxt, eftersom dets Grene vare vendte til den, og Rødderne derpaa vare under den; og det blev til et Viintræ og fik (stærke) Qviste og udskjød (skjønne) Grene.

  • 27 Og den af Naturen Uomskaarne, som opfylder Loven, skal dømme dig, som med Bogstav og Omskjærelse er Lovens Overtræder.

  • 5 Thi før Høsten, naar Knopperne ere fuldkomne, og Blomsterne (ere blevne til) sure Druer, som blive modne, da skal man afskjære Rankerne med Seglene, og borttage, (ja) afhugge Qvistene.

  • 15 Gud Zebaoth! vend dog om; sku af Himmelen og see til, og besøg dette Viintræ,

  • 2 Hver Green paa mig, som ikke bærer Frugt, den borttager han; og hver den, som bærer Frugt, renser han, at den skal bære mere Frugt.

  • 9 om det da vil bære Frugt; men hvis ikke, da hug det siden om.

  • 6 Og der skulle være (nogle) Viinqviste tilovers derudi, ligesom naar man ryster et Olietræ, (at der blive) to (eller) tre Bær ovenpaa Toppen paa en Qvist, (eller) fire (eller) fem paa de frugtbare Qviste derpaa, siger Herren, Israels Gud.

  • 2 Du Menneskesøn! hvad er Træet paa Viintræet fremfor alt (andet) Træ? (eller) Viinqvisten, som er iblandt Træerne i Skoven?

  • 10 Thi du haver glemt din Saligheds Gud, og ikke ihukommet din Styrkes Klippe; derfor skal du (vel) plante liflige Planter og besætte din Viingaard med fremmede Ranker.

  • 15 Vi, skjøndt Jøder af Fødsel og ikke Syndere af Hedningernes Æt,

  • 13 Thi saa skal det gaae midt i Landet, midt iblandt Folket, som (naar) man haver rystet et Olietræ, (og) som med (overblevne) Viinqviste, naar Viinhøsten er endt.

  • 11 Og derpaa bleve stærke Kjeppe, (som vare gode) til Regenters Spiir, og det voxede høit op iblandt de tykke (Qviste), og der man saae, at det var høit, at det havde mange Grene,

  • 6 Dog ikke som om Guds Ord haver slaaet Feil; thi ikke alle de, som nedstamme fra Israel, ere Israel;

  • 11 Men Figentræet sagde til dem: Skulde jeg forlade min Sødhed og min den gode Frugt, og gaae hen at svæve over Træerne?

  • 24 hvilke han og kaldte, os (nemlig), ikke alene af Jøder, men ogsaa af Hedninger;