Romerbrevet 11:27
og denne er min Pagt med dem, naar jeg faaer borttaget deres Synder.
og denne er min Pagt med dem, naar jeg faaer borttaget deres Synder.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
25 Thi jeg vil ikke, Brødre! at I skulle være uvidende om denne Hemmelighed, — paa det I skulle ikke troe eder selv kloge — at Forhærdelse er kommen over en Deel af Israel, indtil Hedningernes Fylde er gaaet ind;
26 og saa skal det ganske Israel frelses, som skrevet er: Den, som befrier, skal komme fra Zion og afvende Ugudeligheder fra Jakob;
28 Efter Evangelium ere de vel Fjender for eders Skyld, men efter Udvælgelsen ere de elskelige for Fædrenes Skyld.
29 Thi Naadegaverne og sit Kald fortryder Gud ikke.
12 Thi jeg vil være naadig imod deres Uretfærdigheder og ikke mere ihukomme deres Synder og deres Overtrædelser.
13 Idet han siger: en ny, haver han erklæret den første for gammel; men det, som er gammelt og forældet, er nær ved at forsvinde.
16 Denne er den Pagt, som jeg vil gjøre med dem efter disse Dage, siger Herren: Jeg vil give mine Love i deres Hjerter og skrive dem i deres Sind,
17 (da siger han:) Og jeg vil ikke mere ihukomme deres Synder og deres Overtrædelser.
18 Men hvor der er Forladelse for disse, der behøves ikke mere Offer for Synden.
8 Men han klager over dem og siger: See, de Dage komme, siger Herren, da jeg vil fuldbyrde en ny Pagt med Israels Huus og med Judæ Huus;
9 ikke efter den Pagt, som jeg gjorde med deres Fædre paa den Dag, der jeg tog dem ved Haanden, for at udføre dem af Ægypti Land; thi de bleve ikke i min Pagt, derfor agtede jeg ikke paa dem, siger Herren.
10 Men denne er den Pagt, som jeg vil gjøre med Israels Huus efter disse Dage, siger Herren: Jeg vil give mine Love i deres Sind, og jeg vil indskrive dem i deres Hjerte, og jeg vil være dem en Gud, og de skulle være mig et Folk.
31 See, de Dage komme, siger Herren, at jeg vil gjøre med Israels Huus og med Judæ Huus en ny Pagt;
32 ikke efter den Pagt, som jeg gjorde med deres Fædre, der jeg tog dem ved Haanden for at udføre dem af Ægypti Land, thi de ryggede min Pagt, endskjøndt jeg, jeg var deres Ægtemand, siger Herren;
33 men denne skal være Pagten, som jeg vil gjøre med Israels Huus efter de samme Dage, siger Herren: Jeg giver min Lov inden i dem, og skriver den i deres Hjerte, og jeg vil være deres Gud, og de, de skulle være mit Folk.
34 Og de skulle ikke lære ydermere, Nogen sin Næste, eller Nogen sin Broder, sigende: Kjender Herren; thi de skulle alle kjende mig, baade deres Smaae og deres Store, siger Herren; thi jeg vil forlade deres Ondskab, og ikke ydermere komme deres Synd ihu.
8 Og jeg vil rense dem af al deres Misgjerning, med hvilken de syndede imod mig, og forlade alle deres Misgjerninger, med hvilke de have syndet imod mig, og med hvilke de have overtraadt imod mig.
11 paa det de af Israels Huus skulle ikke ydermere fare vild bag fra mig, ei heller besmitte sig ydermere med alle deres Overtrædelser; men de skulle være mit Folk, og jeg, jeg skal være deres Gud, siger den Herre Herre.
26 og det skal skee, at paa det Sted, hvor der var sagt til dem: I ere ikke mit Folk, der skulle de kaldes den levende Guds Børn.
27 Men Esaias udraaber over Israel: Dersom (end) Israels Børns Tal var som Havets Sand, saa skal Levningen frelses;
28 thi dette er mit Blod, det nye Testamentes, hvilket udgydes for Mange til Syndernes Forladelse.
25 Jeg, jeg er den, som udsletter dine Overtrædelser for min Skyld, og jeg vil ikke ihukomme dine Synder.
23 De skulle og ikke ydermere besmitte sig med deres (stygge) Afguder og med deres Slemheder eller nogen af deres Overtrædelser; jeg vil frelse dem af alle deres Boliger, som de have syndet udi, og vil rense dem, og de skulle være mit Folk, og jeg, jeg vil være deres Gud.
77 at give hans Folk Kundskab om Saliggjørelsen ved deres Synders Forladelse,
1 Derfor siger jeg: Mon Gud haver forskudt sit Folk? Det være langt fra! — thi jeg er og en Israelit, af Abrahams Afkom, af Benjamins Stamme. —
44 Og endog dette (vil jeg gjøre): Medens de ere i deres Fjenders Land, haver jeg ikke foragtet dem og væmmes ikke saa ved dem, at gjøre en Ende med dem, at gjøre min Pagt til Intet med dem; thi jeg er Herren deres Gud.
4 hvilke ere Israeliter, hvilke den sønlige Udkaarelse og Herligheden og Pagterne og Lovgivningen og Gudstjenesten og Forjættelserne tilhøre,
22 Jeg haver udslettet dine Overtrædelser som en Taage, og dine Synder som en Sky; vend om til mig, thi jeg haver gjenløst dig.
11 Derfor siger jeg: Mon de have stødt an, paa det de skulde falde? Det være langt fra! Men ved deres Fald er Saliggjørelsen vederfaret Hedningerne, at den skulde vække hine til Nidkjærhed.
18 Og derhen skulle de komme, og de skulle borttage alle dets slemme (Afguder) og alle dets Vederstyggeligheder af det.
15 Thi dersom deres Forkastelse er Verdens Forligelse, hvad er deres Antagelse da Andet end Liv af Døde?
1 Brødre! mit Hjertes Ønske og Begjæring til Gud for Israel er om (deres) Frelse;
42 Og jeg vil ihukomme min Pagt med Jakob, ja og min Pagt med Isak, saa og min Pagt med Abraham vil jeg ihukomme, og Landet vil jeg ihukomme.
20 Og der skal komme en Gjenløser til Zion og til dem, som omvende sig fra Overtrædelse i Jakob, siger Herren.
21 Og mig (anlangende), denne er min Pagt med dem, siger Herren: Min Aand, som er over dig, og mine Ord, som jeg haver lagt i din Mund, skulle ikke vige fra din Mund eller fra din Sæds Mund eller fra din Sæds Sæds Mund, siger Herren, fra nu og indtil evig (Tid).
7 Hvad altsaa? Det, Israel søger efter, haver det ikke erholdt, men de Udvalgte have erholdt det; de Øvrige bleve forhærdede,
8 — som skrevet er: Gud gav dem en Dorskheds Aand, Øine til ikke at see, og Øren til ikke at høre —indtil denne Dag.
1 Thi Herren skal forbarme sig over Jakob og endnu udvælge Israel, og lade dem hvile i deres Land; og den Fremmede skal føie sig til dem, og de skulle holde sig til Jakobs Huus.
10 De have vendt om til deres de første Fædres Misgjerninger, som vægrede sig for at adlyde mine Ord, og de gik efter andre Guder for at tjene dem; Israels Huus og Judæ Huus have gjort min Pagt til Intet, som jeg gjorde med deres Fædre.
7 Salige ere de, hvis Overtrædelser ere forladte, og hvis Synder ere skjulte;
20 paa det de skulle vandre i mine Skikke og holde mine Rette og gjøre dem; og de skulle være mit Folk, og jeg, jeg skal være deres Gud.
9 men at Hedningerne skulle prise Gud for hans Barmhjertigheds Skyld, som skrevet er: Derfor vil jeg bekjende dig iblandt Hedningerne og lovsynge dit Navn.
11 Thi ligesom Bæltet hænger ved en Mands Lænder, saa lod jeg alt Israels Huus og alt Judæ Huus hænge ved mig, sagde Herren, at være mig til et Folk og til et Navn og til Lov og til Ære; men de hørte ikke.
5 Saaledes er da og i den nærværende Tid en Levning efter Naadens Udvælgelse bleven tilbage.
8 Og han, han skal forløse Israel fra alle dets Misgjerninger.
27 Og mit Tabernakel skal være hos dem, og jeg vil være deres Gud, og de, de skulle være mit Folk.
27 (Men) naar jeg fører dem tilbage fra Folkene, og sanker dem af deres Fjenders Lande, og naar jeg bliver helliggjort iblandt dem for mange Hedningers Øine,
25 Saa sagde den Herre Herre: Naar jeg samler Israels Huus fra Folkene, som de ere adspredte iblandt, da vil jeg helliggjøres ved dem for Hedningernes Øine; og de skulle boe i, deres Land, som jeg gav min Tjener Jakob.
13 Vee dem! thi de vanke hid og did fra mig; Ødelæggelse (skal vederfares) dem, thi de have gjort Overtrædelse imod mig; og jeg, jeg vilde forløse dem, men de, de talede idel Løgn imod mig.
5 at (jeg kan) gribe Israels Huus i deres Hjerte, fordi de vege fra mig allesammen ved deres (stygge) Afguder.