Romerbrevet 14:23
Men den Tvivlende, dersom han æder, da er han fordømt, fordi det ikke (skeer) af Tro; men Alt det, som ikke er af Tro, er Synd.
Men den Tvivlende, dersom han æder, da er han fordømt, fordi det ikke (skeer) af Tro; men Alt det, som ikke er af Tro, er Synd.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
20Nedbryd ikke Guds Gjerning for Mads Skyld. Alt er vel reent, men det er ondt for det Menneske, som æder med (Samvittigheds) Anstød.
21Det er godt ikke at æde Kjød eller at drikke Viin, eller (at gjøre) Noget, hvorover din Broder støder sig eller forarges eller ængstes.
22Du haver Tro; hav den hos dig selv for Gud. Salig er den, som ikke dømmer sig selv i det, som han vælger.
1Men antager (eder) den, som er skrøbelig i Troen, og dømmer ikke (hans) Meninger.
2En troer, at man maa æde Allehaande, men den Skrøbelige æder (kun) Urter.
3Hvo, som æder, foragte ikke den, som ikke æder, og hvo, som ikke æder, dømme ikke den, som æder: thi Gud haver antaget ham.
4Hvo er du, som dømmer en fremmed Svend? Han staaer eller falder for sin egen Herre; men han skal blive staaende, thi Gud er mægtig til at holde ham opreist.
5En agter den ene Dag (hellig) fremfor den anden, en Anden agter hver Dag (lige). Hver være fuld forvisset i sit eget Sind.
6Hvo, som gjør sig Mening om Dagen, mener det for Herren; og hvo, som ikke gjør sig Mening om Dagen, han gjør det ogsaa for Herren. Hvo, som æder, gjør det for Herren, thi han takker Gud; og hvo, som ikke æder, gjør det ogsaa for Herren og takker Gud.
7Men den Kundskab er ikke i Alle; men Nogle gjøre sig endnu Samvittighed over Afguden og æde det som Afguds-Offer, og deres Samvittighed, som er skrøbelig, besmittes.
8Men Mad gjør os ikke behagelige for Gud; thi hverken blive vi bedre, om vi æde, ei heller ringere, om vi ikke æde.
9Men seer til, at denne eders Frihed ikke maaskee bliver de Skrøbelige til Anstød.
10Thi dersom Nogen seer dig, som haver Kundskab, sidde tilbords i Afgudens Huus, opmuntres da ikke dens Samvittighed, som er skrøbelig, til at æde Afguds-Offere?
27Derfor, hvo, som æder dette Brød eller drikker Herrens Kalk uværdigen, skal være skyldig i Herrens Legeme og Blod.
28Men (hvert) Menneske prøve sig selv, og saaledes æde han af Brødet og drikke af Kalken.
29Thi hvo, som æder og drikker uværdigen, æder og drikker sig selv til Dom, idet han ikke gjør Forskjel paa Herrens Legeme.
13Derfor lader os ikke mere dømme hverandre; men dømmer heller dette, at Ingen maa sætte Anstød eller Forargelse for sin Broder.
14Jeg veed og er vis paa i den Herre Jesu, at Intet (er) vanhelligt i sig selv, uden for den, som anseer Noget for at være vanhelligt, ham er det vanhelligt.
15Men dersom din Broder bedrøves for Mads Skyld, saa omgaaes du ikke mere efter Kjærlighed. Led ikke ved din Mad den i Fordærvelse, for hvis Skyld Christus er død.
16Lader derfor eders Gode ikke blive bespottet.
27Og dersom Nogen af de Vantroe indbyder eder, og I ville gaae (derhen), da æder alt det, som sættes for eder, og efterspørger Intet for Samvittighedens Skyld.
28Men dersom Nogen siger til eder: Det er Afguds-Offer, da æder det ikke, for hans Skyld, som gav det tilkjende, og for Samvittighedens Skyld;
29Samvittighed, siger jeg, ikke Ens egen, men den Andens. Thi hvorfor dømmes min Frihed af en Andens Samvittighed?
25Alt, hvad som sælges i Slagterboden, det æder, og efterspørger Intet for Samvittighedens Skyld;
12Men naar I saaledes synde mod Brødrene og saare deres skrøbelige Samvittighed, synde I mod Christum.
13Derfor, om Mad forarger min Broder, vil jeg til evig Tid ikke æde Kjød, at jeg ikke skal forarge min Broder.
6Men han bede med Tro, Intet tvivlende; thi den, som tvivler, er ligesom en Havsbølge, der røres og drives af Vinden.
3Thi hvad? om Nogle vare vantroe, mon deres Vantro skulde gjøre Guds Trofasthed til Intet? Det være langt fra!
7Thi ligesom han agter (dig) i sit Hjerte, saa er det; han skal sige til dig: Æd og drik, men hans Hjerte er ikke med dig.
17Ligesaa og Troen, dersom den ikke haver Gjerninger, er den død i sig selv.
34Men dersom Nogen hungrer, han æde hjemme, at I ikke skulle komme sammen til Dom. Det Øvrige skal jeg anordne, naar jeg kommer.
14Hvad gavner det, mine Brødre! om Nogen siger, han haver Troen, men haver ikke Gjerninger? mon den Tro kan frelse ham?
18Hvo, som troer paa ham, dømmes ikke; men hvo, som ikke troer, er allerede dømt; thi han haver ikke troet paa Guds eenbaarne Søns Navn.
17Derfor, hvo, som veed at gjøre Godt og gjør det ikke, ham er det Synd.
3som byde ikke at gifte sig, at afholde sig fra Mad, hvilken Gud haver skabt at annammes med Taksigelse af dem, som troe og have erkjendt Sandheden.
19Thi det kommer ikke ind i hans Hjerte, men i Bugen, og gaaer ud ved den naturlige Gang, som udrenser al Mad.
9om Synd, fordi de ikke troe paa mig;
15Alt er vel reent for de Rene; men for de Besmittede og Vantroe er Intet reent, men baade deres Sind og Samvittighed er besmittet.
21I Elskelige! dersom vort Hjerte ikke fordømmer os, have vi Frimodighed til Gud,
29(Derfor) søger og I ikke med Bekymring, hvad I skulle æde, eller hvad I skulle drikke, og værer ikke vankelmodige.
6Men uden Tro er det umuligt at behage ham; thi det bør den, som kommer frem for Gud, at troe, at han er til, og at han bliver deres Belønner, som søge ham.
5den derimod, som ikke haver Gjerninger, men troer paa ham, som retfærdiggjør den Ugudelige, (ham) tilregnes hans Tro til Retfærdighed.
12Men Loven beroer ikke paa Tro, men (den siger:) Den, som gjør disse Ting, skal derved leve.
8Og hvo, som det æder, skal bære sin Misgjerning, thi han har vanhelliget Herrens Hellighed; og den samme Person skal udryddes fra sine Folk.
13dersom vi ere utroe, bliver han dog tro; han kan ikke fornegte sig selv.
16Hvo, som troer og bliver døbt, skal blive salig; men hvo, som ikke troer, skal blive fordømt.
8Men dersom Nogen ikke haver Omsorg for sine Egne og meest for sine Huusfolk, han haver fornegtet Troen og er værre end en Vantro.
25En Retfærdig æder, indtil hans Sjæl bliver mæt, men de Ugudeliges Bug skal fattes.
20Men vil du vide, o du forfængelige Menneske! at Troen uden Gjerninger er død?
3Du skal ikke æde Noget, som er vederstyggeligt.