Jakobs brev 1:6

Original Norsk Bibel 1866

Men han bede med Tro, Intet tvivlende; thi den, som tvivler, er ligesom en Havsbølge, der røres og drives af Vinden.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Matt 21:21-22 : 21 Men Jesus svarede og sagde til dem: Sandelig siger jeg eder, dersom I have Tro og ikke tvivle, da skulle I ikke alene gjøre saadant, (som) med Figentræet, men dersom I endog sige til dette Bjerg: Løft dig op og kast dig i Havet, da skal det skee. 22 Og alt det, I begjære i Bønnen, dersom I troe, da skulle I faae det.
  • Ef 4:14 : 14 at vi ikke mere skulle være Børn og lade os tumle som Bølger og omdrive af ethvert Lærdoms Veir ved Menneskens Spil, ved Trædskhed til Forførelsens Kunstgreb;
  • Mark 11:22-24 : 22 Og Jesus svarede og sagde til dem: Haver Tro til Gud. 23 Thi sandelig siger jeg eder, at hvo, som vilde sige til dette Bjerg: Løft dig op og kast dig i Havet, og ikke vilde tvivle i sit Hjerte, men troe, at det skal skee, som han siger, ham skal det skee, som han sagde. 24 Derfor siger jeg eder: Alt hvad I begjære, naar I bede, troer, at I skulle faae det, saa skal det vederfares eder.
  • Hebr 11:6 : 6 Men uden Tro er det umuligt at behage ham; thi det bør den, som kommer frem for Gud, at troe, at han er til, og at han bliver deres Belønner, som søge ham.
  • Hebr 10:23 : 23 Lader os holde fast ved Haabets urokkelige Bekjendelse; thi han er trofast, som gav Forjættelsen;
  • Hebr 13:9 : 9 Lader eder ikke omdrive af de mangehaande og fremmede Lærdomme; thi det er godt, at Hjertet styrkes ved Naaden, ikke ved Mad, hvoraf de ingen Nytte have havt, som holdt sig dertil.
  • 1 Tim 2:8 : 8 Saa vil jeg, at Mændene skulle bede paa hvert Sted, opløftende hellige Hænder uden Vrede og Trætte;

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • Jak 1:7-8
    2 vers
    85%

    7Thi ikke tænke det Menneske, at han skal faae Noget af Herren.

    8En tvesindet Mand (er) ustadig i alle sine Veie.

  • Jak 1:3-5
    3 vers
    82%

    3vidende, at eders Troes Forsøgelse virker Taalmodighed.

    4Men Taalmodigheden frembringe fuldkommen Gjerning, paa det I skulle være fuldkomne og uden Mangel, saa eder fattes Intet.

    5Men dersom Nogen af eder fattes Viisdom, han bede af Gud, som giver Alle gjerne og uden at bebreide, saa skal den gives ham.

  • 69%

    22Og Jesus svarede og sagde til dem: Haver Tro til Gud.

    23Thi sandelig siger jeg eder, at hvo, som vilde sige til dette Bjerg: Løft dig op og kast dig i Havet, og ikke vilde tvivle i sit Hjerte, men troe, at det skal skee, som han siger, ham skal det skee, som han sagde.

    24Derfor siger jeg eder: Alt hvad I begjære, naar I bede, troer, at I skulle faae det, saa skal det vederfares eder.

  • 23Lader os holde fast ved Haabets urokkelige Bekjendelse; thi han er trofast, som gav Forjættelsen;

  • 6Men uden Tro er det umuligt at behage ham; thi det bør den, som kommer frem for Gud, at troe, at han er til, og at han bliver deres Belønner, som søge ham.

  • 68%

    21Men Jesus svarede og sagde til dem: Sandelig siger jeg eder, dersom I have Tro og ikke tvivle, da skulle I ikke alene gjøre saadant, (som) med Figentræet, men dersom I endog sige til dette Bjerg: Løft dig op og kast dig i Havet, da skal det skee.

    22Og alt det, I begjære i Bønnen, dersom I troe, da skulle I faae det.

  • 67%

    30Men der han saae det haarde Veir, frygtede han; og da han begyndte at synke, raabte han og sagde: Herre, frels mig!

    31Og Jesus udrakte strax Haanden, og tog fat paa ham og sagde til ham: Du lidet troende, hvi tvivlede du?

  • 67%

    26Og han sagde til dem: Hvi ere I frygtagtige, I lidet troende? Da stod han op og truede Vindene og Søen, og det blev ganske blikstille.

    27Men Menneskene forundrede sig og sagde: Hvad er denne for En, at baade Vindene og Havet ere ham lydige?

  • 40Og han sagde til dem: Hvi ere I saa frygtagtige? hvorledes have I ikke Tro?

  • 67%

    5Og Apostlerne sagde til Herren: Forøg os Troen.

    6Men Herren sagde: Dersom I havde Tro som et Senepskorn, da maatte I sige til dette Morbærtræ: Ryk dig op med Rod og plant dig i Havet, og det skulde være eder lydigt.

  • 29(Derfor) søger og I ikke med Bekymring, hvad I skulle æde, eller hvad I skulle drikke, og værer ikke vankelmodige.

  • 67%

    11Fremdeles sagde de til ham: Hvad skulle vi gjøre dig, at Havet kan stilles for os? thi Havet foer frem og stormede.

    12Og han sagde til dem: Optager mig og kaster mig i Havet, saa stilles Havet for eder; thi jeg veed, at den store Storm er over eder for min Skyld.

    13Og Mændene roede for at føre (Skibet) tilbage til det Tørre, men de kunde ikke; thi Havet foer frem og stormede over dem.

  • 17Al god Gave og al fuldkommen Gave er ovenfra, og kommer ned fra Lysenes Fader, hos hvilken er ikke Forandring eller Skygge af Omskiftelse.

  • 23Men den Tvivlende, dersom han æder, da er han fordømt, fordi det ikke (skeer) af Tro; men Alt det, som ikke er af Tro, er Synd.

  • 17Men den Viisdom herovenfra er først reen, dernæst fredsommelig, billig, lader sig gjerne sige, er fuld af Barmhjertighed og gode Frugter, upartisk og uden Skrømt.

  • 66%

    12Salig er den Mand, som taalmodigen lider Fristelse; thi naar han er bleven prøvet, skal han faae Livsens Krone, hvilken Herren haver lovet dem, som ham elske.

    13Ingen sige, naar han fristes: Jeg fristes af Gud; thi Gud fristes ikke af det Onde, men han frister heller Ingen.

  • 1Men Troen er en Bestandighed i det, som haabes, en fast Overbeviisning om, det, som ikke sees.

  • 20men han tvivlede ikke med Vantro paa Guds Forjættelse, men blev styrket i Troen og gav Gud Ære,

  • 6hvorover I skulle fryde eder, om I og nu en liden Stund, hvis saa skal være, bedrøves i adskillige Fristelser,

  • 20Men de Ugudelige ere som Havet, der er oprørt; thi det kan ikke være stille, og dets Vand udkaster Skarn og Dynd.

  • 20Men Jesus sagde til dem: For eders Vantroes Skyld; thi sandelig siger jeg eder: Dersom I have Tro som et Senepskorn, da maae I sige til dette Bjerg: Flyt dig herfra derhen, saa skal det flytte sig, og eder skal Intet være umuligt.

  • 14Og dette er den frimodige Fortrøstning, som vi have til ham, at dersom vi bede om Noget efter hans Villie, hører han os.

  • 13Hvo er viis og forstandig iblandt eder? han vise ved god Omgjængelse sine Gjerninger i viis Sagtmodighed.

  • 7Beder, saa skal eder gives; leder, saa skulle I finde; banker, saa skal eder oplades;

  • 23Thi dersom Nogen er Ordets Hører og ikke dets Gjører, han er lig en Mand, der betragter sit naturlige Ansigt i et Speil;

  • 12Derfor, hvo, som tykkes at staae, see til, at han ikke falder.

  • 25Der han talede, da lod han et Stormveir reise sig, og det opløftede dets Bølger.

  • 8Derfor skulle I ikke vorde dem lige; thi eders Fader veed, hvad I have behov, førend I bede ham.

  • 48Han er lig et Menneske, der byggede et Huus, og grov dybt og lagde Grundvolden paa en Klippe; men der et Vandløb kom, stødte Strømmen paa samme Huus og kunde ikke rokke det; thi det var grundfæstet paa Klippen.

  • 20Men vil du vide, o du forfængelige Menneske! at Troen uden Gjerninger er død?

  • 12Men for Alting, mine Brødre! sværger ikke, hverken ved Himmelen eller ved Jorden, eller nogen anden Ed; men eders Ja være Ja, og Nei være Nei, at I ikke skulle falde under Dommen.

  • 5at eders Tro ikke skulde være (grundet) i Menneskens Viisdom, men i Guds Kraft.

  • 6hvorfra Nogle afvege og vendte sig til forfængelig Snak;

  • 4han er opblæst, skjøndt han Intet veed, men er syg for Spørgsmaal og Ordkrig, af hvilke kommer Avind, Trætte, Bespottelse, ond Mistanke,

  • 13dersom vi ere utroe, bliver han dog tro; han kan ikke fornegte sig selv.

  • 6Derfor siger Skriften: Gud imodstaaer de Hoffærdige, men giver de Ydmyge Naade.

  • 13Havets vilde Bølger, som udskumme deres egen Skam, vildfarende Stjerner, for hvilke Mørke og Mulm til evig Tid er bevaret.

  • 36thi I have Taalmodighed behov, at, naar I have gjort Guds Villie, I da kunne faae Forjættelsen.