Romerbrevet 7:10

Original Norsk Bibel 1866

Men jeg døde, og det Bud, som var (givet) til Liv, det fandtes at være mig til Død;

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Rom 10:5 : 5 Thi Moses skriver om den Retfærdighed, som er af Loven, at det Menneske, som gjør de (i Loven befalede) Ting, skal leve ved dem.
  • 3 Mos 18:5 : 5 Og I skulle holde mine Skikke og mine Rette, hvilke et Menneske skal gjøre og leve ved dem; jeg er Herren.
  • Esek 20:21 : 21 Men Børnene vare gjenstridige imod mig, de vandrede ikke efter mine Skikke og holdt ikke mine Rette at gjøre efter dem, hvilke Mennesket skal gjøre efter og leve ved dem; de vanhelligede mine Sabbater; da sagde jeg, at jeg vilde udøse min Grumhed over dem, at fuldende min Vrede over dem i Ørken,
  • Luk 10:27-29 : 27 Men han svarede, og sagde: Du skal elske Herren din Gud af dit ganske Hjerte, og af din ganske Sjæl, og af din ganske Styrke, og af dit ganske Sind, og din Næste som dig selv. 28 Men han sagde til ham: Du svarede ret; gjør dette, saa skal du leve. 29 Men han vilde gjøre sig selv retfærdig og sagde til Jesum: Hvo er da min Næste?
  • Esek 20:11 : 11 Og jeg gav dem mine Skikke og lod dem vide mine Rette, hvilke Mennesket skal gjøre efter og leve ved dem.
  • Esek 20:13 : 13 Men Israels Huus var gjenstridigt imod mig i Ørken, de vandrede ikke efter mine Skikke, men forkastede mine Rette, hvilke Mennesket skal gjøre og leve ved dem, og de vanhelligede mine Sabbater saare; da sagde jeg, at jeg vilde udøse min Grumhed over dem i Ørken, at gjøre Ende paa dem.
  • 2 Kor 3:7 : 7 Men dersom den dødbringende Bogstavs Tjeneste, som var indgraven i Stene, skede i Herlighed, saa at Israels Børn ikke kunde betragte Mose Ansigt formedelst hans Ansigts Herlighed, som dog skulde forsvinde,
  • Gal 3:12 : 12 Men Loven beroer ikke paa Tro, men (den siger:) Den, som gjør disse Ting, skal derved leve.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • Rom 7:1-9
    9 vers
    88%

    1Vide I ikke, Brødre! — thi jeg taler til dem, som kjende Loven — at Loven hersker over Mennesket, saa lang Tid han lever?

    2Thi den gifte Qvinde er bunden ved Loven til Manden, saalænge han lever; men dersom Manden døer, haver hun Intet at gjøre med Loven om Manden.

    3Derfor skal hun kaldes en Hore, om hun, medens Manden lever, bliver en anden Mands; men dersom Manden er død, er hun fri fra den Lov, saa at hun ikke er en Hore, om hun bliver en anden Mands.

    4Ligesaa ere og I, mine Brødre! døde fra Loven ved Christi Legeme, paa det at I skulle blive en Andens, hans (nemlig), som er opreist fra de Døde, paa det vi skulle bære Frugt for Gud.

    5Thi da vi vare i Kjødet, virkede de syndige Lyster, som (vaktes) ved Loven, i vore Lemmer til at bære Døden Frugt.

    6Men nu ere vi løste og døde fra Loven, under hvilken vi holdtes, saa at vi skulle tjene i Aandens nye Væsen og ikke i Bogstavens gamle Væsen.

    7Hvad ville vi da sige? at Loven er Synd? Det være langt fra! men jeg kjendte ikke Synden uden ved Loven; thi end Begjærligheden kjendte jeg ikke, dersom Loven ikke havde sagt: Du skal ikke begjære.

    8Men Synden, som tog Anledning af Budet, virkede al Begjærlighed i mig; thi uden Lov er Synden død.

    9Men jeg levede nogen Tid uden Lov; men der Budet kom, blev Synden levende igjen.

  • 87%

    11thi Synden, som tog Anledning af Budet, forførte mig og dræbte mig formedelst det samme.

    12Saa er da Loven hellig, og Budet er helligt og retfærdigt og godt.

    13Er da det, som er godt, blevet mig (til) Død? Det være langt fra! men Synden (er bleven det), for at den skulde kjendes som Synd, da den formedelst det Gode bevirkede mig Døden, paa det at Synden formedelst Budet skulde vorde overmaade syndig.

    14Thi vi vide, at Loven er aandelig, men jeg kjødelig, solgt under Synden;

    15thi jeg erkjender ikke, hvad jeg gjør; thi det, som jeg vil, dette gjør jeg ikke, men det, som jeg hader, dette gjør jeg.

    16Men gjør jeg det, som jeg ikke vil, da vidner jeg med Loven, at den er god.

    17Men nu gjør ikke jeg det mere, men Synden, som boer i mig;

    18thi jeg veed, at i mig, det er i mit Kjød, boer ikke (noget) Godt; thi at ville, det staaer i min Magt, men at udrette det Gode, formaaer jeg ikke.

    19Thi det Gode, som jeg vil, det gjør jeg ikke; men det Onde, som jeg ikke vil, det gjør jeg.

    20Men dersom jeg gjør det, som jeg ikke vil, saa er det ikke mere mig, som udretter det, men Synden, som boer i mig.

    21Saa finder jeg da den Lov hos mig, naar jeg vil gjøre det Gode, at det Onde hænger ved mig;

    22thi jeg haver Lyst til Guds Lov efter det indvortes Menneske;

    23men jeg seer en anden Lov i mine Lemmer, som strider imod mit Sinds Lov og tager mig fangen under Syndens Lov, som er i mine Lemmer.

    24Jeg elendige Menneske! hvo skal frie mig fra dette Dødens Legeme?

    25Jeg takker Gud ved Jesum Christum, vor Herre. Saa tjener da jeg, den selvsamme, Guds Lov med Sindet, men Syndens Lov med Kjødet.

  • 78%

    18Thi dersom jeg igjen opbygger det Samme, som jeg nedbrød, da viser jeg mig selv at være en Overtræder.

    19Thi jeg er formedelst Loven død fra Loven, at jeg skal leve for Gud.

  • Rom 8:2-3
    2 vers
    76%

    2thi Aandens Lov, der giver Liv i Christo Jesu, haver frigjort mig fra Syndens og Dødens Lov.

    3Thi det, som var Loven umuligt, idet den var kraftesløs formedelst Kjødet, (det gjorde) Gud, da han sendte sin egen Søn i syndigt Kjøds Lignelse og til et Syndoffer, og fordømte Synden i Kjødet;

  • 56Men Dødens Braad er Synden; men Syndens Kraft er Loven.

  • 21Er da Loven mod Guds Forjættelser? Det være langt fra! Thi var der given en Lov, som kunde levendegjøre, da erholdtes Retfærdighed virkeligen ved Loven.

  • 7thi hvo, som er død, er retfærdiggjort fra Synden.

  • 11Thi den, som sagde: Du skal ikke bedrive Hor, sagde ogsaa: Du skal ikke ihjelslaae. Dersom du da ikke bedriver Hor, men ihjelslaaer, da er du bleven Lovens Overtræder.

  • 6Thi Kjødets Sands er Døden, men Aandens Sands er Liv og Fred;

  • 12Saa er da Døden kraftig i os, men Livet i eder.

  • 5Thi Moses skriver om den Retfærdighed, som er af Loven, at det Menneske, som gjør de (i Loven befalede) Ting, skal leve ved dem.

  • 18Der skeer altsaa en Afskaffelse af det foregaaende Bud, fordi det var svagt og unyttigt,

  • 23Thi Syndens Sold er Døden, men Guds Naadegave er et evigt Liv i Christo Jesu, vor Herre.

  • 69%

    10Thi det, at han døde, døde han een Gang for Synden; men det, at han lever, det lever han for Gud.

    11Saaledes anseer ogsaa I eder selv som døde for Synden, men som levende for Gud i Christo Jesu, vor Herre.

  • 12Men Loven beroer ikke paa Tro, men (den siger:) Den, som gjør disse Ting, skal derved leve.

  • 13— thi Synden var i Verden inden Loven; men hvor der ikke er Lov, tilregnes ikke Synd.

  • 12Thi hvilkesomhelst, der have syndet uden Loven, de straffes og uden Loven, og hvilkesomhelst, der have syndet under Loven, de skulle dømmes ved Loven;

  • 21Hvad havde I da for Frugt af de Ting, ved hvilke I nu skamme eder? thi Enden paa dem er Døden.

  • 7Men dersom den dødbringende Bogstavs Tjeneste, som var indgraven i Stene, skede i Herlighed, saa at Israels Børn ikke kunde betragte Mose Ansigt formedelst hans Ansigts Herlighed, som dog skulde forsvinde,

  • 68%

    20Men Loven kom til, paa det at Faldet skulde fremtrede des overflødigere. Men hvor Synden er bleven overflødig, der er Naaden bleven end overflødigere,

    21saa at, ligesom Synden herskede ved Døden, saa skal og Naaden herske ved Retfærdighed til et evigt Liv formedelst Jesum Christum, vor Herre.

  • 15thi Loven virker Straf; thi hvor der ikke er Lov, der er ei heller Overtrædelse.

  • 2Det være langt fra! Vi, som ere afdøde fra Synden, hvorledes skulle vi endnu leve i den?

  • 21Jeg agter ikke Guds Naade ringe; thi erholdes Retfærdighed ved Loven, da er jo Christus død forgjæves.

  • 20Derfor kan intet Kjød blive ved Lovens Gjerninger retfærdiggjort for ham; thi ved Loven kommer Syndens Erkjendelse.