Verse 25

Thi det Daarlige fra Gud er visere end Menneskenes (Viisdom), og det Skrøbelige fra Gud er stærkere end Menneskenes (Styrke).

Referenced Verses

  • 1 Kor 1:18 : 18 Thi det Korsets Ord er vel dem en Daarlighed, som blive fortabte, men for os, som blive salige, er det en Guds Kraft.
  • 1 Kor 1:27-29 : 27 men hvad der er daarligt for Verden, haver Gud udvalgt, for at beskjæmme de Vise; og Gud haver udvalgt, hvad der er skrøbeligt for Verden, for at beskjæmme det Stærke; 28 og Gud haver udvalgt, hvad som er uædelt for Verden, og hvad som er ringeagtet, og hvad som Intet er, for at tilintetgjøre det, som er (Noget), 29 paa det at intet Kjød skal rose sig for ham.
  • 2 Kor 13:4 : 4 thi omendskjøndt han blev korsfæstet i Skrøbelighed, lever han dog ved Guds Kraft, og endskjøndt ogsaa vi ere skrøbelige i ham, skulle vi dog leve med ham ved Guds Kraft hos eder.
  • Rom 11:33-36 : 33 O Rigdoms Dyb baade paa Guds Viisdom og Kundskab! hvor urandsagelige ere hans Domme, og hans Veie usporlige! 34 Thi hvo haver kjendt Herrens Sind? eller hvo var hans Raadgiver? 35 eller hvo gav ham først, at det igjen skulde betales ham? 36 Thi af ham og ved ham og til ham ere alle Ting; ham være Ære i Evighed! Amen.
  • 2 Mos 13:17 : 17 Og det skede, der Pharao lod Folket fare, da førte Gud dem ikke paa de Philisters Landevei, enddog den var nær; thi Gud sagde: Maaskee det kunde fortryde Folket, naar de see Striden, og de kunde vende tilbage til Ægypten.
  • 2 Mos 14:2-4 : 2 Tal til Israels Børn, at de drage om og leire sig for Pi-Hachiroth, imellem Migdol og imellem Havet, tvært over for Baal-Zephnu; lige for den skulle I leire eder ved Havet 3 Thi Pharao skal sige om Israels Børn: De ere forvildede i Landet, Ørken haver indesluttet dem. 4 Og jeg vil forhærde Pharaos Hjerte, at han skal forfølge dem, og jeg vil blive æret paa Pharao og paa al hans Hær, og Ægypterne skulle fornemme, at jeg er Herren. Og de gjorde saa.
  • Jos 6:2-5 : 2 Og Herren sagde til Josva: See, jeg haver givet i din Haand Jericho og dens Konge, som ere vældige til Strid. 3 Og I skulle gaae omkring Staden, alle Krigsmændene, rundt omkring Staden een Gang; saaledes skal du gjøre sex Dage. 4 Og syv Præster skulle bære syv Trompeter af Væderhorn for Arken, og paa den syvende Dag skulle I gaae om Staden syv Gange; og Præsterne skulle blæse i Trompeterne. 5 Og det skal skee, naar man blæser langsomt i Væderhornene, naar I høre Trompetens Lyd, da skal alt Folket skrige med et stort Skrig; saa skal Stadens Muur falde lige ned, og Folket skal stige op, hver lige frem for sig.
  • Dom 7:2-8 : 2 Og Herren sagde til Gideon: Folket er flere, som er med dig, end at jeg skulde give Midianiterne i deres Haand, at Israel ikke skal rose sig imod mig og sige: Min Haand haver frelst mig. 3 Saa udraab nu, Kjære, for Folkets Øren og siig: Hvo er frygtagtig og forskrækket? han vende tilbage og skynde sig aarle fra Gileads Bjerg; da vendte tilbage af Folket to og tyve Tusinde, og ti Tusinde bleve tilovers. 4 Og Herren sagde til Gideon: Folket er endnu meget, før dem ned til Vandet, saa vil jeg der prøve dig det; og det skal skee, at den, om hvem jeg siger til dig: Denne skal gaae med dig, han skal gaae med dig, men hver den, om hvem jeg siger til dig: Denne skal ikke gaae med dig, han skal ikke gaae. 5 Og han førte Folket ned til Vandet, og Herren sagde til Gideon: Hver, som laber med sin Tunge af Vandet, som Hunden laber, den skal du stille alene, saa og hver, som bøier sig paa sine Knæe at drikke. 6 Da var deres Tal, som havde labet af deres Haand til deres Mund, tre hundrede Mænd; og de øvrige Folk altsammen bøiede sig paa deres Knæe at drikke Vand. 7 Og Herren sagde til Gideon: Med de tre hundrede Mænd, de, som have labet, vil jeg frelse eder og give Midianiterne i din Haand; men alt det (andet) Folk maa gaae, hver til sit Sted. 8 Og Folket tog Tæring med sig og deres Trompeter, men de andre Israeliter lod han alle fare, hver til sine Pauluner, og han beholdt de tre hundrede Mænd (hos sig); og Midianiternes Leir var nedenfor ham i Dalen.
  • Dom 15:15-16 : 15 Og han fandt en frisk Asenkjæft, og han udrakte sin Haand og tog den, og slog dermed tusinde Mænd. 16 Og Samson sagde: Med en Asenkjæft (har jeg slaget) en Hob, (ja) to Hobe; med en Asenkjæft har jeg slaget tusinde Mænd.
  • 1 Sam 17:40-51 : 40 Og han tog sin Kjep i sin Haand, og udvalgte sig fem glatte Stene af Bækken og lagde dem i Hyrdeposen, som han havde, nemlig i Tasken, og havde sin Slynge i sin Haand; og han kom frem til Philisteren. 41 Og Philisteren gik flux og kom nær til David; og Manden, Skjolddrageren, (gik frem) for hans Ansigt. 42 Der Philisteren saae op og saae David, da foragtede han ham; thi han var en ung Person, rødagtig og deilig af Udseende. 43 Og Philisteren sagde til David: Er jeg en Hund, at du kommer til mig med Kjeppe? og Philisteren bandede David ved sine Guder. 44 Og Philisteren sagde til David Gak hid til mig, saa vil jeg give Fuglene under Himmelen og Dyrene paa Marken dit Kjød. 45 Men David sagde til Philisteren: Du kommer til mig med Sværd og med Spyd og med Glavind; men jeg kommer til dig i Herrens Zebaoths Navn, som er Israels Slagordeners Gud, hvilken du har forhaanet. 46 I denne Dag skal Herren overantvorde dig i min Haand, og jeg skal slaae dig og borttage dit Hoved fra dig, og give (de døde) Kroppe af Philisternes Leir i denne Dag til Fuglene under Himmelen og til (vilde) Dyr paa Jorden; at alt Landet skal vide, at der er en Gud i Israel. 47 Og al denne Menighed skal vide, at Herren ikke frelser ved Sværd eller ved Spyd; thi Krigen er Herrens, og han skal give eder i vor Haand. 48 Og det skede, der Philisteren stod op og gik og kom nær imod David, da skyndte David sig og løb til Slagordenen imod Philisteren. 49 Og David stak sin Haand i Posen og tog en Steen deraf, og slog med Slyngen, og slog Philisteren i hans Pande, saa at Stenen fæstedes dybt i hans Pande, og han faldt paa sit Ansigt til Jorden. 50 Og David blev stærkere end Philisteren, med Slyngen og med Stenen, og slog Philisteren og ihjelslog ham; dog David havde ikke Sværd i sin Haand. 51 Og David løb og stod hos Philisteren, og tog hans Sværd og drog det af sin Balg, og slog ham ihjel og afhug hans Hoved dermed; der Philisterne saae, at deres Vældige var død, da flyede de.
  • 1 Kong 20:14-22 : 14 Og Achab sagde: Ved hvem? og han sagde: Saa siger Herren: Ved Landsfyrsternes Drenge; og han sagde: Hvo skal binde an (med dem) til Krigen? og han sagde: Du. 15 Saa talte han Landsfyrsternes Drenge, og de vare to hundrede og to og tredive; og han talte efter dem alle Israels Børns ganske Folk, syv tusinde. 16 Og de droge ud om Middagen; og Benhadad drak (og var) drukken i Paulunerne, han og Kongerne, (nemlig) de to og tredive Konger, som hjalp ham. 17 Og Landsfyrsternes Drenge droge først ud; og Benhadad sendte hen, og de gave ham tilkjende og sagde: Der drage Mænd ud af Samaria. 18 Og han sagde: Hvad enten de ere uddragne for Freds Skyld, griber dem levende, eller de ere uddragne for Krigs Skyld, griber dem levende. 19 Da de vare uddragne af Staden, (nemlig) Landsfyrsternes Drenge og Hæren, som var efter dem, 20 da sloge de hver sin Mand, og de Syrer flyede, og Israel forfulgte dem; og Benhadad, Kongen af Syrien, undkom paa en Hest, og Rytterne. 21 Og Israels Konge drog ud og slog Heste og Vogne, og slog de Syrer med et stort Slag. 22 Da gik Propheten frem til Israels Konge og sagde til ham: Gak, styrk dig, og viid og see, hvad du skal, gjøre; thi naar Aaret er omme, skal Kongen af Syrien drage op imod dig.
  • Sak 4:6-7 : 6 Da svarede han og sagde til mig, sigende: Dette er Herrens Ord til Serubabel, sigende: (Det skal) ikke (skee) ved Hær eller ved Magt, men ved min Aand, siger den Herre Zebaoth. 7 Hvo er du, du store Bjerg? du skal blive til en Slette for Serubabels Ansigt; og han skal udføre Hovedhjørnestenen, saa de skulle opløfte Røsten, (raabende): Naade, Naade (være) med den!
  • Sak 12:7-8 : 7 Og Herren skal frelse Judæ Pauluner i Begyndelsen, paa det Davids Huses Herlighed og Jerusalems Indbyggeres Herlighed skal ikke ophøie sig storligen imod Juda. 8 Paa den samme Dag skal Herren beskjærme Indbyggerne i Jerusalem, og det skal skee, hvilken, som er skrøbelig iblandt dem, (skal være) paa den samme Dag som David, og Davids Huus som Guderne, som Herrens Engel for deres Ansigt.