Verse 23
Thi han offrede til Guderne i Damascus, som havde slaget ham, og sagde: Efterdi de Konger af Syriens Guder have hjulpet dem, da vil jeg offre til dem, at de og maae hjælpe mig; men de vare ham og al Israel til Fald.
Referenced Verses
- 2 Krøn 25:14 : 14 Thi det skede, efterat Amazia kom fra at slaae de Edomiter, da førte han Seirs Børns Guder (med sig) og satte sig dem til Guder, og tilbad for deres Ansigt og gjorde Røgelse for dem.
- Jes 1:28 : 28 Men Overtrædere og Syndere skulle sønderbrydes tillige, og de, som forlade Herren, skulle aldeles omkomme.
- Jer 10:5 : 5 De ere som et Palmetræ, af drevet (Arbeide), men kunne ikke tale; de maae jo bæres, thi de kunne ikke gaae; I skulle ikke frygte for dem, thi de kunne ikke gjøre Ondt, og der er heller ingen (Magt) hos dem til at gjøre Godt.
- Jer 44:15-18 : 15 Da svarede alle de Mænd Jeremias, de, som vidste, at deres Hustruer gjorde Røgelse for andre Guder, og alle Qvinderne, som stode, en stor Forsamling, og alt Folket, som boede i Ægypti Land, i Pathros, sigende: 16 Det Ord, som du haver talet til os i Herrens Navn, det ville vi ikke høre dig udi. 17 Men vi ville gjøre alt det Ord, som er udgaaet af vor Mund, at gjøre Røgelse for Himmelens Dronning og udøse Drikoffere for hende, saasom vi have gjort, vi og vore Fædre, vore Konger og vore Fyrster, i Judæ Stæder og paa Jerusalems Gader; og vi bleve mætte af Brød, og vare vel (derved), og saae ingen Ulykke. 18 Men fra den (Tid af), da vi lode af at gjøre Himmelens Dronning Røgelse og udøse Drikoffere for hende, have vi Mangel paa Alting, og vi ere fortærede ved Sværdet og ved Hungeren.
- Jer 44:20-28 : 20 Og Jeremias sagde til alt Folket om de Mænd og om de Qvinder og om alt det Folk, som havde svaret ham Saadant, sigende: 21 Mon ikke den Røgen, som I røgede i Judæ Stæder og paa Jerusalems Gader, I og eders Fædre, eders Konger og eders Fyrster og Folket i Landet, (ja, mon ikke) Herren haver kommet de Ting ihu, og er det ikke opkommet i hans Hjerte? 22 Og Herren kunde ikke ydermere fordrage det for eders Idrætters Ondskabs Skyld, for de Vederstyggeligheders Skyld, som I gjorde; og eders Land blev til en Ørk og til en Forskrækkelse og til en Forbandelse, at Ingen boer (derudi), som (det sees) paa denne Dag. 23 Fordi at I gjorde Røgelse, og at I syndede imod Herren, og ikke hørte Herrens Røst, og ikke vandrede i hans Lov og i hans Skikke og i hans Vidnesbyrd, derfor er eder saadan Ulykke vederfaren, som (det sees) paa denne Dag. 24 Og Jeremias sagde til alt Folket og til alle Qvinderne: Hører Herrens Ord, al Juda, som er i Ægypti Land! 25 Saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud, sigende: I og eders Hustruer have baade talet med eders Mund, og opfyldt (det) med eders Hænder, sigende: Vi ville vist gjøre vore Løfter, som vi have lovet, at gjøre Røgelse for Himmelens Dronning og at udøse Drikoffere for hende; I have jo stadfæstet eders Løfter og gjort eders Løfter. 26 Derfor hører Herrens Ord, al Juda, I, som boe i Ægypti Land! see, jeg, jeg haver svoret ved mit store Navn, siger Herren: Mit Navn skal ikke ydermere nævnes i nogen Mands Mund i Juda, som vilde sige i alt Ægypti Land: (Saa vist som) den Herre Herre lever! 27 See, jeg er aarvaagen over dem til det Onde og ikke til det Gode, at hver af Juda, som er i Ægypti Land, skal fortæres ved Sværdet og ved Hungeren, indtil de have gjort Ende paa dem. 28 Og de, (som ere) undkomne fra Sværdet, skulle komme tilbage af Ægypti Land til Judæ Land, faa Folk; og alt Overblevet af Juda, de, som ere komne i Ægypti Land at være fremmede der, de skulle fornemme, hvis Ord der skal bestaae, (det, som kom) fra mig, eller fra dem.
- Hos 13:9 : 9 Din Fordærvelse er af dig selv, o Israel! men i mig er din Hjælp.
- Hab 1:11 : 11 Da skal det omskifte sit Mod og fare over og blive skyldigt, (sigende, at) denne dets Kraft hører dets Gud til.
- 2 Kong 16:12-13 : 12 Og der Kongen kom fra Damascus, da saae Kongen Alteret, og Kongen nærmede sig til Alteret og offrede paa det. 13 Og han gjorde Røgoffer af sit Brændoffer og sit Madoffer, og udøste sit Drikoffer, og han stænkede Takoffernes Blod, som han havde, paa Alteret.