Verse 13

Tilmed faldt han og af fra Kong Nebucadnezar, som havde ladet ham sværge ved Gud, og han forhærdede sin Nakke og stivgjorde sit Hjerte, og vilde ikke omvende sig til Herren, Israels Gud.

Referenced Verses

  • 2 Krøn 30:8 : 8 Nu, forhærder ikke eders Nakke, som eders Fædre; giver Herren Haanden og kommer til hans Helligdom, som han haver helliggjort evindelig, og tjener Herren eders Gud, saa skal hans grumme Vrede vendes fra eder.
  • Neh 9:16-17 : 16 Men de og vore Fædre handlede hovmodeligen, og de forhærdede deres Nakke og hørte ikke dine Bud. 17 Ja de vægrede sig for at høre dem og kom ikke dine underlige Ting ihu, som du gjorde med dem, men forhærdede deres Nakke og satte en Høvedsmand for at vende tilbage til deres Trældomstjeneste i deres Gjenstridighed; men du er Forladelsers Gud, naadig og barmhjertig, langmodig og af megen Miskundhed, og forlod dem ikke;
  • Neh 9:29 : 29 Og du lod vidne for dem for at omvende dem til din Lov, men de handlede hovmodeligen og hørte ikke dine Bud, og syndede mod dine Rette, hvilke et Menneske skal gjøre og leve ved dem, og de vendte modvilligen Skuldrene bort, og de forhærdede deres Nakke og hørte ikke.
  • Jes 48:4 : 4 fordi jeg vidste, at du er haard, og din Nakke er en Jernsene, og din Pande er Kobber.
  • Jer 52:2-3 : 2 Og han gjorde det, (som var) ondt for Herrens Øine, efter alt det, som Jojakim gjorde. 3 Men det skede af Herrens Vrede imod Jerusalem og Juda, indtil han kastede dem fra sit Ansigt; og Zedekias faldt af fra Kongen af Babel.
  • Esek 17:11-20 : 11 Og Herrens Ord skede til mig, sigende: 12 Siig dog til det gjenstridige Huus: Vide I ikke, hvad disse Ting ere? siig: See, der kom en Konge af Babel til Jerusalem, og tog dens Konge og dens Fyrster, og førte dem til sig til Babel. 13 Og han tog af den kongelige Sæd og gjorde en Pagt med ham, og han bragte ham til (at gjøre) en Ed, men de Vældige i Landet tog han (bort), 14 at Riget skulde blive fornedret, at det ikke skulde hæve sig, paa det de skulde holde hans Pagt, at det (saa maatte) bestaae. 15 Men han affaldt fra ham, saa han sendte sine Bud til Ægypten, at de skulde give ham Heste og meget Folk; mon det skulde lykkes? skulde den undkomme, som gjør disse Ting? ja skulde han undkomme, som bryder Pagt? 16 (Saa vist) jeg lever, siger den Herre Herre, paa den Konges Sted, som gjorde ham til Konge, hvis Ed han haver foragtet, og hvis Pagt han haver brudt, hos ham skal han døe midt i Babel. 17 Og Pharao skal ikke gjøre ham (Bistand) i Krigen med stor Hær og med meget (stor) Forsamling, naar man opkaster Vold, og naar man bygger Bolværk til at udrydde mange Sjæle. 18 Ja, han foragtede Ed, til at bryde Pagten; og see, han havde givet sin Haand (derpaa), og haver gjort alle disse Ting, han skal ikke undkomme. 19 Derfor sagde den Herre Herre saaledes: (Saa vist) jeg lever, om (jeg) ikke (vil ansee) min Ed, som han foragtede, og min Pagt, som han brød! og jeg vil føre den paa hans Hoved. 20 Og jeg vil udbrede mit Garn over ham, og han skal gribes i mit Jagtgarn, og jeg vil føre ham til Babel, og der gaae irette med ham for hans Forgribelse, med hvilken han haver forgrebet sig imod mig.
  • Rom 2:4-5 : 4 eller foragter du hans Godheds og Taalmodigheds og Langmodigheds Rigdom, og veed ikke, at Guds Godhed leder dig til Omvendelse? 5 Men efter din Haardhed og dit ubodfærdige Hjerte samler du dig selv Vrede paa Vredens og Guds retfærdige Doms Aabenbarelses Dag;
  • Hebr 3:8 : 8 da forhærder ikke eders Hjerter, som (det skede) i Forbittrelsen paa Fristelsens Dag i Ørkenen,
  • Hebr 3:13 : 13 Men formaner eder selv hver Dag, saalænge det hedder Idag, paa det ikke Nogen af eder skal forhærdes ved Syndens Bedrag.
  • 2 Mos 8:15 : 15 Der Pharao saae, at han havde faaet Luft, da blev hans Hjerte forhærdet, og han hørte dem ikke, saasom Herren havde sagt.
  • 2 Mos 8:32 : 32 Men Pharao forhærdede ogsaa denne Gang sit Hjerte og lod ikke Folket fare.
  • 2 Mos 9:17 : 17 Ophøier du dig endnu over mit Folk, at du ikke vil lade dem fare?
  • Jos 9:15 : 15 Og Josva gjorde Fred med dem, og gjorde Pagt med dem, at han vilde lade dem leve; og Menighedens Fyrster svore dem.
  • Jos 9:19-20 : 19 Da sagde alle Fyrsterne til al Menigheden: Vi have svoret dem ved Herren, Israels Gud; derfor kunne vi nu ikke røre dem. 20 (Men) det ville vi gjøre ved dem, at lade dem leve, at der ikke skal komme en (hastig) Vrede over os for den Eds Skyld, som vi have svoret dem.
  • 2 Sam 21:2 : 2 Da lod Kongen kalde ad de Gibeoniter og sagde til dem, — men de Gibeoniter vare ikke af Israels Børn, men af de overblevne Amoriter, og Israels Børn havde svoret dem, og Saul søgte efter at slaae dem, der han var nidkjær for Israels og Judæ Børn —
  • 2 Kong 17:4 : 4 Men Kongen af Assyrien fandt, at Hosea (gjorde) et Forbund, at han sendte Bud til So, Kongen af Ægypten, og bragte ikke Kongen af Assyrien Skjenk aarligaars; da indelukkede Kongen af Assyrien ham og bandt ham i Fængslets Huus.
  • 2 Kong 24:20 : 20 Men det skede af Herrens Vrede mod Jerusalem og mod Juda, indtil at han kastede dem fra sit Ansigt, at Zedekias faldt af fra Kongen af Babel.