Verse 11

Derfor sagde den Herre Herre saaledes: Fjenden (skal komme), ja trindt omkring Landet, og han skal gjøre, at din Styrke nedfarer fra dig, og dine Paladser skulle berøves.

Referenced Verses

  • Amos 2:5 : 5 Derfor vil jeg sende en Ild i Juda, og den skal fortære Paladserne i Jerusalem.
  • Amos 6:14 : 14 Thi see, jeg opreiser et Folk over eder, Israels Huus! siger Herren, den Zebaoths Gud, og de skulle fortrykke eder fra (der), hvor man kommer fra Hamath, indtil Bækken paa den slette Mark.
  • 2 Kong 17:3-6 : 3 Salmanasser, Kongen af Assyrien, drog op mod ham, og Hosea blev hans Tjener og gav ham Skjenk. 4 Men Kongen af Assyrien fandt, at Hosea (gjorde) et Forbund, at han sendte Bud til So, Kongen af Ægypten, og bragte ikke Kongen af Assyrien Skjenk aarligaars; da indelukkede Kongen af Assyrien ham og bandt ham i Fængslets Huus. 5 Thi Kongen af Assyrien drog op i det ganske Land, og drog op til Samaria og beleirede den i tre Aar. 6 I Hoseas niende Aar indtog Kongen af Assyrien Samaria og førte Israel bort til Assyrien; og han lod dem boe i Halah og i Habor ved den Flod Gosan og i de Meders Stæder.
  • 2 Kong 18:9-9 : 9 Og det skede i Kong Ezechias fjerde Aar, hvilket var det syvende Hoseas, Elas Søns, Israels Konges, Aar, at Salmanasser, Kongen af Assyrien, drog op imod Samaria og beleirede den. 10 Og de indtoge den, da tre Aar vare tilende; i Ezechias sjette Aar, det er Hoseas, Israels Konges, niende Aar, da blev Samaria indtagen. 11 Og Kongen af Assyrien førte Israel bort til Assyrien og satte dem i Halah og i Habor ved den Flod Gosan og i de Meders Stæder,
  • 2 Krøn 36:19 : 19 Og de opbrændte Guds Huus og nedbrøde Jerusalems Mure, og de opbrændte alle dens Paladser med Ild, og alle deres kostelige Kar bleve fordærvede.
  • Jes 7:17-25 : 17 Herren skal lade Dage komme over dig og over dit Folk og over din Faders Huus, som ikke ere komne siden den Dag, Ephraim veg fra Juda, ved Kongen af Assyrien. 18 Og det skal skee, paa den samme Dag skal Herren hvisle ad Fluen, som er ved Flodernes Ende i Ægypten, og ad Bien, som er i Assyrias Land. 19 Og de skulle komme og nedlade sig allesammen i de øde Dale og i Klippernes Rifter og i alle Tornebuskene og i alle priselige (Steder). 20 Paa den samme Dag skal Herren afrage ved en leiet Ragekniv, (som er) paa hiin Side Floden, (det er) ved Kongen af Assyrien, Hovedet og Haar paa Fødderne, og den skal ogsaa aldeles borttage Skjægget. 21 Og det skal skee paa den samme Dag, (da) skal en Mand lade en Qviekalv og to Faar leve. 22 Og det skal skee, fordi de skulle give megen Melk, at man skal æde Smør; thi hver, som bliver tilovers midt i Landet, skal æde Smør og Honning. 23 Og det skal skee paa den samme Dag, at hvert Sted, hvor der vare tusinde Viintræer paa, (som kunde gjælde) tusinde (Sekel) Sølv, skal være, (ja) det skal være til Torne og til Riis. 24 Man skal komme derhen med Pile og med Bue; thi alt Landet skal blive Torne og Riis. 25 Og til alle Bjerge, som (pleiede at) hakkes med Hakken, derhen skal du ikke komme af Frygt for Torne og Riis, men det skal være til at lade Øxne udi og lade Faar træde paa.
  • Jes 8:7-8 : 7 derfor see, saa skal Herren lade opkomme over dem Flodens de mægtige og mange Vande, (som er) Kongen af Assyrien og al hans Herlighed, og den skal komme op over alle sine Strømme, og gaae over alle sine Bredder, 8 og den skal fare frem i Juda, overskylle og gaae over, indtil den naaer til Halsen, og dens udbredte Vinger skulle fylde dit Land, o Immanuel! (saa) vidt (som det er).
  • Jes 10:5-6 : 5 Vee Assur, (som er) min Vredes Riis! og min Fortørnelse er den Kjep, (som er) i deres Haand. 6 Jeg vil hensende ham til et hykkelsk Folk, og give ham Befaling over det Folk, som jeg er vred paa, til at gjøre Bytte og røve Rov, og til at lade det træde (under Fødderne) som Leer paa Gader.
  • Jes 10:9-9 : 9 Er ikke Chalno som Charchemis? er ikke Hamath som Arphad? er ikke Samaria som Damascus? 10 Ligesom min Haand haver fundet Afgudernes Riger, og deres udskaarne Billeder (vare ypperligere) end de i Jerusalem og i Samaria, 11 mon jeg ikke saa skal gjøre ved Jerusalem og ved dens Afguder, saasom jeg gjorde ved Samaria og ved dens Afguder?
  • Hos 11:5-6 : 5 Han skal ikke vende tilbage til Ægypti Land, men Assur, han skal være hans Konge; thi de vægrede sig for at omvende sig. 6 Og Sværdet skal blive over hans Stæder, og fortære hans Lemmer, og æde (dem), for deres Raads Skyld.
  • 2 Kong 15:19 : 19 (Da) kom Phul, Kongen af Assyrien, over Landet, og Menahem gav Phul tusinde Centner Sølv, at han skulde holde med ham, at bekræfte Riget i hans Haand.
  • 2 Kong 15:29 : 29 I Pekahs, Israels Konges, Dage kom Tiglath-Pileser, Kongen af Assyrien, og tog Ijon og Abel-Beth-Maacha og Janoah og Kedes og Hasor og Gilead og Galilæa, alt Naphthali Land; og han førte dem bort til Assyrien.
  • Amos 3:10 : 10 Thi de vidste ikke at gjøre Ret, siger Herren, de, som samle Vold og Ødelæggelse til Liggendefæ i deres Paladser.
  • Amos 3:15 : 15 Og jeg vil slaae Vinterhuset med Sommerhuset, og de Elfenbeenshuse skulle forgaae, og de mange Huse skulle faae Ende, siger Herren.
  • Amos 6:8 : 8 Den Herre Herre haver svoret ved sig selv, siger Herren, den Zebaoths Gud: Jeg haver Vederstyggelighed til Jakobs Hovmodighed, og hader hans Paladser; derfor vil jeg overantvorde Staden og dens Fylde.