Verse 4

Da skrev han paa Tavlerne, som den første Skrift, de ti Ord, som Herren talede til eder paa Bjerget, midt af Ilden, paa Forsamlingens Dag; og Herren gav mig dem.

Referenced Verses

  • 5 Mos 9:10 : 10 Og Herren gav mig de to Steentavler, skrevne med Guds Finger; og paa dem (var skrevet) efter alle de Ord, som Herren talede med eder paa Bjerget, midt af Ilden, paa Forsamlingens Dag.
  • 2 Mos 34:28 : 28 Og han var der hos Herren fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter, han aad ikke Brød og drak ikke Vand; og han skrev i Tavlerne Pagtens Ord, de ti Bud
  • 5 Mos 18:16 : 16 efter alt det, du begjærede af Herren din Gud i Horeb paa Forsamlingens Dag, og sagde: Jeg kan ikke blive ved at høre Herrens min Guds Røst, og ikke ydermere see denne store Ild, at jeg skal ikke døe.
  • Hebr 12:18-19 : 18 Thi I ere ikke komne til et bævende Bjerg, der er antændt af Ild, og til Mulm og Mørke og Uveir, 19 og til en Basuns Lyd og til Ords Røst, hvorom de, der hørte den, bade, at Talen ikke mere maatte skee til dem;
  • 5 Mos 4:11-15 : 11 Og I kom nær til og stode nede ved Bjerget, og Bjerget brændte med Ild, indtil midt op i Himmelen, der var Mørke, Sky, ja (forfærdeligt) Mørke. 12 Og Herren talede til eder midt af Ilden; I hørte Ordets Røst, men I saae ingen Lignelse foruden Røsten. 13 Og han forkyndte eder sin Pagt, hvilken han bød eder at gjøre, de ti Ord; og han skrev dem paa to Steentavler. 14 Og Herren bød mig paa den samme Tid at lære eder Skikke og Rette, at I skulde gjøre derefter i det Land, hvortil I fare over, til at eie det. 15 Saa bevarer eders Sjæle saare (vel), thi I saae slet ingen Lignelse paa den Dag, der Herren talede til eder paa Horeb midt udaf Ilden,
  • 5 Mos 5:4-9 : 4 Herren talede med eder Ansigt til Ansigt paa Bjerget midt ud af Ilden. 5 Jeg stod imellem Herren og eder paa den samme Tid, at give eder Herrens Ord tilkjende; thi I frygtede for Ildens Aasyn og gik ikke op paa Bjerget, og han sagde: 6 Jeg er Herren din Gud, som udførte dig af Ægypti Land, af Tjeneres Huus. 7 Du skal ikke have andre Guder for Mit Ansigt. 8 Du skal intet udskaaret Billede gjøre dig efter nogen Tings Lignelse, som er i Himmelen oventil, eller som er paa Jorden nedentil, eller som er i Vandet under Jorden. 9 Du skal ikke tilbede dem, ei heller tjene dem; thi jeg er Herren din Gud, en nidkjær Gud, som hjemsøger Fædres Misgjerning paa Børnene, paa dem i tredie og paa dem i fjerde (Led), paa dem, som mig hade, 10 og som gjør Miskundhed mod tusinde (Led), mod dem, som elske mig, og mod dem, som holde mine Bud. 11 Du skal ikke tage Herrens din Guds Navn forfængeligen; thi Herren skal ikke lade den være uskyldig, som tager hans Navn forfængeligen. 12 Tag vare paa Sabbatsdagen, at hellige den, saasom Herren din Gud haver budet dig. 13 Sex Dage skal du arbeide og gjøre al din Gjerning. 14 Men den syvende Dag er Sabbat for Herren din Gud; da skal du ingen Gjerning gjøre, (hverken) du, eller din Søn, eller din Datter, eller din Svend, eller din Pige, eller din Oxe, eller dit Asen, eller dit Bæst, eller din Fremmede, som er i dine Porte, paa det din Svend og din Pige maa hvile ligesom du. 15 Og du skal komme ihu, at du var en Tjener i Ægypti Land, og Herren din Gud udførte dig derfra med en stærk Haand og med en udrakt Arm; derfor haver Herren din Gud budet dig at holde Sabbatsdagen. 16 Ær din Fader og din Moder, saasom Herren din Gud haver budet dig; paa det dine Dage maae forlænges, og at det maa gaae dig vel i Landet, som Herren din Gud giver dig. 17 Du skal ikke ihjelslaae. 18 Og du skal ikke bedrive Hor. 19 Og du skal ikke stjæle. 20 Og du skal ikke svare imod din Næste som et falskt Vidne. 21 Og du skal ikke begjære din Næstes Hustru; og du skal ei begjære din Næstes Huus, hans Ager, eller hans Svend, eller hans Pige, hans Oxe, eller hans Asen, eller Noget, som hører din Næste til. 22 Disse Ord talede Herren til eders ganske Forsamling paa Bjerget, midt af Ilden, Skyen og (forfærdeligt) Mørke, med stor Røst, og lagde Intet til; og han skrev dem paa to Steentavler og gav mig dem. 23 Og det skede, der I havde hørt Røsten midt af Mørket og af Bjerget, som brændte med Ild, da kom I nær til mig, alle øverste iblandt eders Stammer og eders Ældste. 24 Og I sagde: See, Herren vor Gud haver ladet os see sin Herlighed og sin Storhed, og vi have hørt hans Røst midt af Ilden; vi have seet paa denne Dag, at Gud vilde tale med et Menneske, og det blev ved Live. 25 Og nu, hvorfor skulle vi døe, at denne store Ild skal fortære os? dersom vi blive ydermere ved at høre Herrens vor Guds Røst, da døe vi. 26 Thi hvo er af alt Kjød, der, som vi, kan høre den levende Guds Røst, som taler midt af Ilden, og (dog) blive ved Live?
  • 2 Mos 19:17-18 : 17 Og Mose førte Folket ud af Leiren, Gud imøde, og de bleve staaende nedenfor Bjerget. 18 Og Sinai Bjerg røg ganske for Herrens Ansigt, som foer ned over det i Ilden; og der opgik en Røg af det, som Røg af en Ovn, og alt Bjerget bævede saare.
  • 2 Mos 20:1-9 : 1 Og Gud talede alle disse Ord og sagde: 2 (I.) Jeg er Herren din Gud, som udførte dig af Ægypti Land, af Trælles Huus. 3 Du skal ikke have andre Guder for mig. 4 Du skal ikke gjøre dig udskaaret Billede, eller nogen Lignelse efter det, som er i Himmelen oventil, eller det paa Jorden nedentil, eller det, som er i Vandet, under Jorden. 5 Du skal ikke tilbede dem og ikke tjene dem; thi jeg, Herren din Gud, er en nidkjær Gud, som hjemsøger Fædres Misgjerning paa Børn, paa dem i tredie og paa dem i fjerde Led, paa dem, som hade mig; 6 og den, som gjør Miskundhed mod tusinde Led, mod dem, som elske mig, og mod dem, som holde mine Bud. 7 (II.) Du skal ikke tage Herrens din Guds Navn forfængeligen; thi Herren skal ikke lade den være uskyldig, som tager hans Navn forfængeligen. 8 (III.) Kom Sabbatens Dag ihu, at hellige den. 9 Sex Dage skal du arbeide og gjøre al din Gjerning. 10 Men den syvende Dag er Sabbat for Herren din Gud; da skal du ingen Gjerning gjøre, hverken du, eller din Søn, eller din Datter, din Svend, eller din Pige, eller dit Qvæg, eller din Fremmede, som er i dine Porte. 11 Thi i sex Dage gjorde Herren Himmelen og Jorden, Havet og alt det, som er i dem, og hvilede paa den syvende Dag; derfor velsignede Herren Sabbatsdagen og helligede den. 12 (IV.) Ær din Fader og din Moder, paa det dine Dage kunne forlænges i Landet, som Herren din Gud giver dig. 13 (V.) Du skal ikke ihjelslaae. 14 (VI.) Du skal ikke bedrive Hor. 15 (VII.) Du skal ikke stjæle. 16 (VIII.) Du skal ikke svare mod din Næste som et falskt Vidne. 17 (IX.) Du skal ikke begjære din Næstes Huus.