Verse 26

Og du skal ikke lade komme Vederstyggelighed i dit Huus, at du skal blive en forbandet Ting, som det er; du skal væmmes med (en stor) Væmmelse derfor, og have stor Vederstyggelighed, dertil, thi det er en forbandet Ting.

Referenced Verses

  • 5 Mos 13:17 : 17 Og lad Intet af det Bandsatte hænge ved din Haand, at Herren maa afvendes fra sin grumme Vrede, og give dig Barmhjertigheder, og forbarme sig over dig, og mangfoldiggjøre dig, ligesom han haver svoret dine Fædre.
  • Jes 30:22 : 22 Og I skulle holde ureent det, som dine udskaarne Billeder af Sølv ere beslagne med, og dit støbte Guldbilledes Livkjortel; du skal bortkaste dem ligesom (en Qvindes) besmittede Klud; far ud! skal du sige til (hver af) dem.
  • 3 Mos 27:28-29 : 28 Dog skal intet Bandsgods, som Nogen under Band haver helliget Herren, af alt det, hans er, enten af Mennesker eller Dyr eller af hans Eiendoms Mark, sælges eller løses; thi alt saadant Bandsgods er særdeles helligt for Herren. 29 Intet Forbandet, som vorder forbandet af Mennesker, skal løses, det skal visseligen dødes.
  • Esek 11:18 : 18 Og derhen skulle de komme, og de skulle borttage alle dets slemme (Afguder) og alle dets Vederstyggeligheder af det.
  • Esek 14:7 : 7 Thi hvilket Menneske af Israels Huus eller af den Fremmede, som er fremmed i Israel, som skiller sig bag fra mig, og (høit) opsætter sine (stygge) Afguder i sit Hjerte, og sætter sin Misgjernings Stød ret for sit Ansigt, og kommer til Propheten til at adspørge mig ved ham, ham skal jeg, Herren, svare ved (mig) selv.
  • Hos 14:8 : 8 De skulle komme tilbage at sidde under hans Skygge, de skulle komme til Live igjen som Korn, og blomstre som Viintræet; hans Ihukommelse (skal være) som Viin af Libanon.
  • Hab 2:9-9 : 9 Vee den, som er gjerrig med en ond Gjerrighed for sit Huus, at han kan sætte sin Rede i det Høie, for at redde sig fra Ulykkens Vold! 10 Du raadslog skammeligen for dit Huus, idet du forkortede mange Folk, og syndede imod din Sjæl. 11 Thi Stenen af Væggen skal raabe, og Bjælken af Træet skal svare den.
  • Sak 5:4 : 4 Jeg lod denne (Forbandelse) udgaae, siger den Herre Zebaoth, at den skal komme til Tyvens Huus og til hans Huus, som sværger ved mit Navn falskeligen, og den skal blive om Natten midt i hans Huus og fortære det, ja baade dets Træ og dets Stene.
  • Rom 2:22 : 22 Du, som siger, at man ikke skal bedrive Hor, bedriver du Hor? du, som haver Vederstyggelighed til Afguder, raner du det Hellige?
  • Jos 6:17-24 : 17 Og Staden, den og alt det, som er i den, skal være sat i Band for Herren; aleneste den Skjøge Rahab skal leve, hun og alle de, som ere i Huset med hende, thi hun skjulte Budene, som vi udsendte. 18 Men aleneste forvarer I eder for det Bandsatte, at I ikke sætte eder selv i Band, idet I tage af det Bandsatte; (thi) da sætte I Israels Leir i Band og forstyrre den. 19 Men alt Sølv og Guld og Kobberkar og Jern, det skal være helligt for Herren; det skal komme til Herrens Liggendefæ. 20 Og Folket skreg, og de blæste i Trompeterne; ja det skede, der Folket hørte Trompetens Lyd, da skreg Folket med et stort Skrig, og Muren faldt lige ned, og Folket steg op i Staden, hver lige frem for sig, og de indtoge Staden. 21 Og de ødelagde alt det, som var i Staden, baade Mand og Qvinde, baade Ung og Gammel, og Øxne og Faar og Asener, med skarpe Sværd. 22 Men Josva sagde til de to Mænd, som havde speidet Landet: Gaaer ind i den Qvindes, den Skjøges, Huus, og fører Qvinden ud derfra, og alt det, som hører hende til, saasom I have svoret hende. 23 Da gik de unge Karle, Speiderne, ind, og førte Rahab ud, og hendes Fader og hendes Moder og hendes Brødre og, alt det, som hende hørte til; og al hendes Slægt førte de ud, og de lode dem blive udenfor Israels Leir. 24 Men Staden opbrændte de med Ild, og alt det, som var i den; aleneste Sølvet og Guldet og Kobberkarrene og Jernet, det gave de til Herrens Huses Liggendefæ.
  • Jos 7:1-9 : 1 Men Israels Børn forgrebe sig saare paa det bandsatte (Gods); thi Achan, Søn af Charmi, Søn af Sabdi, Søn af Serah, af Judæ Stamme, tog af det Bandsatte, og Herrens Vrede optændtes imod Israels Børn. 2 Og Josva udsendte Mænd fra Jericho mod Ai, som ligger ved Beth-Aven Østen for Bethel, og sagde til dem, sigende: Gaaer op og speider Landet; og de Mænd gik op og speidede Ai. 3 Og de kom tilbage til Josva og sagde til ham: Lad ikke alt Folket drage op, lad ved to tusinde Mænd eller ved tre tusinde Mænd drage op og slaae Ai; du skal ikke lade det ganske Folk bemøie sig derhen, thi de ere faa. 4 Saa droge af Folket op derhen ved tre tusinde Mænd, og de flyede for de Mænds Ansigt af Ai. 5 Og de Mænd af Ai sloge ved sex og tredive Mænd af dem, og forfulgte dem (fra) foran Porten indtil Sebarim, og de sloge dem der, hvor (Veien) gik nedad; da blev Folkets Hjerte mistrøstigt og blev som Vand. 6 Og Josva sønderrev sine Klæder og faldt paa sit Ansigt til Jorden for Herrens Ark indtil Aftenen, han og de Ældste af Israel; og de opkastede Støv paa deres Hoved. 7 Og Josva sagde: Ak Herre, Herre! hvi lod du dette Folk aldeles gaae over Jordanen, for at give os i Amoriternes Haand til at fordærve os? gid vi dog havde ladet os nøie, og blevet paa hiin Side Jordanen! 8 (Hør) mig, Herre! hvad skal jeg sige, efterat Israel vender Ryggen for sine Fjenders Ansigt? 9 Naar Cananiterne og alle Landets Indbyggere høre det, da omgive de os og udrydde vort Navn af Jorden; og hvad vil du gjøre ved dit store Navn? 10 Da sagde Herren til Josva: Staa du op; hvorfor faldt du paa dit Ansigt? 11 Israel har syndet, ja de have ogsaa overtraadt min Pagt, hvilken jeg bød dem; ja de toge ogsaa af det bandsatte (Gods), ja de stjal ogsaa, og løi ogsaa, og lagde det ogsaa iblandt deres Tøi. 12 Og Israels Børn skulle ikke kunne staae for deres Fjenders Ansigt, de maae vende Ryggen for deres Fjenders Ansigt, thi de ere i Band; jeg skal ikke mere blive ved at være med eder, dersom I ikke ødelægge den Band midt ud af eder. 13 Staa op, hellige Folket og siig: Helliger eder til imorgen; thi saa siger Herren, Israels Gud: Der er Band iblandt dig, Israel, du kan ikke staae for dine Fjenders Ansigt, indtil I borttage den Band midt ud af eder. 14 Og I skulle føres tidlig frem efter eders Stammer; og det skal skee, hvilken Stamme Herren rammer paa, den skal komme nær til efter Slægterne, og den Slægt, som Herren rammer paa, den skal komme nær til efter Husene, og det Huus, som Herren rammer paa, det skal komme nær til efter Mændene. 15 Og det skal skee, den, som bliver rammet (at være) i Band, han skal opbrændes med Ild, han og alt det, han haver, fordi han haver overtraadt Herrens Pagt, og fordi han haver gjort en Daarlighed i Israel. 16 Og Josva stod tidlig op om Morgenen, og lod Israel komme nær til efter sine Stammer; og Judæ Stamme blev rammet. 17 Og han lod Judæ Slægt komme nær til, og Serahiternes Slægt blev rammet; og han lod Serahiternes Slægt komme nær til efter Mændene, og Sabdi blev rammet. 18 Og han lod hans Huus komme nær til efter Mændene, og Achan, Søn af Charmi, Søn af Sabdi, Søn af Serah, af Judæ Stamme, blev rammet. 19 Og Josva sagde til Achan: Min Søn, Kjære, giv Herren, Israels Gud, Ære, og giv ham Lov; og giv mig nu tilkjende, hvad du haver gjort, dølg det ikke for mig. 20 Og Achan svarede Josva og sagde: Sandelig, jeg, jeg syndede for Herren, Israels Gud, og saa og saa gjorde jeg. 21 Thi jeg saae en god kostelig babylonisk Kappe iblandt Rovet, og to hundrede Sekel Sølv, og en Guldtunge, hvis Vægt var halvtredsindstyve Sekel, og fik Lyst til dem og tog dem; og see, de ere skjulte i Jorden midt i mit Paulun, og Sølvet derunder. 22 Da sendte Josva Bud hen, og de løb til Paulunet; og see, det var skjult i hans Paulun, og Sølvet derunder. 23 Og de toge de Ting midt ud af Paulunet, og førte dem til Josva og til alle Israels Børn, og de lagde dem frem for Herrens Ansigt. 24 Saa tog Josva og al Israel med ham Achan, Serah Søn, og Sølvet og den kostelige Kappe og Guldtungen, og hans Sønner og hans Døttre, og hans Øxne og hans Asener og hans Faar, og hans Paulun og alt det, han havde, og de førte dem op i Achors Dal. 25 Og Josva sagde: Hvi haver du forstyrret os? Herren skal forstyrre dig paa denne Dag; og al Israel steende ham med Stene, og opbrændte dem med Ild, og kastede Stene paa dem. 26 Og de opreiste en stor Steenhob over ham indtil denne Dag, og Herren vendte om fra sin grumme Vrede; derfor kaldte man det samme Steds Navn Achors Dal indtil denne Dag.
  • Jes 2:20 : 20 Paa den samme Dag skal et Menneske bortkaste sine Sølv-Afguder og sine Guld-Afguder, som de have gjort sig at tilbede, til Muldvarpene og til Aftenbakkerne,