| Bibelvers

Verse 2

Siig til Israels Børn, at de skulle tage mig et Opløftelsesoffer; af hver Mand, hvem hans Hjerte frivillig driver dertil, skulle I tage mit Opløftelsesoffer.

Referenced Verses

Esra 2:68 : 68 Og (nogle) af de øverste Fædre, der de kom til Herrens Huus, som var i Jerusalem, da gave de frivilligen til Guds Huus for at sætte det paa sin Grundvold.
2 Kor 9:7 : 7 Hver give eftersom han haver sat sig for i Hjertet, ikke med Bedrøvelse, eller af Tvang; thi Gud elsker en glad Giver.
1 Krøn 29:1-9 : 1 Fremdeles sagde Kong David til al Forsamlingen: Salomo, den eneste af mine Sønner, som Gud haver udvalgt, er en ung Mand og blødhjertig, men Gjerningen er stor; thi det Slot er ikke for et Menneske, men for den Herre Gud. 2 Og jeg haver beredt af al min Kraft til min Guds Huus Guld til Guldredskab, og Sølv til Sølvredskab, og Kobber til Kobberredskab, og Jern til Jernredskab, og Træ til Træredskab, Onyxstene og (Stene) til at fylde med, Karbunkelstene og stukkede (Klæder) og allehaande dyrebare Stene og mange Marmorstene. 3 Og endnu (dertil), fordi jeg haver Behagelighed til min Guds Huus, haver jeg en Eiendom af Guld og Sølv, (den) haver jeg givet til min Guds Huus foruden alt det, som jeg haver beredt til Helligdommens Huus, 4 (nemlig) tre tusinde Centner Guld af Ophirs Guld og syv tusinde Centner luttret Sølv til at beslaae Husenes Vægge med; 5 at (det skal være) Guld, som Guld (skal være), og Sølv, som Sølv (skal være), og til allehaande Gjerning ved Mesteres Haand; og hvo er frivillig til at fylde sin Haand idag for Herren? 6 Da gave Fædrenes Fyrster og Israels Stammers Fyrster og Fyrsterne over Tusinde og over Hundrede og Fyrsterne over Kongens Gjerning frivilligen. 7 Og de gave til Tjenesten i Guds Huus fem tusinde Centner Guld og ti tusinde Drachmer, og ti tusinde Centner Sølv, og atten tusinde Centner Kobber, og hundrede tusinde Centner Jern. 8 Og de, hos hvem der bleve fundne Stene, de gave (dem) til Herrens Huses Liggendefæ i Jehiels, den Gersoniters, Haand. 9 Og Folket var glad, at de gave frivilligen, thi de gave Herren af et retskaffent Hjerte, frivilligen; og Kong David glædede sig ogsaa med en stor Glæde. 10 Og David lovede Herren for den ganske Forsamlings Øine, og David sagde: Lovet være du, Herre, Israels, vor Faders, Gud, fra Evighed og til Evighed! 11 Dig, Herre, hører Majestæt og Vælde og Herlighed og Seier og Ære til, thi Alt i Himmelen og paa Jorden, (ja) Riget er dit, Herre! og du er ophøiet over Alt til et Hoved. 12 Og Rigdom og Ære er for dit Ansigt, og du regjerer over Alting, og Kraft og Vælde er i din Haand, og i din Haand (staaer) at gjøre det alt stort og stærkt. 13 Og nu, vor Gud! vi takke dig og love din Herligheds Navn. 14 Thi hvo er jeg, og hvo er mit Folk, at vi skulle formaae (med vor) Kraft at give frivilligen, som dette (gaaer)? thi det er alt af dig, og af din Haand have vi givet dig det. 15 Thi vi ere fremmede for dit Ansigt og Gjæster, som alle vore Fædre; vore Dage paa Jorden ere som en Skygge, og (her er) ingen Forhaabning. 16 Herre, vor Gud! al denne Hob, som vi have beredt til at bygge dig et Huus af til dit hellige Navn, den er af din Haand, og det er altsammen dit. 17 Og, min Gud! jeg veed, at du prøver Hjerter og haver Behagelighed til Oprigtigheder; (derfor) haver jeg i mit Hjertes Oprigtighed givet alle disse Ting frivilligen, og haver nu med Glæde seet dit Folk, som her fandtes, at det haver givet dig frivilligen. 18 Herre, Abrahams, Isaks og Israels, vore Fædres, Gud! bevar dette evindeligen i dit Folks Hjertes Tankers Digt, og bered deres Hjerte til dig. 19 Og giv min Søn Salomo et retskaffent Hjerte til at holde dine Bud, dine Vidnesbyrd og dine Skikke, og til at gjøre det alt og at bygge det Slot, som jeg haver beredt. 20 Siden sagde David til den ganske Forsamling: Kjære, lover Herren eders Gud! og al Forsamlingen lovede Herren, deres Fædres Gud, og neiede sig og bøiede sig ned for Herren og for Kongen. 21 Og de slagtede Herren Slagtoffere og offrede Brændoffere for Herren om anden Dagen efter denne Dag, (nemlig) tusinde Stude, tusinde Vædere, tusinde Lam og deres Drikoffere, og Slagtoffere for al Israels Mangfoldighed. 22 Og de aade og drak for Herrens Ansigt paa den samme Dag med stor Glæde, og gjorde anden Gang Salomo, Davids Søn, til Konge, og salvede (ham) Herren til en Fyrste, og Zadok til Præst. 23 Saa sad Salomo paa Herrens Throne til at være Konge i sin Faders Davids Sted, og blev lykkelig, og al Israel var ham lydig. 24 Og alle Fyrsterne og de Vældige, ja ogsaa alle Kong Davids Sønner, de gave Haanden (derpaa, at de vilde være) under Kong Salomo. 25 Og Herren gjorde Salomo overmaade stor for al Israels Øine og gav ham kongelig Ære, som ingen Konge over Israel havde havt før ham. 26 Saa var David, Isai Søn, Konge, over al Israel. 27 Men Dagene, som han var Konge over Israel, vare fyrretyve Aar; i Hebron regjerede han syv Aar, og i Jerusalem regjerede han tre og tredive Aar. 28 Og han døde i en god Alder, mæt af Dage, Rigdom og Ære, og Salomo, hans Søn, blev Konge i hans Sted. 29 Men Kong Davids Gjerninger, de første og sidste, see, de ere skrevne iblandt Samuels, den Seers, Handeler, og iblandt Nathans, Prophetens, Handeler, og iblandt Gads, den Seers, Handeler, 30 tilligemed alt hans Rige og hans Vælde og Tiderne, som forløbe over ham og over Israel og over alle Rigerne i Landene.
Esra 1:6 : 6 Og Alle trindt omkring dem styrkede deres Hænder med Sølvkar, med Guld, med Gods og med Fæ og med dyrebare Skjenk, foruden alt det, som de gave frivilligen.
Esra 3:5 : 5 derefter og det idelige Brændoffer, og paa Nymaaneder og paa alle Herrens bestemte Tider de helligede Ting, og Enhvers, som frivilligen gav et frivilligt (Offer) for Herren.
Esra 7:16 : 16 samt alt det Sølv og Guld, som du kan finde i ganske Babels Land, med det Frivillige, som Folket og Præsterne give frivilligen til deres Guds Huus, som er i Jerusalem;
Neh 11:2 : 2 Og Folket velsignede alle de Mænd, som vare villige til at boe i Jerusalem.
Sal 110:3 : 3 Dit Folk (skal fremføre) frivillige (Offere) paa din Krafts Dag; i (saare) hellig Prydelse skal af Morgenrøden, som af Moders Liv, (fremkomme) dig din Afkoms Dug.
2 Mos 35:4-9 : 4 Og Mose sagde til al Israels Børns Menighed, sigende: Dette er det Ord, som Herren befoel, sigende: 5 Tager af eder et Opløftelsesoffer til Herren; hver, som er villig af sit Hjerte, skal fremføre det, nemlig Herrens Opløftelsesoffer: Guld og Sølv og Kobber, 6 og blaat Uldent og Purpur og Skarlagen og hvidt Linned og Gjedehaar, 7 og rødfarvede Væderskind og Grævlingeskind og Sithimtræ, 8 og Olie til Lysningen, og Urter til Salveolie og til Røgelse af (vellugtende) Urter, 9 og Onyxstene og Stene til at fylde med, til Livkjortelen og til Brystspannet. 10 Og hver af eder, som er viis i Hjertet, de skulle komme og gjøre alt det, som Herren haver befalet: 11 Tabernaklet med sit Paulun og sit Dække, med sine Hager og sine Fjæle, sine Stænger, sine Støtter og sine Fødder, 12 Arken med sine Stænger, Naadestolen og det indre Forhæng, 13 Bordet med sine Stænger og alle sine Redskaber og Skuebrødet, 14 og Lysningens Lysestage med sit Redskab og sine Lamper, og Olie til Lysningen, 15 og Røgelsealteret med sine Stænger, og Salveolien, og Røgelse af (vellugtende) Urter, og Dørens Dække til Tabernaklets Dør, 16 Brændofferets Alter med sin Kobberrist, med sine Stænger og alt sit Redskab, Kjedelen med sin Fod, 17 Omhængene til Forgaarden med sine Støtter og sine Fødder, og Dækket for Forgaardens Port, 18 Sømmene til Tabernaklet, og Sømmene til Forgaarden, og deres Snorer, 19 Tjenestens Klæder, til at tjene i Helligdommen, hellige Klæder til Aron, Præsten, og Klæder til hans Sønner, til at gjøre Præsteembede udi. 20 Saa gik de ud, al Israels Børns Menighed, fra Mose Aasyn. 21 Og hver Mand, hvis Hjerte førte ham dertil, og hver den, hvis Aand frivillig drev ham dertil, kom og fremførte Herrens Opløftelsesoffer til Forsamlingens Pauluns Gjerning, og til al dets Tjeneste, og til de hellige Klæder. 22 Og de kom, Mændene saavelsom Qvinderne, hver, som var villig i Hjertet, de frembare Hægter og Smykker, og Ringe og Brystbælter, allehaande Guldtøi, og hver Mand, som bevægede Bevægelsesoffer af Guld for Herren, (fremkom). 23 Og hver Mand, hos hvem blaat Uldent fandtes, og Purpur og Skarlagen og hvidt Linned og Gjedehaar og rødfarvede Væderskind og Grævlingeskind, de førte det frem. 24 Hver, som opløftede Opløftelsesoffer af Sølv og Kobber, de førte Herrens Opløftelsesoffer frem, og hver, hos hvem Sithimtræ fandtes til nogen Tjenestens Gjerning, de førte det frem. 25 Og hver Qvinde, som var viis i Hjertet, spandt med sine Hænder; og de fremførte det, de havde spundet: blaat Uldent og Purpur, Skarlagen og hvidt Linned. 26 Og alle Qvinderne, hvis Hjerte bevægede dem dertil med Viisdom, spandt Gjedehaarene. 27 Men Fyrsterne bare Onyxstene og Stene til at fylde med, til Livkjortelen og til Brystspannet, 28 og Urterne og Olien til Lysning og til Salveolien og til Røgelse af (vellugtende) Urter. 29 Hver Mand og Qvinde, hvilke deres Hjerte havde gjort frivillige til at fremføre til al Gjerningen, som Herren ved Mose havde befalet at gjøre, (ja) Israels Børn fremførte et frivilligt (Offer) til Herren.
4 Mos 7:3-9 : 3 Og de førte deres Offer frem for Herrens Ansigt, sex bedækkede Vogne og tolv Øxne, en Vogn for to Fyrster, og en Oxe for hver een, og de førte dem nær til foran Tabernaklet. 4 Og Herren talede til Mose og sagde: 5 Tag det af dem, at det kan være til at tjene ved Tjenesten i Forsamlingens Paulun, og du skal give det til Leviterne, hver efter hans Tjenestes Beskaffenhed. 6 Da tog Mose Vognene og Øxnene, og gav dem til Leviterne. 7 Han gav Gersons Børn to Vogne og fire Øxne, efter deres Tjenestes Beskaffenhed. 8 Og han gav Merari Børn fire Vogne og otte Øxne, efter deres Tjenestes Beskaffenhed, under Ithamars, Arons, Præstens, Søns, Haand. 9 Men han gav Kahaths Børn Intet, fordi Helligdommens Tjeneste (laae) paa dem, og de skulde bære (den) paa Axlerne. 10 Og Fyrsterne offrede til Alterets Indvielse paa den Dag, det blev salvet, ja Fyrsterne offrede deres Offer foran Alteret. 11 Og Herren sagde til Mose: Lad een Fyrste hver Dag, (ja) een Fyrste hver Dag offre sit Offer til Alterets Indvielse. 12 Og den, som offrede sit Offer paa den første Dag, var Nahesson, Amminadabs Søn, Judæ Stammes (Fyrste). 13 Og hans Offer var eet Sølvfad, dets Vægt var hundrede og tredive (Sekel), een Sølvskaal paa halvfjerdsindstyve Sekel, efter Helligdommens Sekel; de vare begge fulde af Meel, blandet med Olie, til et Madoffer; 14 een Røgelseskaal paa ti Gylden, fuld af Røgelse; 15 een ung Stud, een Væder, eet Lam, aargammelt, til et Brændoffer; 16 een Gjedebuk til et Syndoffer, 17 og to Øxne, fem Vædere, fem Bukke, fem Lam, aargamle, til et Takoffers Offer; dette var Nahessons, Amminadabs Søns, Offer. 18 Paa den anden Dag offrede Nethaneel, Zuars Søn, Isaschars Fyrste, 19 Han offrede sit Offer, eet Sølvfad, dets Vægt var hundrede og tredive (Sekel), een Sølvskaal paa halvfjerdsindstyve Sekel, efter Helligdommens Sekel; de vare begge fulde af Meel, blandet med Olie, til et Madoffer; 20 een Røgelseskaal paa ti Gylden, fuld af Røgelse; 21 een ung Stud, een Væder, eet Lam, aargammelt, til et Brændoffer; 22 een Gjedebuk til et Syndoffer, 23 og to Øxne, fem Vædere, fem Bukke, fem Lam, aargamle, til et Takoffers Offer; dette var Nethaneels, Zuars Søns, Offer. 24 Paa den tredie Dag (offrede) Sebulons Børns Fyrste, Eliab, Helons Søn. 25 Hans Offer var eet Sølvfad, dets Vægt var hundrede og tredive (Sekel), een Sølvskaal paa halvfjerdsindstyve Sekel, efter Helligdommens Sekel; de vare begge fulde af Meel, blandet med Olie, til et Madoffer; 26 een Røgelseskaal paa ti Gylden, fuld af Røgelse; 27 een ung Stud, een Væder, eet Lam, aargammelt, til et Brændoffer; 28 een Gjedebuk til et Syndoffer, 29 og to Øxne, fem Vædere, fem Bukke, fem Lam, aargamle, til et Takoffers Offer; dette var Eliabs, Helons Søns, Offer. 30 Paa den fjerde Dag (offrede) Rubens Børns Fyrste, Elizur, Schedeurs Søn. 31 Hans Offer var eet Sølvfad, dets Vægt var hundrede og tredive (Sekel), een Sølvskaal paa halvfjerdsindstyve Sekel, efter Helligdommens Sekel; de vare begge fulde af Meel, blandet med Olie, til et Madoffer; 32 een Røgelseskaal paa ti Gylden, fuld af Røgelse; 33 een ung Stud, een Væder, eet Lam, aargammelt, til et Brændoffer; 34 een Gjedebuk til et Syndoffer, 35 og to Øxne, fem Vædere, fem Bukke, fem Lam, aargamle, til et Takoffers Offer; dette var Elizurs, Schedeurs Søns, Offer. 36 Paa den femte Dag (offrede) Simeons Børns Fyrste, Schelumiel, Zurisaddai Søn. 37 Hans Offer var eet Sølvfad, dets Vægt var hundrede og tredive (Sekel), een Sølvskaal paa halvfjerdsindstyve Sekel, efter Helligdommens Sekel; de vare begge fulde af Meel, blandet med Olie, til et Madoffer; 38 een Røgelseskaal paa ti Gylden, fuld af Røgelse; 39 een ung Stud, een Væder, eet Lam, aargammelt, til et Brændoffer; 40 een Gjedebuk til et Syndoffer, 41 og to Øxne, fem Vædere, fem Bukke, fem Lam, aargamle, til et Takoffers Offer; dette var Schelumiels, Zurisaddai Søns, Offer. 42 Paa den sjette Dag (offrede) Gads Børns Fyrste, Eljasaph, Deuels Søn. 43 Hans Offer var eet Sølvfad, dets Vægt var hundrede og tredive (Sekel), een Sølvskaal paa halvfjerdsindstyve Sekel, efter Helligdommens Sekel; de vare begge fulde af Meel, blandet med Olie, til et Madoffer; 44 een Røgelseskaal paa ti Gylden, fuld af Røgelse; 45 een ung Stud, een Væder, eet Lam, aargammelt, til et Brændoffer; 46 een Gjedebuk til et Syndoffer, 47 og to Øxne, fem Vædere, fem Bukke, fem Lam, aargamle, til et Takoffers Offer; dette var Eljasaphs, Deuels Søns, Offer. 48 Paa den syvende Dag (offrede) Ephraims Børns Fyrste, Elisama, Ammihuds Søn. 49 Hans Offer var eet Sølvfad, dets Vægt var hundrede og tredive (Sekel), een Sølvskaal paa halvfjerdsindstyve Sekel, efter Helligdommens Sekel; de vare begge fulde af Meel, blandet med Olie, til et Madoffer; 50 een Røgelseskaal paa ti Gylden, fuld af Røgelse; 51 een ung Stud, een Væder, eet Lam, aargammelt, til et Brændoffer; 52 een Gjedebuk til et Syndoffer, 53 og to Øxne, fem Vædere, fem Bukke, fem Lam, aargamle, til et Takoffers Offer; dette var Elisamæ, Ammihuds Søns, Offer. 54 Paa den ottende Dag (offrede) Manasse Børns Fyrste, Gamliel, Pedazurs Søn. 55 Hans Offer var eet Sølvfad, dets Vægt var hundrede og tredive (Sekel), een Sølvskaal paa halvfjerdsindstyve Sekel, efter Helligdommens Sekel; de vare begge fulde af Meel, blandet med Olie, til et Madoffer; 56 een Røgelseskaal paa ti Gylden, fuld af Røgelse; 57 een ung Stud, een Væder, eet Lam, aargammelt, til et Brændoffer; 58 een Gjedebuk til et Syndoffer, 59 og to Øxne, fem Vædere, fem Bukke, fem Lam, aargamle, til et Takoffers Offer; dette var Gamliels, Pedazurs Søns, Offer. 60 Paa den niende Dag (offrede) Benjamins Børns Fyrste, Abidan, Gideoni Søn. 61 Hans Offer var eet Sølvfad, dets Vægt var hundrede og tredive (Sekel), een Sølvskaal paa halvfjerdsindstyve Sekel, efter Helligdommens Sekel; de vare begge fulde af Meel, blandet med Olie, til et Madoffer; 62 een Røgelseskaal paa ti Gylden, fuld af Røgelse; 63 een ung Stud, een Væder, eet Lam, aargammelt, til et Brændoffer; 64 een Gjedebuk til et Syndoffer, 65 og to Oxne, fem Vædere, fem Bukke, fem Lam, aargamle, til et Takoffers Offer; dette var Abidans, Gideoni Søns, Offer. 66 Paa den tiende Dag (offrede) Dans Børns Fyrste, Ahieser, Ammisaddai Søn. 67 Hans Offer var eet Sølvfad, dets Vægt var hundrede og tredive (Sekel), een Sølvskaal paa halvfjerdsindstyve Sekel, efter Helligdommens Sekel; de vare begge fulde af Meel, blandet med Olie, til et Madoffer; 68 een Røgelseskaal paa ti Gylden fuld af Røgelse; 69 een ung Stud, een Væder, eet Lam, aargammelt, til et Brændoffer; 70 een Gjedebuk til et Syndoffer, 71 og to Øxne, fem Vædere, fem Bukke, fem Lam, aargamle, til et Takoffers Offer; dette var Ahiesers, Ammisaddai Søns, Offer. 72 Paa den ellevte Dag (offrede) Asers Børns Fyrste, Pagiel, Ocrans Søn. 73 Hans Offer var eet Sølvfad, dets Vægt var hundrede og tredive (Sekel), een Sølvskaal paa halvfjerdsindstyve Sekel, efter Helligdommens Sekel; de vare begge fulde af Meel, blandet med Olie, til et Madoffer; 74 een Røgelseskaal paa ti Gylden, fuld af Røgelse; 75 een ung Stud, een Væder, eet Lam, aargammelt, til et Brændoffer; 76 een Gjedebuk til et Syndoffer, 77 og to Øxne, fem Vædere, fem Bukke, fem Lam, aargamle, til et Takoffers Offer; dette var Pagiels, Ocrans Søns, Offer. 78 Paa den tolvte Dag (offrede) Naphthali Børns Fyrste, Ahira, Enans Søn. 79 Hans Offer var eet Sølvfad, dets Vægt var hundrede og tredive (Sekel), een Sølvskaal paa halvfjerdsindstyve Sekel, efter Helligdommens Sekel; de vare begge fulde af Meel, blandet med Olie, til et Madoffer; 80 een Røgelseskaal paa ti Gylden, fuld af Røgelse; 81 een ung Stud, een Væder, eet Lam, aargammelt, til et Brændoffer; 82 een Gjedebuk til et Syndoffer, 83 og to Øxne, fem Vædere, fem Bukke, fem Lam, aargamle, til et Takoffers Offer; dette var Ahiræ, Enans Søns, Offer. 84 Denne er Alterets Indvielse af Israels Fyrster, paa den Dag, det blev salvet, (nemlig) tolv Sølvfade, tolv Sølvskaaler, tolv Guld-Røgelseskaaler, 85 (saa at) eet Fad (var paa) hundrede og tredive (Sekel) Sølv, og een Skaal paa halvfjerdsindstyve Sekel; alt Sølvet af Karrene (beløb sig til) to tusinde og fire hundrede (Sekel), efter Helligdommens Sekel; 86 tolv Guld-Røgelseskaaler, fulde af Røgelse, hver Røgelseskaal paa ti Sekel, efter Helligdommens Sekel; alt Guldet af de Røgelseskaaler (beløb sig til) hundrede og tyve Sekel. 87 Alle Øxne til Brændofferet vare tolv Stude, tolv Vædere, tolv Lam, aargamle, og deres Madoffer; og tolv Gjedebukke til Syndoffer. 88 Og alle Øxne til Takofferets Offer vare fire og tyve Stude, tredsindstyve Vædere, tredsindstyve Bukke, tredsindstyve Lam, aargamle; denne er Alterets Indvielse, efterat det var salvet.
4 Mos 18:24 : 24 Thi Israels Børns Tiende, som de skulle opløfte for Herren til en Opløftelse, haver jeg givet Leviterne til Arv; derfor haver jeg sagt til dem, at de skulle intet Arvegods arve midt iblandt Israels Børn.
5 Mos 16:16-17 : 16 Tre Gange om Aaret skal alt dit Mandkjøn sees for Herrens din Guds Ansigt paa det Sted, som han skal udvælge: paa de usyrede (Brøds) Høitid, og paa Ugernes Høitid, og paa Løvsalernes Høitid; og der skal Ingen sees tomhændet for Herrens Ansigt; 17 hver efter sin Haands Gave, efter Herrens din Guds Velsignelse, som han haver givet dig.
Dom 5:9 : 9 Mit Hjerte (har Lyst) til Israels Lovgivere, de, som beviste sig velvillige iblandt Folket; lover Herren!
2 Kor 8:11-12 : 11 Men fuldender nu og at gjøre det, at, ligesom der var Redebonhed til at ville, saaledes og Fuldbyrdelsen maa blive efter Evne. 12 Thi dersom Redebonheden er forhaanden, da er Enhver velbehagelig i Forhold til det, han haver, ikke i Forhold til det, han ikke haver.