| Bibelvers

Verse 22

Der ligger Assur og al dens Forsamling, trindt omkring ham ere hans Grave; de ere alle ihjelslagne (og) faldne ved Sværd.

Referenced Verses

Esek 32:26 : 26 Der (ligger) Mesech, Thubal og al dens Mangfoldighed, dens Grave ere trindt omkring ham; alle disse have Forhud, vare ihjelslagne med Sværd, thi de gave deres Forskrækkelse i de Levendes Land.
Esek 32:29-30 : 29 Der er Edom, dens Konger og alle dens Fyrster, som ere lagte med deres Styrke hos de Ihjelslagne med Sværd; de, de skulle ligge hos dem, som have Forhud, og hos dem, som nedfare i Hulen. 30 Der ere alle de ypperste (Mænd) af Norden og alle Zidonier, som ere nedfarne med de Ihjelslagne, som bleve beskjæmmede med deres Forskrækkelse, (som kom) af deres Styrke, og de ligge (som) de, der have Forhud, hos de Ihjelslagne med Sværd, og bære deres Skjændsel med dem, som nedfare i Hulen.
Esek 32:24 : 24 Der er Elam og al dens Mangfoldighed trindt omkring dens Grav; de ere alle ihjelslagne (og) faldne ved Sværd, og de nedfore med dem, som have Forhud, hen under Jorden, de, som gave deres Forskrækkelse i de Levendes Land, og bare deres Skjændsel med dem, som fare ned i Hulen.
Nah 1:7-9 : 7 Herren er god, (han er) til Befæstning paa Nøds Dag, og kjender dem, som troe paa ham. 8 Og naar en overskyllende Flod løber over, skal han gjøre det til en Ende med dens Sted, og Mørket skal forfølge hans Fjender. 9 Hvad ville I tænke imod Herren? han gjør en Ende (derpaa); Nøden skal ikke komme to Gange. 10 Fordi de ere i hverandre forviklede som Torne, og ere drukne efter deres (sædvanlige) Drukkenskab, ere de fortærede som et tørt Straa fuldkommeligen. 11 Der er En udgangen fra dig, som tænker Ondt imod Herren, en Belials Raadgiver. 12 Saa sagde Herren: Om de ere end lykkelige, og ere vist mange, skulle de dog vist afskjæres, og han skal drage igjennem; jeg haver vel plaget dig, men jeg vil ikke plage dig ydermere.
Nah 3:1-9 : 1 Vee en blodskyldig Stad, som er aldeles fuld af Løgn (og) af Vold! Rov vil ikke lade af. 2 (Der er) Svøbes Lyd og Hjuls Bulders Lyd, og stampende Heste og rumlende Vogne. 3 (Der ere) Ryttere, som opløfte baade skinnende Sværd og blinkende Spyd, og (der skulle være) mange Ihjelslagne og svare (Hobe døde) Kroppe, ja, der skal ikke! være Ende paa Kroppene, man maa snuble, over deres Kroppe. 4 (Det skal skee) for den Hores store Horerier, (som er) deilig (og) yndig, en Mesterinde i Trolddom, som haver solgt Hedningerne formedelst sit Horeri, og Slægterne formedelst sine Trolddomme. 5 See, (jeg vil) til dig, siger den Herre Zebaoth, og opslaae dine Klæders Sømme over dit Ansigt, og jeg vil lade Hedningerne see din Blusel, og Rigerne din Skam. 6 Og jeg vil kaste Vederstyggeligheder paa dig og gjøre, at du skal ringeagtes, og sætte dig som et Speil. 7 Og det skal skee, at Alle, som see dig, skulle flye bort fra dig og sige: Ninive er forstyrret, hvo vil have Medynk med den? hvorfra skal jeg opsøge dig Trøstere? 8 Mon du være bedre end No, den folkerige (Stad), som laae imellem Floderne, som havde Vand trindt omkring, hvis Værn var Havet, dens Muur var af Havet? 9 Morland og Ægypten var dens Styrke, og der var ikke Ende paa; de af Put og Lybia vare til din Hjælp. 10 Den blev ogsaa bortført, den maatte gaae i Fængsel, dens spæde Børn bleve ogsaa knuste foran paa alle Gader, og man kastede Lod om dens ærede (Folk), og alle dens store (Mænd) bleve bundne i Lænkerne. 11 Du, du skal ogsaa blive drukken, du skal blive skjult; du skal ogsaa opsøge en Befæstning for Fjendens Skyld. 12 Alle dine faste Stæder (ere som) Figentræer med de første Frugter; om de rystes, da falde de ham i Munden, som vil æde (dem). 13 See, dit Folk (er blevet) Qvinder midt i dig, dit Lands Porte ere aldeles opladte for dine Fjender; Ild haver fortæret dine Stænger. 14 Drag dig Vand til Beleiringen, færdige dine Befæstninger; gak i Dyndet og træd i Leret, færdige Teglovnen. 15 Der skal Ilden fortære dig, Sværdet skal udrydde dig, det skal fortære dig som Oldenborrer; skaf dig en svar (Hob Folk) som Oldenborrer, (o Konge!) skaf dig en svar (Hob Folk) som Græshopper, (o Ninive!) 16 Du haver gjort dem, som handle med dig, flere end Stjernerne paa Himmelen, (men de skulle være) som Oldenborrer, der falde ind og flyve bort. 17 Dine Kronede (ere mange) som Græshopper, og dine Høvedsmænd som meget store Græshopper, de, som leire sig hos Gjærderne i kolde Dage, (men naar) Solen gaaer op, flyve de bort, at det kjendes ikke, hvor Ens Sted af dem var. 18 Dine Hyrder slumre, o Konge i Assyrien! dine Ypperlige boe (tryggeligen); dit Folk, de ere adspredte paa Bjergene, og (der er) Ingen, som samler (dem). 19 Der er ingen Lindring for din Forstyrrelse, din Plage er (heel) svag; Alle, som hørte Tidende om dig, klappede med Hænderne over dig; thi over hvem er ikke din Ondskab stedse overgaaen?
4 Mos 24:24 : 24 Thi Skibe af Kithims Havbred (skulle komme), og de skulle undertrykke Assur og undertrykke Eber, og endogsaa han skal ganske ødelægges.
Sal 83:8-9 : 8 Gebaliter og Ammoniter og Amalekiter, de Philister med Indbyggerne i Tyrus. 9 Assyrierne have ogsaa føiet sig til dem; de vare Loths Børns Arm. Sela. 10 Gjør imod dem, som (imod) Midianiterne, som (imod) Sisera, som (imod) Jabin ved Kisons Bæk,
Jes 30:33 : 33 Thi Thophet er tilberedt fra igaar, (ja) den er og beredt til Kongen, han gjorde den dyb, han gjorde den vid; dens Baals Ild og Træ er mangfoldigt, Herrens Aande, som antænder den, er som en Svovelstrøm.
Jes 37:36-38 : 36 Da foer Herrens Engel ud og slog i de Assyrers Leir hundrede og fem og fiirsindstyve Tusinde; og der man stod aarle op om Morgenen, see, da vare de allesammen (døde) Kroppe. 37 Saa reiste Senacherib, Kongen af Assyrien, og drog (bort) og vendte tilbage, og han blev i Ninive. 38 Og det skede, der han tilbad i Nisrochs, sin Guds, Huus, da sloge hans Sønner, Adrammelech og Sarezer, ham med Sværdet, og de undkom til Ararats Land; og hans Søn Asarhaddon blev Konge i hans Sted.
Esek 31:3-9 : 3 See, Assur var (som) en Ceder paa Libanon, deilig med Grene, og (som) en, Skov, der giver Skygge, og høi af Væxt, og hans Top var iblandt tykke (Qviste). 4 Vandet gjorde ham stor, og Afgrunden ophøiede ham; den gik med sine Floder trindt omkring hans Plantelse, og udlod sine Vandløb til alle Træer paa Marken. 5 Derfor blev hans Væxt høiere end alle Træerne paa Marken, og der bleve mange (smaae) Grene derpaa, og de (skjønne) Grene derpaa bleve lange for det meget Vand, der han udskjød (sine Qviste). 6 Alle Himmelens Fugle gjorde Rede paa hans (smaae) Grene, og alle (vilde) Dyr paa Marken avlede under hans (skjønne) Grene, og alle store Folk boede under hans Skygge. 7 Saa var han deilig ved sin Storhed, ved sine lange Grene; thi hans Rod var hos meget Vand. 8 Cederne i Guds Have formørkede ikke hans (ypperlige Anseelse), Fyrretræerne vare ikke at ligne ved hans (smaae) Grene, og Castanietræerne vare ikke som hans (skjønne) Grene; der var intet Træ i Guds Have ligt med ham i hans Deilighed. 9 Jeg gjorde ham deilig med sine mange Grene, og alle Edens Træer, som vare i den Guds Have, bare Avind imod ham. 10 Derfor sagde den Herre Herre saaledes: Fordi at du er bleven (saa) høi paa Væxt, ja, fordi han udgav sin Top (høit) iblandt de tykke (Grene), og hans Hjerte er ophøiet formedelst hans Høihed, 11 da haver jeg givet ham i en Mægtigs Haand iblandt Hedningerne; han skal handle (efter sin Villie) med ham, jeg haver uddrevet ham for hans Ugudelighed; 12 og Fremmede, (som ere) forfærdelige iblandt Hedningerne, skulle udrydde ham, og (saa) forlade ham; paa Bjergene og i alle Dalene skulle hans Grene falde, og hans (skjønne) Grene skulle sønderbrydes ved alle Strømmene i Landet, og alle Folk paa Jorden skulle drage ned fra hans Skygge og forlade ham; 13 alle Himmelens Fugle skulle boe paa hans nedfaldne (Qviste), og alle (vilde) Dyr paa Marken skulle være hos hans (skjønne) Grene; 14 paa det at ingen Træer hos Vandet skulle ophøie sig ved deres Væxt, og ei udgive deres Top (høit) iblandt de tykke (Grene), og ingen (Træer), som drikke Vand, skulle staae (og stole) paa sig selv for deres Høiheds Skyld; thi de ere allesammen hengivne til Døden, (at komme) under Jorden, midt iblandt Menneskens Børn, til dem, som nedfare i Hulen. 15 Saa sagde den Herre Herre: Paa den Tid, der han foer ned i Graven, gjorde jeg, at man sørgede, jeg skjulte Afgrunden for hans Skyld og forhindrede dens Floder (i deres) Løb, og mange Vande holdtes tilbage, og jeg gjorde Libanon sort for hans Skyld, ja, alle Træer paa Marken forsmægtede for hans Skyld. 16 Jeg gjorde, at Hedningerne bævede for hans Falds Lyd, der jeg lod ham fare ned i Graven med dem, som fare ned i Hulen, og alle Edens Træer, det Udvalgte og Bedste paa Libanon, alle (Træer), som drikke Vand, bleve trøstede nede i Jorden. 17 Ogsaa de nedfore med ham i Graven til dem, som vare ihjelslagne med Sværd, og dem, (som havde været) hans Arm, som havde siddet i hans Skygge midt iblandt Hedningerne. 18 Hvem er du bleven lig, (du, som var) saadan i Ære og Storhed iblandt Edens Træer? ja, du maa nedfare med Edens Træer hen under i Jorden; midt iblandt dem, som have Forhud, skal du ligge med de Ihjelslagne ved Sværdet; denne er Pharao og al hans Mangfoldighed, siger den Herre Herre.