| Bibelvers

Verse 1

I det fem og tyvende Aar, efterat vi vare bortførte, i Aarets Begyndelse, paa den tiende (Dag) i Maaneden, i det fjortende Aar, efterat Staden blev slagen, paa den selvsamme Dag var Herrens Haand over mig og førte mig derhen.

Referenced Verses

Esek 33:21 : 21 Og det skede i det tolvte Aar, i den tiende (Maaned), paa den femte (Dag) i Maaneden, efterat vi vare bortførte, (da) kom En til mig, (som var) undkommen fra Jerusalem, og sagde: Staden er slagen.
Esek 37:1 : 1 Herrens Haand var over mig, og Herren udførte mig i en Aand og satte mig ned midt i en Dal, og den var fuld af Been.
Esek 32:1 : 1 Og det skede i det tolvte Aar, i den tolvte Maaned, paa den første (Dag) i Maaneden, at Herrens Ord skede til mig, sigende:
Esek 32:17 : 17 Og det skede i det tolvte Aar, paa den femtende (Dag) i Maaneden, da skede Herrens Ord til mig, sigende:
Esek 1:2-3 : 2 Paa den femte (Dag) i Maaneden, — det var i det femte Aar, efterat Kong Jojachin var bortført — 3 da skede (klarlig,) Herrens Ord til Ezechiel, Busi Søn, Præsten, i de Chaldæers Land, ved Chebars Flod; og Herrens Haand var der over ham.
Esek 3:14 : 14 Og en Aand opløftede mig og tog mig, og jeg foer hen, beskeligen (bedrøvet) i min Aands Hastighed, og Herrens Haand var stærk over mig.
Esek 3:22 : 22 Og Herrens Haand var der over mig, og han sagde til mig: Gjør dig rede, gak ud i Dalen, og der vil jeg tale med dig.
Esek 8:1 : 1 Og det skede i det sjette Aar, i den sjette (Maaned), paa den femte (Dag) i Maaneden, at jeg sad i mit Huus, og de Ældste af Juda sadde for mit Ansigt, og den Herre Herres Haand faldt paa mig der.
Esek 11:24 : 24 Og Aanden opløftede mig og førte mig til Chaldæa, til de Bortførte, i Synet, i Guds Aand; og det Syn, som jeg havde seet, foer op fra mig.
Esek 29:17 : 17 Og det skede i det syv og tyvende Aar, i den første (Maaned), paa den første (Dag) i Maaneden, (da) skede Herrens Ord til mig, sigende:
2 Mos 12:41 : 41 Og det skede, der fire hundrede Aar og tredive Aar vare tilende, ja det skede lige paa denne samme Dag, da udgik alle Herrens Hære af Ægypti Land.
2 Kong 25:1-9 : 1 Og det skede i hans Riges det niende Aar, i den tiende Maaned, paa den tiende (Dag) i Maaneden, da kom Nebucadnezar, Kongen af Babel, han og al hans Hær, imod Jerusalem og leirede sig mod den, og de byggede et Bolværk mod den trindt omkring. 2 Saa blev Staden beleiret indtil Kong Zedekias ellevte Aar. 3 Paa den niende (Dag) i (den fjerde) Maaned, da fik Hungeren Overhaand i Staden, og der var ikke Brød for Folket i Landet. 4 Og man brød ind i Staden, og alle Krigsmænd (flyede) om Natten ad den Ports Vei imellem de to Mure, som gaaer til Kongens Have, og Chaldæerne laae trindt omkring Staden; og Kongen drog hen ad Veien til den slette Mark. 5 Men Chaldæernes Hær forfulgte Kongen, og de naaede ham paa de slette Marker ved Jericho, og al hans Hær blev adspredt fra ham. 6 Og de grebe Kongen og førte ham op til Kongen af Babel til Ribla; og de talede med ham om Ret. 7 Og de slagtede Zedekias Sønner for hans Øine, og man blindede Zedekias Øine og bandt ham med to Kobberlænker, og de førte ham til Babel. 8 Og i den femte Maaned, paa den syvende (Dag) i Maaneden, — det Aar er det nittende Kong Nebucadnezars, Kongen af Babels, Aar — kom Nebusar-Adan, Øversten for Drabanterne, Kongen af Babels Tjener, til Jerusalem. 9 Og han opbrændte Herrens Huus og Kongens Huus og alle Husene i Jerusalem, ja alle store Huse opbrændte han med Ild. 10 Og Jerusalems Muur trindt omkring, den nedbrød de Chaldæers ganske Hær, som var med den Øverste for Drabanterne. 11 Men det øvrige Folk, de Overblevne i Staden, og de Affaldne, som faldt til Kongen af Babel, og det Øvrige af den (menige) Hob førte Nebusar-Adan, Øversten for Drabanterne, bort. 12 Og Øversten for Drabanterne lod blive (Nogle) tilovers af de Ringeste i Landet til Viingaardsmænd og til Agermænd. 13 Og Kobberstøtterne, som vare i Herrens Huus, og Stolene og Kobberhavet, som var i Herrens Huus, sønderbrøde Chaldæerne, og de førte Kobberet af dem til Babel. 14 Og Gryderne og Skufferne og Psalterne og Røgelseskaalerne og alle Kobberkarrene, som man tjente med, toge de bort. 15 Og Ildkarrene og Skaalerne, hvad som var heelt Guld, og som var heelt Sølv, tog den Øverste for Drabanterne. 16 De to Støtter, det ene Hav og de Stole, som Salomo havde gjort til Herrens Huus; der var ikke Vægt paa Kobberet af alle disse Kar. 17 Høiden af een Støtte var atten Alen, og Kronen derpaa var af Kobber, og Kronens Høide var tre Alen, og de Garn og Granatæbler trindt omkring paa Kronen, Alt af Kobber; og paa denne (Maade) var den anden Støtte med Garnet. 18 Og Øversten for Drabanterne tog den Ypperstepræst Seraja og Zephania, Præsten af det andet (Skifte), og Tre, som toge vare paa Dørtærskelen. 19 Og af Staden tog han een Hofbetjent, som var Befalingsmand over Krigsmændene, og fem Mænd af dem, som saae Kongens Ansigt, som fandtes i Staden, og Skriveren, som var Stridshøvedsmand, den, som mønstrede Folket i Landet, og tredsindstyve Mænd af Folket i Landet, som fandtes i Staden. 20 Og Nebusar-Adan, den Øverste for Drabanterne, tog dem og førte dem til Kongen af Babel til Ribla. 21 Og Kongen af Babel slog dem og dræbte dem i Ribla i Hamaths Land; saa blev Juda bortført af sit Land. 22 Men (anlangende) Folket, som blev tilovers i Judæ Land, som Nebucadnezar, Kongen af Babel, lod blive tilovers, over dem satte han Gedalja, Søn af Ahikam, Saphans Søn. 23 Der alle Stridshøvedsmændene, de og (deres) Mænd, hørte, at Kongen af Babel havde sat Gedalja (til Øverste), da kom de til Gedalja til Mizpa, baade Ismael, Nethanjas Søn, og Johanan, Kareachs Søn, og Seraja, Thanhumeths, den Nethophathiters, Søn, og Jaasanja, den Maachathiters Søn, de og deres Mænd. 24 Og Gedalja svoer dem og deres Mænd, og sagde til dem: Frygter ikke at være Chaldæernes Tjenere; bliver i Landet og tjener Kongen af Babel, saa skal det gaae eder vel. 25 Men det skede i den syvende Maaned, at Ismael, Søn af Nethanja, Elisamas Søn, af kongelig Sæd, kom, og ti Mænd med ham, og sloge Gedalja, at han døde, tilligemed Jøderne og Chaldæerne, som vare hos ham i Mizpa. 26 Da gjorde alt Folket sig rede, baade Smaae og Store, og Hærens Øverster, og kom til Ægypten; thi de frygtede for Chaldæerne. 27 Og det skede i det syv og tredivte Aar, efterat Jojachin, Kongen af Juda, var bortført, i den tolvte Maaned, paa den syv og tyvende (Dag) i Maaneden, da opløftede Evilmerodach, Kongen af Babel, i det Aar, han blev Konge, Jojachins, Judæ Konges, Hoved af Fængslets Huus. 28 Og han talede gode Ord med ham, og han satte hans Stol over de Kongers Stole, som vare hos ham i Babel. 29 Og han omskiftede hans Fængsels Klæder; og han aad stedse Brød for hans Ansigt i alle sit Livs Dage. 30 Og (anlangende) hans Underholdning, da gaves ham idelig Underholdning af Kongen, hver Dags Ting paa sin Dag, alle hans Livs Dage.
Jer 39:1-9 : 1 I det niende Zedekias, Judæ Konges, Aar, i den tiende Maaned, kom Nebucadnezar, Kongen af Babel, og al hans Hær til Jerusalem, og de beleirede den. 2 I det ellevte Zedekias Aar, i den fjerde Maaned, paa den niende (Dag) i Maaneden, (da) brød man ind i Staden. 3 Og alle Kongen af Babels Fyrster droge ind, og de bleve i den midterste Port, (nemlig) Nergal-Sarezer, Samger-Nebo, Sarzechim-Rabsaris, Nergal-Sarezer-Rabmag, og alle andre Kongen af Babels Fyrster. 4 Og det skede, der Zedekias, Judæ Konge, og alle Krigsmændene saae dem, (da) flyede de og gik om Natten ud af Staden, ad Veien til Kongens Have, igjennem Porten mellem de to Mure; og han drog ud ad Veien til den slette Mark. 5 Men Chaldæernes Hær forfulgte dem, og de naaede Zedekias paa de slette Marker ved Jericho, og toge ham og førte ham up til Nebucadnezar, Kongen af Babel, til Ribla, (som er) i Hamaths Land; og han talede med ham om Ret. 6 Og Kongen af Babel slagtede Zedekias Børn i Ribla for hans Øine, og Kongen af Babel slagtede alle de Ypperste i Juda. 7 Og man blindede Zedekias Øine, og de bandt ham med to Kobberlænker for at føre ham til Babel. 8 Og Chaldæerne opbrændte Kongens Huus og Folkets Huse med Ild, og de nedbrøde Jerusalems Mure. 9 Og det Øvrige af Folket, som var overblevet i Staden, og de Frafaldne, som vare faldne til ham, ja det Øvrige af Folket, som var overblevet, dem bortførte Nebusar-Adan, den Øverste for Drabanterne, til Babel. 10 Men de Ringe af Folket, de, som ikke havde Noget, lod Nebusar-Adan, den Øverste for Drabanterne, blive tilbage i Judæ Land; og han gav dem Viingaarde og Agre paa den samme Dag. 11 Men Nebucadnezar, Kongen af Babel, havde givet Befaling om Jeremias formedelst Nebusar-Adan, den Øverste for Drabanterne, og sagt: 12 Tag ham, og seet dine Øine paa ham, og gjør ham ikke noget Ondt; men eftersom han taler til dig, saa gjør med ham. 13 Da sendte Nebusar-Adan, Øversten for Drabanterne, og Nebusasban-Rabsaris og Nergal-Sarezer-Rabmag og alle Kongen af Babels store (Herrer), 14 de sendte hen og toge Jeremias af Fængslets Forgaard, og overgave ham til Gedalja, Søn af Ahikam, Søn af Saphan, for at udføre ham til (sit) Huus; og han blev midt iblandt Folket. 15 Og Herrens Ord var skeet til Jeremias, der han var indelukket i Fængslets Forgaard, sigende: 16 Gak, og du skal sige til Ebed-Melech, den Morian: Saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud: See, jeg vil lade mine Ord komme over denne Stad til det Onde og ikke til det Gode, og de skulle skee for dit Ansigt paa den samme Dag. 17 Men jeg, vil redde dig paa den samme Dag, siger Herren, og du skal ikke gives i de Mænds Haand, for hvis Ansigt du gruer. 18 Thi jeg vil vist lade dig undkomme, og du skal ikke falde ved Sværdet; men din Sjæl skal være dig til Bytte, thi du forlod dig paa mig, siger Herren.
Jer 52:1-9 : 1 Zedekias var eet og tyve Aar gammel, der han blev Konge, og regjerede elleve Aar i Jerusalem; og hans Moders Navn var Hamutal, Jeremias Datter, af Libna. 2 Og han gjorde det, (som var) ondt for Herrens Øine, efter alt det, som Jojakim gjorde. 3 Men det skede af Herrens Vrede imod Jerusalem og Juda, indtil han kastede dem fra sit Ansigt; og Zedekias faldt af fra Kongen af Babel. 4 Og det skede i hans Riges det niende Aar, i den tiende Maaned, paa den tiende (Dag) i Maaneden, da kom Nebucadnezar, Kongen af Babel, han og al hans Hær, imod Jerusalem, og de leirede sig imod den, og de byggede Bolværk imod den trindt omkring. 5 Saa blev Staden beleiret indtil Kong Zedekias ellevte Aar. 6 I den fjerde Maaned, paa den niende (Dag) i Maaneden, da fik Hungeren Overhaand i Staden, og der var ikke Brød for Folket i Landet. 7 Og man brød ind i Staden, og alle Krigsmænd flyede og droge ud af Staden om Natten, ad den Ports Vei imellem de to Mure, som er ved Kongens Have, — og Chaldæerne (laae) trindt omkring Staden — og de droge hen ad Veien til den slette Mark. 8 Men Chaldæernes Hær forfulgte Kongen, og de naaede Zedekias paa de slette Marker ved Jericho, og al hans Hær blev adspredt fra ham. 9 Og de grebe Kongen og førte ham op til Kongen af Babel til Ribla i Hamaths Land; og han talede med ham (om) Ret. 10 Og Kongen af Babel lod slagte Zedekias Børn for hans Øine, og han lod ogsaa slagte alle Judæ Fyrster i Ribla. 11 Men man blindede Zedekias Øine, og de bandt ham med to Kobberlænker, og Kongen af Babel lod ham føre til Babel og lagde ham i Fængslet indtil hans Dødsdag. 12 Og i den femte Maaned, paa den tiende (Dag) i Maaneden, — det Aar er det nittende Kong Nebucadnezars, Kongen af Babels, Aar — kom Nebusar-Adan, den Øverste for Drabanterne, som stod for Kongen af Babels Ansigt, til Jerusalem. 13 Og han opbrændte Herrens Huus og Kongens Huus og alle Husene i Jerusalem, ja alle store Huse opbrændte han med Ild. 14 Og alle Jerusalems Mure trindt omkring nedbrød al Chaldæernes Hær, som var med den Øverste for Drabanterne. 15 Og af de Ringe af Folket og det Øvrige af Folket, de Overblevne i Staden, og de Affaldne, som vare faldne til Kongen af Babel, og den øvrige Mangfoldighed lod Nebusar-Adan, den Øverste for Drabanterne, bortføre. 16 Og af de Ringe i Landet lod Nebusar-Adan, den Øverste for Drabanterne, blive tilbage til Viingaardsmænd og til Agermænd. 17 Og Kobberstøtterne, som vare i Herrens Huus, og Stolene og Kobberhavet, som var i Herrens Huus, sønderbrøde Chaldæerne, og de førte alt Kobber deraf til Babel. 18 Og Gryderne og Skufferne og Psalterne og Skaalerne og Røgelseskaalerne og alle Kobberkarrene, som de tjente med, toge de bort. 19 Og Bækkenerne og Ildkarrene og Skaalerne og Gryderne og Lysestagerne og Røgelseskaalerne og Halvrørene, hvad som var heelt Guld, og hvad som var heelt Sølv, tog den Øverste for Drabanterne. 20 De to Støtter, det ene Hav og de tolv Kobberøxne, som vare under Stolene, hvilke Kong Salomo lod gjøre til Herrens Huus; der var ikke Vægt paa Kobberet af dem, af alle disse Kar. 21 Og hvad Støtterne angaaer, var Høiden af een Støtte atten Alen, og en Traad, tolv Alen (lang), gik omkring den, og den var fire Fingre tyk, huul (indentil). 22 Og Kronen derpaa var af Kobber, og een Krones Høide var fem Alen, og Garnet og Granatæblerne omkring paa Kronen vare alle af Kobber; og paa denne (Maade) var (og) paa den anden Støtte og Granatæblerne. 23 Og der vare sex og halvfemsindstyve Granatæbler imod (de fire) Veir; alle Granatæblerne vare hundrede paa Garnet, trindt omkring. 24 Og Øversten for Drabanterne tog Seraja, den Ypperstepræst, og Zephanja, Præsten af det andet (Skifte), og tre Dørvogtere. 25 Og af Staden tog han een Hofbetjent, som var Befalingsmand over Krigsmændene, og syv Mænd af dem, som saae (altid) Kongens Ansigt, som fandtes i Staden, og Skriveren, som var Stridshøvedsmand, den, som mønstrede Folket i Landet, og tredsindstyve Mænd af Folket i Landet, som fandtes i Staden. 26 Og Nebusar-Adan, den Øverste for Drabanterne, tog dem og førte dem til Kongen af Babel til Ribla. 27 Og Kongen af Babel slog dem og dræbte dem i Ribla i Hamaths Land; saa blev Juda bortført af sit Land. 28 Dette er det Folk, som Nebucadnezar bortførte: I det syvende Aar, tre tusinde og tre og tyve Jøder; 29 i det attende Nebucadnezars Aar, af Jerusalem otte hundrede, to og tredive Sjæle; 30 i det tre og tyvende Nebucadnezars Aar bortførte Nebusar-Adan, den Øverste for Drabanterne, af Jøderne syv hundrede, fem og fyrretyve Sjæle; alle Sjæle vare fire tusinde og sex hundrede. 31 Og det skede i det syv og tredivte Aar, efterat Jojachin, Judæ Konge, var bortført, i den tolvte Maaned, paa den fem og tyvende (Dag) i Maaneden, (da) opløftede Evilmerodach, Kongen af Babel, i det Aar, han blev Konge, Jojachins, Judæ Konges, Hoved og førte ham ud af Fængslets Huus. 32 Og han talede gode (Ord) med ham, og satte hans Stol over de Kongers Stole, som vare hos ham i Babel. 33 Og han omskiftede hans Fængsels Klæder; og han aad stedse Brød for hans Ansigt alle sit Livs Dage. 34 Og (anlangende) hans Underholdning, da gaves (ham) bestandig Underholdning af Kongen af Babel, hver Dags Ting paa sin Dag, indtil hans Dødsdag, alle hans Livs Dage.
Åp 1:10 : 10 Jeg henryktes i Aanden paa Herrens Dag, og jeg hørte bag mig en høi Røst, som en Basunes, der sagde: