Verse 11
Dog skulle de tjene udi min Helligdom, i Husets Portes Embeder, og tjene i Huset; de, de skulle slagte Brændofferet og Slagtofferet for Folket, og de skulle staae for dets Ansigt til at tjene det.
Referenced Verses
- 4 Mos 16:9 : 9 Er det eder for lidet, at Israels Gud haver adskilt eder fra Israels Menighed, at lade eder komme nær til sig, til at betjene Herrens Tabernakels Tjeneste og til at staae for Menighedens Ansigt, til at tjene dem?
- 2 Krøn 29:34 : 34 Dog Præsterne vare faa og kunde ikke flaae alle Brændofferne; derfor hjalp alle deres Brødre, Leviterne, dem, indtil den Gjerning blev fuldendt, og indtil Præsterne helliggjorde sig; thi Leviterne vare oprigtigere af Hjertet til at helliggjøre sig, end Præsterne.
- 2 Krøn 30:17 : 17 Thi de vare mange i Forsamlingen, som ikke havde helliggjort sig; derfor slagtede Leviterne Paaskelam for alle dem, som ikke vare rene, for at hellige dem for Herren.
- 4 Mos 18:6 : 6 Og jeg, see, jeg haver taget eders Brødre, Leviterne, midt udaf Israels Børn, som ere givne eder til en Gave for Herren, til at betjene Forsamlingens Pauluns Tjeneste.
- 1 Krøn 26:1-9 : 1 Anlangende Portnernes Skifter, (saa var) af Korhiterne Meselemia, Kores Søn, af Asaphs Børn. 2 Og Meselemia havde Sønner: Sacharia, den Førstefødte; Jediael, den anden; Sebadja, den tredie; Jathniel, den fjerde; 3 Elam, den femte; Johanan, den sjette; Eljoenai, den syvende. 4 Og Obed-Edom havde Sønner: Semaja, den Førstefødte; Josabad, den anden; Joah, den tredie, og Sachar, den fjerde, og Nethaneel, den femte; 5 Ammiel, den sjette; Isaschar, den syvende; Peulthai, den ottende; thi Gud havde velsignet ham. 6 Og hans Søn Semaja bleve Sønner fødte, som herskede i deres Fædres Huus; thi de vare vældige til Strid. 7 Semajas Sønner vare: Othni og Rephael og Obed, Elsabad, hans Brødre, duelige Folk, Elihu og Semachja. 8 Alle disse vare af Obed-Edoms Sønner, de med deres Sønner og deres Brødre, duelige Mænd (og) stærke til Tjenesten; der vare to og tredsindstyve af Obed-Edom. 9 Og Meselemias Sønner og Brødre, duelige Folk, vare atten. 10 Og Hosa af Merari Børn havde Sønner: Simri var den Ypperste, enddog han var ikke den Førstefødte, men hans Fader havde sat ham til (at være) den Ypperste; 11 Hilkia, den anden; Tebalja, den tredie; Sacharia, den fjerde; alle Hosas Sønner og Brødre vare tretten. 12 Paa disse (faldt) Portnernes Skifter, paa de ypperste af de vældige Mænd, til Varetægter, imod deres Brødre, at tjene i Herrens Huus. 13 Og de kastede Lodder, saavel for den Mindste som den Største, efter deres Fædres Huus, til hver Port. 14 Og den Lod mod Østen faldt for Selemia; og de kastede Lodder for hans Søn Sacharia, (som var) en klog Raadgiver, og hans Lod gik ud mod Norden. 15 For Obed-Edom (faldt Lodden) mod Sønden, og for hans Sønner mod Skatkammernes Huus. 16 For Suppim og for Hosa faldt Lodden mod Vesten ved Schallechet Port paa den høie Vei, som gaaer opad; (der var) Vagt imod Vagt. 17 Mod Østen vare sex af Leviterne, mod Norden vare fire om Dagen, mod Sønden fire om Dagen, og ved Skatkammernes (Huus) to (og) to. 18 Ved Parbar mod Vesten, (der vare) fire paa den høie Vei, (og) to hos Parbar. 19 Disse vare Portnernes Skifter af de Korhiters Børn og af Merari Børn.
- Esek 40:45 : 45 Og han sagde til mig: Dette Kammer, som er vendt til Veien mod Sønden, hører Præsterne til, som tage vare paa Husets Varetægt.
- Esek 44:14 : 14 Og jeg vil give dem til at tage vare paa Husets Varetægt, til al Tjeneste deri og til alt det, som skal gjøres derudi.
- 4 Mos 3:5-9 : 5 Og Herren talede til Mose og sagde: 6 Lad Levi Stamme komme nær til, og du skal stille den for Præstens, Arons, Ansigt; og de skulle tjene ham. 7 Og de skulle tage vare paa, hvad der er at tage vare paa for ham og al Menigheden, foran Forsamlingens Paulun, at de maae besørge Tabernaklets Tjeneste. 8 Og de skulle tage vare paa alle Forsamlingens Pauluns Redskaber og paa det, som er at tage vare paa for Israels Børn, at de maae besørge Tabernaklets Tjeneste. 9 Og du skal give Aron og hans Sønner Leviterne; disse ere ham aldeles givne, af Israels Børn. 10 Men Aron og hans Sønner skal du beskikke, at de skulle tage vare paa deres Præsteembede; men gaaer nogen Fremmed nær til, da skal han dødes. 11 Og Herren talede til Mose og sagde: 12 Og jeg, see, jeg haver taget Leviterne midt af Israels Børn for hver Førstefødt, som aabner Moders Liv af Israels Børn; og Leviterne skulle høre mig til. 13 Thi alt Førstefødt hører mig til; paa den Dag, jeg slog alt Førstefødt i Ægypti Land, helligede jeg mig alt Førstefødt i Israel af Mennesker og Dyr; de skulle høre mig til, jeg er Herren. 14 Og Herren talede til Mose i Sinai Ørk og sagde: 15 Tæl Levi Børn efter deres Fædres Huus, efter deres Slægter; alt Mandkjøn fra Maaned gamle og derover, dem skal du tælle. 16 Og Mose talte dem efter Herrens Ord, ligesom (ham) var befalet. 17 Og disse vare Levi Børn efter deres Navne: Gerson og Kahath og Merari. 18 Og disse vare Gersons Børns Navne efter deres Slægter: Libni og Simei. 19 Og Kahaths Børn efter deres Slægter: Amram og Jizehar, Hebron og Ussiel. 20 Og Merari Børn efter deres Slægter: Maheli og Musi; disse ere Levi Slægter, efter deres Fædres Huus. 21 Til Gerson (hørte) Libniternes Slægt og Simeiternes Slægt; disse vare de Gersoniters Slægter. 22 De Talte af dem i Mandtal, alt Mandkjøn fra Maaned gamle og derover, de Talte af dem vare syv tusinde og fem hundrede. 23 De Gersoniters Slægter leirede sig bag Tabernaklet mod Vesten. 24 Og de Gersoniters Faders Huses Fyrste var Eljasaph, Laels Søn. 25 Og hvad Gersons Børn havde at tage vare paa ved Forsamlingens Paulun, var Tabernaklet og Paulunet, Dækket dertil, og Dækket for Forsamlingens Pauluns Dør, 26 og Omhængene til Forgaarden, og Dækket for Forgaardens Dør, som er om Tabernaklet og om Alteret trindt omkring, og Snorerne dertil, alt (hvad der hørte) til Tjenesten dertil. 27 Og til Kahath (hørte) Amramiternes Slægt og Jizehariternes Slægt, og Hebroniternes Slægt og Ussieliternes Slægt; disse vare de Kahathiters Slægter. 28 I Tal var alt Mandkjøn fra Maaned gamle og derover otte tusinde og sex hundrede, som skulde tage vare paa Helligdommens Varetægt. 29 Kahaths Sønners Slægter leirede sig ved Tabernaklets Side mod Sønden. 30 Og de Kahathiters Slægters Faders Huses Fyrste var Elizaphan, Ussiels Søn. 31 Og de havde at tage vare paa Arken og Bordet og Lysestagen og Alterne og Helligdommens Redskaber, som de skulle tjene med, og paa Dækket, og alt (det, som hørte til) Tjenesten dertil. 32 Men Leviternes Fyrsters Fyrste var Eleasar, Arons, Præstens, Søn, beskikket over dem, som toge vare paa Helligdommen. 33 Til Merari (hørte) Maheliternes Slægt og Musiternes Slægt; disse vare de Merariters Slægter. 34 Og de Talte af dem i Mandtal, alt Mandkjøn fra Maaned gamle og derover, vare sex tusinde og to hundrede. 35 Og Merari Slægters Faders Huses Fyrste var Zuriel, Abihails Søn; de leirede sig ved Tabernaklets Side mod Norden. 36 Og Merari Børns beskikkede Embede var at tage vare paa Tabernaklets Fjæle, og dets Stænger, og dets Støtter, og dets Fødder, og alt Redskabet dertil, og alt (det, som hørte til) Tjenesten dertil, 37 og Støtterne til Forgaarden trindt omkring, og deres Fødder, og deres Søm, og deres Snorer.
- 2 Krøn 35:10-11 : 10 Saa blev Tjenesten beredt; og Præsterne stode paa deres Sted, og Leviterne i deres Skifter, efter Kongens Befaling. 11 Siden slagtede de Paaskelam, og Præsterne stænkede (Blodet) af deres Hænder, og Leviterne flaaede (dem).