Verse 26

En Ulykke skal komme over den anden, og et Rygte skal være over det andet; og de skulle søge efter et Syn af en Prophet, men Lov skal være borte fra Præsten, og Raad fra de Gamle.

Referenced Verses

  • Jer 4:20 : 20 Forstyrring over Forstyrring udraabes, thi alt Landet er ødelagt; mine Pauluner ere hasteligen ødelagte, (ja) mine Gardiner (ere borttagne) i et Øieblik.
  • Esek 14:1 : 1 Og der kom Mænd til mig af Israels Ældste, og satte sig for mit Ansigt.
  • Sal 74:9 : 9 Vi see ikke vore Tegn; der er ingen Prophet ydermere, og Ingen hos os, som veed, hvorlænge (det skal vare).
  • Mika 3:6 : 6 Derfor skal det blive eder Nat, da der ikke er Syn, og det skal blive eder mørkt, da der ikke er Spaadom, og Solen skal gaae ned over de Propheter, og Dagen skal blive sort over dem.
  • Esek 20:1-3 : 1 Og det skede i det syvende Aar, i den femte (Maaned), paa den tiende (Dag) i Maaneden, (da) kom (nogle) Mænd af Israels Ældste for at adspørge Herren; og de satte sig for mit Ansigt. 2 Og Herrens Ord skede til mig, sigende: 3 Du Menneskesøn! tal til Israels Ældste, og du skal sige til dem: Saa sagde den Herre Herre: Monne I ere komne til at adspørge mig? (saa vist) jeg lever, jeg vil ikke være adspurgt af eder, siger den Herre Herre.
  • Jer 18:18 : 18 Men de sagde: Kommer og lader os betænke Anslag imod Jeremias; thi Loven skal ikke være borte for en Præst, eller Raad for en Viis, og Ord for en Prophet; kommer og lader os slaae ham med Tungen, og lader os ikke give Agt paa alle hans Ord.
  • Jer 21:2 : 2 Adspørg dog Herren for os, thi Nebucadnezar, Kongen af Babel, strider imod os; om Herren maaskee vilde gjøre imod os efter alle sine underlige Ting, at han maatte drage op fra os.
  • Jer 37:17 : 17 Og Kong Zedekias sendte hen og lod ham hente, og Kongen spurgte ham i sit Huus i Løndom og sagde: Ere der Ord (forhaanden) fra Herren? og Jeremias sagde: Der ere; og han sagde: Du skal gives i Kongen af Babels Haand.
  • Jer 38:14-28 : 14 Og Kong Zedekias sendte hen og lod hente Jeremias, Propheten, til sig, til den tredie Indgang, som var i Herrens Huus; og Kongen sagde til Jeremias: Jeg vil spørge dig om et Ord, du skal ikke dølge det Ord for mig. 15 Og Jeremias sagde til Zedekias: Om jeg forkynder dig (det), mon du ikke vist vil lade mig dræbe? og om jeg giver dig Raad, vil du dog ikke høre mig. 16 Da svoer Kong Zedekias Jeremias i Løndom og sagde: (Saa vist som) Herren lever, som gjorde os denne Sjæl, da vil jeg ikke dræbe dig, ei heller give dig i disse Mænds Hænder, som søge efter dit Liv. 17 Og Jeremias sagde til Zedekias: Saa sagde Herren, Zebaoths Gud, Israels Gud: Dersom du godvillig gaaer ud til Kongen af Babels Fyrster, da skal din Sjæl leve, og denne Stad skal ikke opbrændes med Ild, og du skal leve, du og dit Huus. 18 Men om du ikke gaaer ud til Kongen af Babels Fyrster, da skal denne Stad gives i Chaldæernes Haand, og de skulle opbrænde den med Ild, og du, du skal ikke undkomme af deres Haand. 19 Og Kong Zedekias sagde til Jeremias: Jeg frygter for Jøderne, som ere faldne til Chaldæerne, at de maaskee skulle give mig i deres Haand, og de skulle handle (skjændeligen) med mig. 20 Og Jeremias sagde: De skulle ikke antvorde (dig til dem); Kjære, hør Herrens Røst, som jeg taler til dig, og det skal gaae dig vel, og din Sjæl skal leve. 21 Men om du vægrer dig ved at gaae ud, da er dette det Ord, som Herren haver ladet mig see: 22 See, alle Qvinderne, som ere overblevne i Judæ Konges Huus, udføres til Kongen af Babels Fyrster, og de sige: Dine Fredsmænd have tilskyndet dig og have faaet Overhaand over dig, dine Fødder ere nedsjunkne i Skarnet, de ere vendte tilbage. 23 Ja, de skulle udføre alle dine Hustruer og dine Børn til Chaldæerne, og du, du skal ikke undkomme fra deres Haand, men gribes ved Kongen af Babels Haand, og denne Stad skal du (bringe dem til at) opbrænde med Ild. 24 Og Zedekias sagde til Jeremias: Lad Ingen vide disse Ord, saa skal du ikke døe. 25 Og naar Fyrsterne høre, at jeg haver talet med dig, og de komme til dig og sige til dig: Kjære, kundgjør os, hvad talede du til Kongen? dølg det ikke for os, saa ville vi ikke dræbe dig, og hvad talede Kongen til dig? 26 da skal du sige til dem: Jeg lod min (ydmyge) Begjæring falde for Kongens Ansigt, at man ikke maatte føre mig igjen i Jonathans Huus, at døe der. 27 Da kom alle Fyrsterne til Jeremias og spurgte ham, og han kundgjorde dem efter alle disse Ord, som Kongen havde befalet; da taug de (og lod af) fra ham, efterdi det Ord ikke var blevet hørt. 28 Og Jeremias blev i Fængslets Forgaard indtil den Dag, da Jerusalem blev indtagen; og det skede, at Jerusalem blev indtagen.
  • Klag 2:9 : 9 Hendes Porte sank ned i Jorden, han fordærvede og sønderbrød hendes Stænger; hendes Konge og hendes Fyrster ere iblandt Hedningerne, der er ikke Lov, ja, hendes Propheter fandt ikke Syn for Herren.
  • Esek 8:1 : 1 Og det skede i det sjette Aar, i den sjette (Maaned), paa den femte (Dag) i Maaneden, at jeg sad i mit Huus, og de Ældste af Juda sadde for mit Ansigt, og den Herre Herres Haand faldt paa mig der.
  • 3 Mos 26:18 : 18 Og ville I ikke endda formedelst disse Ting lyde mig, da vil jeg lægge syv Gange mere til, og tugte eder for eders Synder.
  • 3 Mos 26:21 : 21 Og dersom I endda vandre mod mig modvilligen, og ville ikke lyde mig, da vil jeg tillægge syv Gange mere over eder med Slag, efter eders Synder.
  • 3 Mos 26:24 : 24 da vil jeg og vandre imod eder modvilligen, og jeg, ja ogsaa jeg vil slaae eder syv Gange mere for eders Synders Skyld.
  • 3 Mos 26:28 : 28 da vil jeg og vandre imod eder i Vrede modvilligen, og jeg, ja ogsaa jeg vil tugte eder syv Gange mere for eders Synders Skyld.
  • 5 Mos 32:23 : 23 Jeg vil sanke Ulykker over dem; jeg vil skyde (alle) mine Pile i dem.
  • Esek 33:31 : 31 Og de skulle komme til dig, som Folket (pleier at) komme, og de, mit Folk, skulle sidde for dit Ansigt og høre dine Ord og ikke gjøre efter dem; thi de fremføre kjærlige (Ord) med deres Mund, men deres Hjerte vandrer efter deres Gjerrighed.
  • Amos 8:11-12 : 11 See, de Dage komme, siger den Herre Herre, at jeg vil sende Hunger i Landet, ikke Hunger efter Brødet, og ei Tørst efter Vandet, men efter at høre Herrens Ord. 12 Og de skulle vanke hid og did, fra Hav indtil Hav, og fra Norden og indtil Østen; de skulle løbe omkring at søge efter Herrens Ord, og ikke finde (det).
  • Jes 47:11 : 11 Derfor skal det Onde komme over dig, du skal ikke vide, hvor aarle det skal komme, og en Ulykke skal falde paa dig, du skal ikke kunne forsone den; thi der skal hasteligen komme Ødelæggelse over dig, at du skal ikke kunne vide den.