Verse 31

Da sagde den Førstefødte til den Yngste: Vor Fader er gammel, og der er ikke en Mand i dette Land, som kan komme til os efter al Jordens Viis.

Referenced Verses

  • 1 Mos 16:2 : 2 Og Sarai sagde til Abram: See nu, Herren haver tillukket mig, at jeg kan ikke føde; Kjære, gak til min Pige, maaskee jeg kunde bygges af hende; og Abram adlød Sarai Røst.
  • 1 Mos 16:4 : 4 Og han gik til Hagar, og hun undfik; der hun saae, at hun havde undfanget, da blev hendes Frue ringeagtet af hende.
  • 5 Mos 25:5 : 5 Naar Brødre boe tilhobe, og en døer af dem, og han haver ingen Søn, da skal den Dødes Hustru ikke vorde en fremmed Mands udenfor; hendes Mands Broder skal komme ind til hende, og tage hende sig til Hustru, og ægte hende i sin Broders Sted.
  • Jes 4:1 : 1 Og syv Qvinder skulle paa den samme Dag tage fat paa een Mand og sige: Vi ville æde vort (eget) Brød og iføre vore (egne) Klæder; lad os ikkun kaldes efter dit Navn, borttag vor Forsmædelse.
  • Mark 9:6 : 6 Thi han vidste ikke, hvad han talede; thi de vare heel forfærdede.
  • 1 Mos 4:1 : 1 Og Adam kjendte sin Hustru Eva; og hun undfik og fødte Cain, og sagde: Jeg eier en Mand, som er Herren.
  • 1 Mos 6:4 : 4 Paa den Tid vare Kjæmper paa Jorden, ja ogsaa efterat Guds Sønner vare indgangne til Menneskens Døttre og havde avlet sig (Børn); de ere de Vældige, hvilke have fra fordum Tid været navnkundige Mænd.
  • 1 Mos 19:28 : 28 Og han vendte sit Ansigt til Sodoma og Gomorra, og til alt Landet i den Slette; og han saae, og see, en Røg opgik af Landet, som en Røg af en Ovn.
  • 1 Mos 38:8-9 : 8 Da sagde Juda til Onan: Gak til din Broders Hustru, og tag hende tilægte i din Broders Sted, og opvæk din Broder Sæd. 9 Og Onan forstod, at Sæden skulde ikke høre ham til; og det skede, der han gik til sin Broders Hustru, da fordærvede han den paa Jorden, for ikke at give sin Broder Sæd.
  • 1 Mos 38:14-30 : 14 Da lagde hun sine Enkeklæder af sig, og skjulte sig med et Slør, og bedækkede sig, og satte sig for Døren, til de to Kilder, som ere paa Veien til Thimna; thi hun saae, at Sela var bleven stor, og hun blev ham ikke given til Hustru. 15 Der Juda saae hende, tænkte han, at det havde været en Skjøge, fordi hun havde skjult sit Ansigt. 16 Og han holdt sig til hende ved Veien og sagde: Velan, Kjære, lad mig komme til dig; thi han vidste ikke, at det var hans Søns Hustru; og hun sagde: Hvad vil du give mig, at du maa komme til mig. 17 Og han sagde: Jeg vil sende et Gjedekid af Hjorden; og hun sagde: Dersom du vil give mig Pant, indtil at du sender mig det. 18 Og han sagde: Hvad for Pant er det, jeg skal give dig? og hun sagde: Dit Signet og din Næseklud og din Kjep, som du haver i din Haand; saa gav han hende det og gik til hende, og hun undfik af ham. 19 Saa stod hun op og gik, og lagde sit Slør af sig og førte sig i sine Enkeklæder. 20 Og Juda sendte det Gjedekid ved sin Ven, den Odollamiter, at han skulde tage Pantet af Qvindens Haand, og han fandt hende ikke. 21 Da spurgte han Mændene ad paa hendes Sted og sagde: Hvor er den Skjøge, hun (som sad) ved de to Kilder hos Veien? og de sagde: Paa dette Sted har ingen Skjøge været. 22 Og han kom igjen til Juda og sagde: Jeg fandt hende ikke, og tilmed sagde Folkene paa samme Sted: Paa dette (Sted) har ingen Skjøge været. 23 Da sagde Juda: Hun beholde det, paa det vi skulle ikke beskjæmmes; see, jeg haver sendt dette Kid, og du, du fandt hende ikke. 24 Og det skede henved tre Maaneder derefter, da blev det Juda tilkjendegivet, saa der sagdes: Thamar, din Søns Hustru, haver bedrevet Hor, og see, hun har ogsaa undfanget i Horeri; og Juda sagde: Fører hende ud, og hun skal brændes. 25 Hun blev udført, og hun sendte til sin Svigerfader, sigende: Ved den Mand har jeg undfanget, som dette hører til; og hun sagde: Kjære, see, hvem dette Signet og denne Næseklud og denne Kjep tilhører. 26 Og Juda kjendte det og sagde: Hun er retfærdigere end jeg; thi (det er skeet) derfor, at jeg gav hende ikke min Søn Sela; og han kjendte hende ikke ydermere. 27 Og det skede, den Tid hun skulde føde, see, da vare Tvillinger i hendes Liv. 28 Og det skede, der hun fødte, stak (den ene) en Haand frem; da tog Jordemoderen den og bandt en rød (Traad) om hans Haand, sigende: Denne kommer først ud. 29 Og det skede, der han tog sin Haand tilbage, see, da kom hans Broder ud, og hun sagde: Hvi sønderrev du? for din Skyld (er skeet) en Sønderrivelse; og man kaldte hans Navn Perez. 30 Og siden kom hans Broder frem, som havde den røde Traad om sin Haand; og man kaldte hans Navn Serah