Verse 18

Og om hvilke svoer han, at de ikke skulde indgaae til hans Hvile, uden om dem, som vare blevne vantroe?

Referenced Verses

• 5 Mos 1:34-35 : 34 Der Herren hørte eders Ords Røst, da blev han vred, og svoer og sagde: 35 Der skal ingen af disse Mænd, af denne onde Slægt, see det gode Land, som jeg svoer at give eders Fædre.
• 5 Mos 9:23 : 23 Og da Herren sendte eder fra Kades-Barnea og sagde: Gaaer op og indtager Landet, som jeg haver givet eder, da vare I Herrens eders Guds Mund gjenstridige, og troede ikke paa ham, og hørte ikke paa hans Røst.
• Sal 106:24-26 : 24 De foragtede og det ønskelige Land, de troede ikke paa hans Ord. 25 Men de murrede i deres Pauluner, de hørte ikke paa Herrens Røst. 26 Og han (svoer) dem med oprakt Haand, at (han vilde) lade dem falde i Ørken,
• Hebr 3:11 : 11 Saa svoer jeg i min Vrede: Sandelig, de skulle ikke indgaae til min Hvile.
• Hebr 4:2 : 2 Thi ogsaa for os er Forjættelsen forkyndt, ligesom for hine; men Ordet, som de hørte, hjalp dem ikke, fordi det ikke forenedes med Troen i dem, som hørte det.
• Hebr 4:6 : 6 Efterdi det altsaa er tilbage, at Nogle skulle indgaae til den, og de, hvem Forjættelsen først var forkyndt, ikke kom ind formedelst Vantro,
• 4 Mos 14:11 : 11 Og Herren sagde til Mose: Hvor længe skal dette Folk opirre mig? og hvor længe ville de ikke troe paa mig, ved alle de Tegn, som jeg haver gjort midt iblandt dem?
• 4 Mos 14:23 : 23 de skulle ikke see det Land, som jeg haver svoret deres Fædre; ja Ingen af dem, som have opirret mig, skal see det.
• 4 Mos 14:30 : 30 I skulle ikke komme i det Land, om hvilket jeg haver opløftet min Haand (og svoret) at lade eder boe deri, undtagen Caleb, Jephunne Søn, og Josva, Nuns Søn.
• 4 Mos 20:12 : 12 Og Herren sagde til Mose og til Aron: Fordi I ikke troede paa mig, at helliggjøre mig for Israels Børns Øine, derfor skulle I ikke føre denne Menighed ind i det Land, som jeg haver givet dem.
• 5 Mos 1:26-32 : 26 Men I vilde ikke drage op, og I vare Herrens eders Guds Mund gjenstridige. 27 Og I murrede i eders Pauluner og sagde: Fordi Herren hader os, haver han udført os af Ægypti Land, at give os i Amoriternes Haand til at fordærve os. 28 Hvor skulle vi drage op? vore Brødre have mistrøstet vort Hjerte og sagt: Det Folk er større og høiere end vi, Stæderne ere store og befæstede imod Himmelen, dertilmed have vi ogsaa seet Anakims Børn der. 29 Da sagde jeg til eder: Lader eder ikke forfærde, og frygter ei for dem. 30 Herren eders Gud, han, som gaaer for eders Ansigt, han skal stride for eder, efter alt det, som han gjorde mod eder i Ægypten, for eders Øine, 31 og i Ørken, som du haver seet, hvorledes Herren din Gud haver baaret dig, ligesom en Mand bærer sin Søn, paa al den Vei, I have vandret, indtil I ere komne til dette Sted. 32 Men I troede ikke formedelst dette Ord paa Herren eders Gud,