Verse 9

Du haver syndet fra Gibeas Dage af, o Israel! der stode de; den Krig i Gibea, (som blev ført) imod Uretfærdigheds Børn, skal ikke gribe dem.

Referenced Verses

  • Hos 9:9 : 9 De nedsænke sig dybt, de fordærve sig som i Gibeas Dage; han skal ihukomme deres Misgjerning, han skal hjemsøge deres Synder.
  • Sef 3:6-7 : 6 Jeg lod udrydde Hedningerne, deres Hjørner ere ødelagte, jeg lod gjøre deres Gader øde, saa Ingen gik igjennem; deres Stæder ere, forstyrrede, saa at der er ingen Mand, at der boer Ingen. 7 Jeg sagde: Du skal dog frygte mig, du skal annamme Tugt, saa skulde dens Bolig ikke udryddes, efter alt det, som jeg vilde besøgt den med; (men) de have sandelig aarle gjort sig rede, de have fordærvet alle deres Handeler.
  • Matt 23:31-32 : 31 Saa bære I da Vidnesbyrd om eder selv, at I ere deres Børn, som have ihjelslaaet Propheterne. 32 Opfylder og I eders Fædres Maal!
  • 1 Mos 6:5 : 5 Og Herren saae, at Menneskets Ondskab var stor paa Jorden, og alt hans Hjertes Tankers Paafund var ikkun ondt hver Dag.
  • 1 Mos 8:21 : 21 Og Herren lugtede en behagelig Lugt; da sagde Herren i sit Hjerte: Jeg vil ikke mere herefter forbande Jorden for Menneskens Skyld, dog Menneskets Hjertes Tanke er ond af hans Ungdom; og jeg vil ikke mere herefter slaae Alt, hvad der lever, saasom jeg haver gjort.
  • Dom 19:22-30 : 22 Der de nu gjorde deres Hjerter tilgode, see, da omringede Mændene af Staden, Mænd, (som vare) Belials Børn, Huset og bankede paa Døren; og de sagde til den gamle Mand, (som var) Husets Herre, sigende: Før den Mand ud, som kom i dit Huus, at vi kunne kjende ham. 23 Men den Mand, som var Husets Herre, gik ud til dem og sagde til dem: Ikke saa, mine Brødre! Kjære, gjører ikke Ondt, efterat denne Mand er kommen i mit Huus, saa gjører ikke denne Daarlighed. 24 See, (her er) min Datter, (som er) Jomfru, og hans Medhustru, Kjære, dem vil jeg udføre, og dem maae I krænke, og gjøre ved dem, hvad som godt er for eders Øine; men gjører ikke denne daarlige Gjerning mod denne Mand. 25 Men Mændene vilde ikke høre ham; da tog Manden fat paa sin Medhustru og førte (hende) ud til dem udenfor; og de kjendte hende og handlede skjændeligen med hende den ganske Nat indtil om Morgenen, men der Morgenrøden gik op, lode de hende fare. 26 Da kom Qvinden, der Morgenen frembrød, og hun faldt ned for den Mands Huses Dør, hvor hendes Herre var inde, indtil det blev lyst. 27 Og der hendes Herre stod op om Morgenen og oplod Dørene paa Huset, og gik ud at vandre sin Vei, see, da var Qvinden, hans Medhustru, falden for Døren af Huset, og hendes Hænder (laae) paa Dørtærskelen. 28 Da sagde han til hende: Staa op og lad os vandre, men Ingen svarede; da tog han hende op paa Asenet, og Manden gjorde, sig rede og gik til sit Sted. 29 Og der han kom til sit Huus, da tog han en Kniv, og tog fat paa sin Medhustru og huggede hende ved hendes Been i tolv Stykker; og han sendte hende i alt Israels Landemærke. 30 Og det skede, hver den, som det saae, han sagde: Saadant er ikke skeet eller seet fra den Dag, Israels Børn droge op af Ægypti Land, indtil denne Dag; tager dette til Hjerte, giver Raad og siger frem.
  • Dom 20:5 : 5 Og de Mænd i Gibea stode op imod mig og omringede mig i Huset om Natten; de tænkte at ihjelslaae mig, og de have krænket min Medhustru, saa at hun er død.
  • Dom 20:13-14 : 13 Saa giver nu de Mænd frem, de Belials Børn, som ere i Gibea, at vi kunne slaae dem ihjel og borttage den Onde af Israel; men Benjamins Børn vilde ikke høre deres Brødres, Israels Børns, Røst. 14 Og Benjamins Børn bleve samlede af Stæderne til Gibea, til at drage ud til Krigen mod Israels Børn.
  • Dom 20:17-48 : 17 Men de Mænd af Israel, foruden dem af Benjamin, bleve talte, fire hundrede tusinde Mænd, som uddroge Sværd; enhver af dem var en Krigsmand. 18 Da gjorde de sig rede og droge op til Guds Huus, og adspurgte Gud, og Israels Børn sagde: Hvo skal drage op for os til at begynde Krigen mod Benjamins Børn? og Herren sagde: Juda skal begynde. 19 Saa gjorde Israels Børn sig rede om Morgenen, og de leirede sig mod Gibea. 20 Og hver Mand af Israel gik ud til Krigen imod Benjamin, og hver Mand af Israel rustede sig mod dem til Krig, mod Gibea. 21 Da gik Benjamins Børn ud af Gibea, og de fordærvede af Israel paa den samme Dag to og tyve tusinde Mænd, (som de sloge) til Jorden. 22 Men Folket af Israels Mænd styrkede sig og bleve ved at ruste sig til Krig paa det samme Sted, hvor de havde rustet sig paa den første Dag. 23 Og Israels Børn droge op og græd for Herrens Ansigt indtil Aftenen, og de adspurgte Herren og sagde: Skal jeg ydermere blive ved at komme frem til Krig mod Benjamins, min Broders, Børn? og Herren sagde: Drager op til ham. 24 Og Israels Børn kom nær til Benjamins Børn paa den anden Dag. 25 Og Benjamin gik ud imod dem af Gibea paa den anden Dag, og de fordærvede af Israels Børn endnu atten tusinde Mænd, (som de sloge) til Jorden; alle disse uddroge Sværd. 26 Da droge alle Israels Børn op, ja alt Folket, og kom til Guds Huus og græd, og bleve der for Herrens Ansigt, og de fastede den samme Dag indtil Aften; og de offrede Brændoffere og Takoffere for Herrens Ansigt. 27 Og Israels Børn adspurgte Herren; men Guds Pagtes Ark var der i de Dage. 28 Og Pinehas, Søn af Eleasar, Arons Søn, stod for hans Ansigt i de samme Dage og sagde: Skal jeg blive ved ydermere at gaae ud til Krig imod Benjamins, min Broders, Børn, eller lade af? og Herren sagde: Drager op, thi imorgen vil jeg give ham i din Haand. 29 Og Israel satte Baghold hos Gibea trindt omkring. 30 Saa droge Israels Børn op imod Benjamins Børn paa den tredie Dag, og de rustede sig imod Gibea, som to Gange (tilforn). 31 Da gik Benjamins Børn ud imod Folket; de afdroges fra Staden, og de begyndte at slaae nogle af Folket, som bleve ihjelslagne, som (tilforn) de to Gange, paa de alfare Veie, af hvilke een løber op til Bethel, og een til Gibea paa Marken, ved tredive Mænd i Israel. 32 Da sagde Benjamins Børn: De ere slagne for vort Ansigt, ligesom forhen; men Israels Børn sagde: Lader os flye, at vi kunne afdrage dem fra Staden, paa de alfare Veie. 33 Da gjorde alle Israels Mænd sig rede af deres Sted og rustede sig i Baal-Thamar, og Israels Baghold drog ud af sit Sted, af den Hule ved Geba. 34 Og ti tusinde Mænd, udvalgte af al Israel, kom tvært over for Gibea, og Krigen blev svar; men de, de vidste ikke, at det Onde skulle ramme dem. 35 Saa slog Herren Benjamin for Israels Ansigt, og Israels Børn fordærvede af Benjamin paa den samme Dag fem og tyve tusinde og hundrede Mænd; alle disse uddroge Sværd. 36 Og Benjamins Børn saae, at de vare slagne; thi Israels Børn gave Benjamin Rum, fordi de forlode sig paa Bagholdet, som de havde sat ved Gibea. 37 Og Bagholdet skyndte sig og faldt ind paa Gibea; og Bagholdet drog frem og slog den ganske Stad med skarpe Sværd. 38 Og de Mænd af Israel havde (sat) en bestemt Tid med Bagholdet, (nemlig) naar de lode megen (og) høi Røg opgaae af Staden. 39 Da vendte Israels Mænd sig i Krigen, og Benjamin begyndte at slaae dem, som bleve ihjelslagne af Israels Mænd, ved tredive Mænd; thi de sagde: Visseligen, han, han er slagen for vort Ansigt, som i den første Krig. 40 Da begyndte en høi (Røg), en Støtte af Røg, at opgaae af Staden, og Benjamin saae om bag sig, og see, den hele Stad gik op (i Røg) mod Himmelen. 41 Og Israels Mænd vendte sig, men Benjamins Mænd forfærdedes; thi de saae, at Ondt vilde ramme dem. 42 Og de vendte sig for Israels Mænds Ansigt paa den Vei til Ørken, men Krigen forfulgte dem; og de af Stæderne fordærvede dem midt imellem sig. 43 De omgave Benjamin, de lode forfølge ham; hvor han hvilede, lode de ham nedtræde, indtil tvært over for Gibea, mod Solens Opgang. 44 Og der faldt af Benjamin atten tusinde Mænd; alle disse vare stridbare Mænd. 45 Da vendte de sig og flyede mod Ørken til den Klippe Rimmon, og de sloge her og der paa de alfare Veie fem tusinde Mænd, og de forfulgte dem indtil Gideom, og de sloge af dem to tusinde Mænd. 46 Og alle de, som faldt af Benjamin, vare fem og tyve tusinde Mænd, som uddroge Sværd paa den samme Dag; alle disse vare stridbare Mænd. 47 Og sex hundrede Mænd vendte sig og flyede mod Ørken til den Klippe Rimmon; og de bleve i den Klippe Rimmon fire Maaneder. 48 Og Israels Mænd vendte tilbage til Benjamins Børn og sloge dem med skarpe Sværd, baade Folket af Stæderne og Fæet, ja alt det, som fandtes; ogsaa alle Stæderne, som fandtes, satte de Ild paa.