Verse 4

De, de gjorde en Konge, men (de havde det) ikke af mig, de satte en Fyrste, og jeg vidste det ikke; de gjorde sig Afguder af deres Sølv og deres Guld, paa det de skulde udryddes.

Referenced Verses

  • Hos 2:8 : 8 Og hun, hun vidste ikke, at jeg, jeg haver givet hende Kornet og Mosten og Olien; og jeg haver givet hende meget Sølv og Guld, (som) de brugte Baal (til Ære).
  • Hos 13:2 : 2 Og nu bleve de ved at synde, og gjorde sig et støbt Billede af deres Sølv, Afguder ved deres Forstand, (det var) altsammen Mesteres Gjerning; de sagde om dem: De Mennesker, som offre, skulle kysse Kalvene.
  • 2 Kong 15:10-30 : 10 Og Sallum, Jabes Søn, gjorde et Forbund mod ham, og slog ham for Folket og dræbte ham, og blev Konge i hans Sted. 11 Men det Øvrige af Sacharias Handeler, see, de Ting ere skrevne i Israels Kongers daglige Handelers Bog. 12 Dette er Herrens Ord, som han talede til Jehu, sigende: (Dine) Sønner i det fjerde Led skulle sidde af dig paa Israels Throne; og det skede saa. 13 Sallum, Jabes Søn, blev Konge i det ni og tredivte Usias, Judæ Konges, Aar og regjerede en Maaned i Samaria. 14 Thi Menahem, Gadi Søn, drog op fra Thirza og kom til Samaria, og slog Sallum, Jabes Søn, i Samaria og dræbte ham, og blev Konge i hans Sted. 15 Men det Øvrige af Sallums Handeler og hans Forbund, som han forbandt sig med, see, de Ting ere skrevne i Israels Kongers daglige Handelers Bog. 16 Da slog Menahem Thiphsah og Alle, som vare i den, og dens Landemærke fra Thirza; fordi man ikke oplod (for ham), derfor slog han (dem); alle de Frugtsommelige derudi søndersled han. 17 I det ni og tredivte Asarias, Judæ Konges, Aar blev Menahem, Gadi Søn, Konge over Israel ti Aar i Samaria. 18 Og han gjorde det, som var ondt for Herrens Øine; han veg ikke fra Jeroboams, Nebats Søns, Synder, som han kom Israel til at synde med, alle sine Dage. 19 (Da) kom Phul, Kongen af Assyrien, over Landet, og Menahem gav Phul tusinde Centner Sølv, at han skulde holde med ham, at bekræfte Riget i hans Haand. 20 Og Menahem udbragte det Sølv af Israel, af alle de Vældige og Formuende, til at give Kongen af Assyrien, (nemlig) halvtredsindstyve Sekel Sølv for enhver Mand; saa drog Kongen af Assyrien tilbage og blev ikke der i Landet. 21 Men det Øvrige af Menahems Handeler og alt det, han gjorde, ere de Ting ikke skrevne i Israels Kongers daglige Handelers Bog? 22 Og Menahem laae med sine Fædre, og Pekahja, hans Søn, blev Konge i hans Sted. 23 I det halvtredsindstyvende Asarias, Judæ Konges, Aar blev Pekahja, Menahems Søn, Konge over Israel i Samaria i to Aar. 24 Og han gjorde det, som var ondt for Herrens Øine; han veg ikke fra Jeroboams, Nebats Søns, Synder, som han kom Israel til at synde med. 25 Og Pekah, Remalias Søn, hans Høvedsmand, gjorde et Forbund mod ham og slog ham i Samaria i Kongens Huses Palads med Argob og med Arje og halvtredsindstyve Mænd med ham af de Gileaditers Børn; og han dræbte ham og blev Konge i hans Sted. 26 Men det Øvrige af Pekahjas Handeler og alt det, han gjorde, see, de Ting ere skrevne i Israels Kongers daglige Handelers Bog. 27 I det to og halvtredsindstyvende Asarias, Judæ Konges, Aar blev Pekah, Remalias Søn, Konge over Israel i Samaria i tyve Aar. 28 Og han gjorde det, som var ondt for Herrens Øine; han veg ikke fra Jeroboams, Nebats Søns, Synder, som han kom Israel til at synde med. 29 I Pekahs, Israels Konges, Dage kom Tiglath-Pileser, Kongen af Assyrien, og tog Ijon og Abel-Beth-Maacha og Janoah og Kedes og Hasor og Gilead og Galilæa, alt Naphthali Land; og han førte dem bort til Assyrien. 30 Og Hosea, Elas Søn, gjorde et Forbund imod Pekah, Remalias Søn, og slog ham og dræbte ham, og blev Konge i hans Sted i det tyvende Jothams, Usias Søns, Aar.
  • Jer 44:7-8 : 7 Og nu, saa sagde Herren, Zebaoths Gud, Israels Gud: Hvorfor gjøre I denne store Ondskab imod eders Sjæle, saa at (jeg maa) udrydde eder Mand og Qvinde, spæde og diende Børn af Juda, og lade Intet, (som er) øvrigt, blive ydermere til overs for eder, — 8 at opirre mig med eders Hænders Gjerninger ved at gjøre Røgelse for andre Guder i Ægypti Land, som I ere indkomne udi til at være fremmede der; paa det (jeg skal) udrydde eder, og paa det at I skulle blive til en Forbandelse og til en Forhaanelse iblandt alle Hedningerne paa Jorden?
  • Esek 18:31 : 31 Kaster fra eder alle eders Overtrædelser, med hvilke I have overtraadt, og gjører eder et nyt Hjerte og en ny Aand thi hvorfor ville I døe, Israels Huus?
  • 1 Kong 12:16-20 : 16 Der al Israel saae, at Kongen ikke vilde høre dem, da gav Folket Kongen et Svar tilbage og sagde: Hvad Deel have vi hos David? og vi have ingen Arv hos Isai Søn; Israel, (drag) til dine Pauluner! see nu til dit Huus, o David! Saa gik Israel til sine Pauluner. 17 Dog Israels Børn, som boede i Judæ Stæder, over dem regjerede Rhoboam. 18 Da sendte Kong Rhoboam Adoram, som var Rentemester, (til dem,) og al Israel stenede ham med Stene, at han døde; men Kong Rhoboam brugte (al sin) Styrke til at komme op i Vognen for at flye til Jerusalem. 19 Saa faldt Israel af fra Davids Huus indtil denne Dag. 20 Og det skede, der al Israel hørte, at Jeroboam var kommen tilbage, da sendte de hen og kaldte ham til Menigheden og gjorde ham til Konge over al Israel; der var Ingen, (som fulgte) efter Davids Huus, foruden Judæ Stamme alene.
  • 1 Kong 12:28 : 28 Derfor holdt Kongen et Raad og gjorde to Guldkalve; og han sagde til dem: Det er eder for meget at gaae op til Jerusalem; see, dine Guder, Israel! som opførte dig af Ægypti Land.
  • 1 Kong 13:34 : 34 Og denne Gjerning blev Jeroboams Huus til Synd, og at han skulde udslettes og ødelægges af Jorderige.
  • 1 Kong 16:31 : 31 Og det skede, at han agtede ringe, at han vandrede i Jeroboams, Nebats Søns, Synder, og han tog en Hustru Jesabel, Ethbaals, de Zidoniers Konges, Datter; og han gik hen og tjente Baal og tilbad ham.
  • Hos 13:9-9 : 9 Din Fordærvelse er af dig selv, o Israel! men i mig er din Hjælp. 10 Hvor er nu din Konge, at han kan frelse dig i alle dine Stæder? og dine Dommere, om hvilke du sagde: Giv mig en Konge og Fyrster?
  • Matt 25:12 : 12 Men han svarede og sagde: Sandelig siger jeg eder, jeg kjender eder ikke.
  • Luk 13:25 : 25 Derefter, naar Huusbonden er opstanden og haver tillukket Døren, skulle I komme til at staae udenfor, og banke paa Døren og sige: Herre, Herre, lad op for os! og han skal svare og sige til eder: Jeg kjender eder ikke, hvorfra I ere.
  • Luk 13:27 : 27 Og han skal sige: Jeg siger eder, jeg kjender eder ikke, hvorfra I ere; viger fra mig, alle I, som beflitte eder paa Uretfærdighed!
  • Joh 10:14 : 14 Jeg er den gode Hyrde, og jeg kjender Mine og kjendes af Mine.
  • Gal 4:9 : 9 Men nu, da I kjende Gud, ja meget mere ere kjendte af Gud, hvorledes vende I da atter tilbage til den svage og fattige Børnelærdom, hvoraf I atter paany ville gjøre Eder til Trælle?