Verse 23
Forkynder de Ting, som skulle komme herefter, saa kunne vi vide, at I ere Guder; ja gjører vel eller gjører ilde, saa ville vi see os om og besee det med hverandre.
Referenced Verses
- Jes 42:9 : 9 See, de forrige Ting ere komne, og jeg forkynder de nye; før de skulle oprinde, vil jeg lade eder høre (om dem).
- Jes 44:7-8 : 7 Og hvo er som jeg, der kan kalde og kundgjøre det, og ordentligen beskikke det for mig, siden jeg satte Folk i Verden? og lad dem forkynde dem de tilkommende Ting og dem, som skulle komme. 8 Frygter ikke og forfærdes ikke! lod jeg dig ikke høre det fra den (Tid) og kundgjorde det? og I ere mine Vidner; mon der være en Gud foruden mig? ja, der er ikke en Klippe, jeg kjender den ikke.
- Jer 10:5 : 5 De ere som et Palmetræ, af drevet (Arbeide), men kunne ikke tale; de maae jo bæres, thi de kunne ikke gaae; I skulle ikke frygte for dem, thi de kunne ikke gjøre Ondt, og der er heller ingen (Magt) hos dem til at gjøre Godt.
- Joh 13:19 : 19 Fra nu af siger jeg eder det, førend det skeer, at, naar det er skeet, I skulle troe, at jeg er (den, jeg er).
- Apg 15:18 : 18 Gud kjender alle sine Gjerninger fra Evighed af.
- Jes 45:3 : 3 Jeg vil give dig de Liggendefæ, (som ligge) i Mørket, og de skjulte Klenodier, at du skal fornemme, at jeg er Herren, Israels Gud, som kalder (dig) ved dit Navn.
- Jes 45:7-8 : 7 som danner Lys og skaber Mørke, som gjør Fred og skaber Ulykke; jeg er Herren, som gjør alle disse Ting. 8 I Himle! drypper fra oven ned, og de øverste Skyer skulle flyde med Retfærdighed; Jorden skal oplades, og de skulle bære Saligheds Frugt, og Retfærdighed skal oprinde tillige; jeg, Herren, jeg haver skabt det.
- Jes 46:7 : 7 De løfte ham op paa Skuldrene, de bære ham og sætte ham paa sit Sted; der staaer han, han viger ikke fra sit Sted; vilde (Nogen) end raabe til ham, skal han dog ikke svare, han kan ikke frelse ham af hans Nød.
- Jes 46:9-9 : 9 Kommer de forrige Ting ihu fra gammel Tid; thi jeg er Gud, og Ingen ydermere, (ja, jeg er) Gud, og Ingen er som jeg, 10 som kundgjør fra Begyndelsen det Sidste, og fra fordum (Tid) de Ting, som ikke (endnu) ere gjorte, som siger: Mit Anslag skal bestaae, og jeg vil gjøre alt det, som mig behager.