Verse 12
Og jeg gav Baruch, Søn af Nerija, Søn af Mahasia, Kjøbebrevet, for Hanameels, min Farbroders (Søns), Øine, og for de Vidners Øine, som havde skrevet i Kjøbebrevet, for alle Jødernes Øine, som sadde i Fængslets Forgaard.
Referenced Verses
- Jer 32:16 : 16 Og jeg bad til Herren, efterat jeg havde antvordet Baruch, Nerijas Søn, Kjøbebrevet, og sagde:
- Jer 51:59 : 59 Det Ord, som Jeremias, Propheten, befoel Seraja, Søn af Nerija, Søn af Mahasia, der han drog til Babel med Zedekias, Judæ Konge, i hans Riges det fjerde Aar; men Seraja var en fredelig Fyrste.
- Jer 36:4-5 : 4 Da kaldte Jeremias ad Baruch, Nerijas Søn, og Baruch skrev af Jeremias Mund alle Herrens Ord, som han havde talet til ham, paa den Bogs Rolle. 5 Og Jeremias befoel Baruch og sagde: Jeg er indelukket, jeg kan ikke gaae ind i Herrens Huus.
- Jer 36:26 : 26 Og Kongen bød Jerahmeel, Melechs Søn, og Seraja, Asriels Søn, og Selemja, Abdeels Søn, at gribe Baruch, Skriveren, og Jeremias, Propheten; men Herren lod skjule dem.
- Jer 36:32 : 32 Da tog Jeremias en anden Rolle og gav Baruch, Nerijas Søn, Skriveren, den, og han skrev derpaa af Jeremias Mund alle den Bogs Ord, som Jojakim, Kongen i Juda, lod opbrænde i Ilden; og der bleve endnu tillagte mange Ord foruden dem, ligesom de.
- Jer 43:3-6 : 3 Men Baruch, Nerijas Søn, tilskynder dig imod os, for at give os i de Chaldæers Haand til at dræbe os eller at bortføre os til Babel. 4 Saa hørte ikke Johanan, Kareachs Søn, og alle Høvedsmændene for Hærene og alt Folket Herrens Røst, at blive i Judæ Land. 5 Men Johanan, Kareachs Søn, og alle Høvedsmændene for Hærene toge alt det Overblevne af Juda, som vare komne tilbage fra alle Hedningerne, hvorhen de vare fordrevne, at boe i Judæ Land, 6 (nemlig) Mændene og Qvinderne og de smaae Børn og Kongens Døttre og hver Person, som Nebusar-Adan, den Øverste for Drabanterne, havde ladet blive hos Gedalja, Søn af Ahikam, Søn af Saphan, og Jeremias, Propheten, og Baruch, Nerijas Søn.
- Jer 45:1-5 : 1 Det Ord, som Jeremias, Propheten, talede til Baruch, Nerijas Søn, der han skrev disse Ord i en Bog af Jeremias Mund, i det fjerde Jojakims, Josias Søns, Judæ Konges, Aar, sigende: 2 Saa siger Herren, Israels Gud, om dig, Baruch: 3 Du sagde: Vee mig nu! thi Herren haver lagt min Sorrig til min Smerte; jeg er træt af mit Suk og finder ingen Rolighed. 4 Saa skal du sige til ham: Saa sagde Herren: See, det jeg byggede, nedbryder jeg, og det jeg plantede, oprykker jeg, ja dette ganske Land. 5 Og du, du søger dig store Ting, (men) du skal ikke søge (dem); thi see, jeg lader komme Ulykke over alt Kjød, siger Herren, men jeg vil give dig din Sjæl til Bytte i alle de Steder, hvorhen du drager.
- Jer 36:16-19 : 16 Og det skede, der de hørte alle disse Ord, forfærdedes de, den Ene med den Anden, og de sagde til Baruch: Vi ville vist give Kongen alle disse Ord tilkjende. 17 Og de spurgte Baruch ad og sagde; Giv os dog tilkjende, hvorledes skrev du alle disse Ord af hans Mund? 18 Og Baruch sagde til dem: Han udraabte alle disse Ord af sin Mund til mig, og jeg skrev med Blæk i Bogen. 19 Da sagde Fyrsterne til Baruch: Gak, skjul dig, du og Jeremias, at Ingen veed, hvor I ere.
- 2 Kor 8:21 : 21 idet vi have Omsorg for det Gode, ikke alene for Herren, men ogsaa, for Menneskene.