Verse 6

(Men) om jeg (end) taler, forhindres min Pine ikke, og lader jeg af, hvad skulde gaae bort fra mig?

Referenced Verses

• Job 10:1 : 1 Min Sjæl kjedes ved mit Liv; jeg vil slippe min Klage løs over mig, jeg vil tale i min Sjæls Bitterhed.
• Sal 88:15-18 : 15 Hvorfor forkaster du, Herre! min Sjæl? du skjuler dit Ansigt for mig. 16 Af Ungdom er jeg elendig, og (som den, der) opgiver Aanden; jeg bærer dine Forfærdelser, jeg maa tvivle (om Fremtiden). 17 Dine Grumheder ere gangne over mig, dine Forfærdelser have (næsten) udryddet mig. 18 De omkringgave mig som Vand den ganske Dag, de omringede mig tilsammen.
• Sal 77:1-9 : 1 Til Sangmesteren for Jeduthun; Asaphs Psalme. 2 Min Røst er til Gud, og jeg vil raabe; min Røst er til Gud, og han skal vende sine Øren til mig. 3 Jeg søgte Herren paa min Nøds Dag, min Haand var om Natten udrakt og lod ikke af, min Sjæl vægrede sig ved at lade sig trøste. 4 Kom jeg Gud ihu, da blev jeg urolig, talede jeg, da forsmægtede min Aand. Sela. 5 Du holdt mine Øine vaagne, jeg var bekymret og talede ikke. 6 Jeg tænkte paa de Dage fra fordum (Tid), paa de Aar af Evighederne. 7 Jeg kom min Strængeleg ihu om Natten, jeg talede i mit Hjerte, og min Aand randsagede. 8 Skal da Herren bortkaste i Evighederne, og ikke blive ved at have Behagelighed (til mig) ydermere? 9 Er hans Miskundhed ude evindelig? haver hans Tilsagn faaet Ende fra Slægt til Slægt?