Verse 7

Visseligen, nu gjør han mig træt; du ødelagde al min Forsamling.

Referenced Verses

  • Job 7:3 : 3 saaledes haver jeg faaet Forfængeligheds Maaneder mig til Arv, og de have talt mig møisommelige Nætter til.
  • Job 1:15-19 : 15 Da faldt de af Scheba ind og toge dem, og sloge Drengene med skarpe Sværd; og jeg er aleneste undkommen, jeg, jeg alene, for at give dig det tilkjende. 16 Der denne endnu talede, da kom den (Anden) og sagde: Guds Ild faldt af Himmelen og blev optændt paa Faarene og paa Drengene, og fortærede dem; og jeg er aleneste undkommen, jeg, jeg alene, for at give dig det tilkjende. 17 Der denne endnu talede, da kom den (Tredie) og sagde: Chaldæerne gjorde tre Hobe, og overfaldt Kamelerne og toge dem, og sloge Drengene med skarpe Sværd; og jeg er aleneste undkommen, jeg, jeg alene, for at give dig det tilkjende. 18 (Men) der denne endnu talede, da kom den (Fjerde) og sagde: Dine Sønner og dine Døttre aade og drak Viin i deres førstefødte Broders Huus. 19 Og see, der kom et stort Veir fra hiin Side Ørken og stødte an mod Husets fire Hjørner, at det faldt paa Drengene, og de døde, og jeg er aleneste undkommen, jeg, jeg alene, for at give dig det tilkjende.
  • Job 3:17 : 17 Der have Ugudelige afladt (at gjøre) Uro, og der hvile de Kraftesløse.
  • Job 7:16 : 16 Jeg er kjed, jeg skal (dog) ikke leve evindeligen; lad af fra mig, thi mine Dage ere Forfængelighed.
  • Job 10:1 : 1 Min Sjæl kjedes ved mit Liv; jeg vil slippe min Klage løs over mig, jeg vil tale i min Sjæls Bitterhed.
  • Job 29:5-9 : 5 da den Almægtige endnu var hos mig, da mine Drenge vare omkring mig; 6 da jeg toede mine Trin i Smør, og Klippen hos mig udgød Oliebække; 7 da jeg udgik til Porten for Staden, da jeg lod berede mit Sæde paa Gaden; 8 da Drengene saae mig og skjulte sig, og de Udlevede stode op, (og) de bleve staaende; 9 da de Øverste holdt op at tale, og de lagde Haanden paa deres Mund; 10 da Fyrsternes Røst skjulte sig, og deres Tunge hængte ved deres Gane. 11 Naar et Øre hørte (mig), da prisede det mig salig, og naar et Øie saae mig, da gav det mig Vidnesbyrd. 12 Thi jeg reddede den Fattige, som skreg, og en Faderløs, som havde ingen Hjælper. 13 Hans Velsignelse, som (ellers) maatte omkommet, kom over mig, og jeg frydede Enkers Hjerte. 14 Jeg iførte mig Retfærdighed, og den beklædte mig; min Ret var som en Kappe og en (fyrstelig) Hue. 15 Jeg var den Blindes Øine, og jeg var den Lammes Fødder. 16 Jeg var de Fattiges Fader, og den Tvistighed, som jeg ikke vidste, den undersøgte jeg. 17 Og jeg sønderbrød den Uretfærdiges Kindtænder, og jeg gjorde, at han maatte kaste Rovet af sine Tænder. 18 Og jeg sagde: Jeg vil opgive Aanden i min Rede, og gjøre Dagene mangfoldige som Sand. 19 Min Rod var udbredt ved Vand, og Duggen blev om Natten paa min Høst. 20 Min Herlighed var ny hos mig, og min Bue forbedrede sig i min Haand. 21 De hørte (mig) og ventede, og taug til mit Raad. 22 De talede ikke anden Gang efter mit Ord, og min Tale dryppede paa dem. 23 Thi de ventede paa mig som paa Regn, og de gabede med deres Munde som efter sildig Regn. 24 Loe jeg til dem, (da) troede de (det) ikke, og de gjorde ikke, at mit Ansigts Lys faldt. 25 (Naar) jeg udvalgte deres Vei, da maatte jeg sidde øverst, og jeg boede som en Konge iblandt Tropperne, som den, der trøster de Sørgende.
  • Sal 6:6-7 : 6 Thi (der skeer) ingen Erindring om dig i Døden; hvo vil takke dig i Graven? 7 Jeg er træt af mine Suk, jeg kommer min Seng til at svømme den ganske Nat; jeg gjennembløder mit Leie med min Graad.
  • Ordsp 3:11-12 : 11 Min Søn! foragt ikke Herrens Tugt, og kjedes ikke ved hans Straf. 12 Thi Herren straffer den, som han elsker, og haver Behagelighed, (til ham), som en Fader til en Søn.
  • Jes 50:4 : 4 Den Herre Herre haver givet mig de Lærtes Tunge, at vide at tale i Tide et Ord med en Træt; han skal opvække, ja hver Morgen opvække mit Øre til at høre som de, (der ere) lærte.
  • Mika 6:13 : 13 Og jeg, jeg haver ogsaa gjort dig syg, idet jeg slog dig, (og) ødelagde dig for dine Synders, Skyld.