Verse 4

Dersom dine Sønner have syndet for ham, da haver han henkastet dem formedelst deres Overtrædelser.

Referenced Verses

• Job 1:5 : 5 Og det skede, naar Gjæstebudsdagene vare omme, da sendte Job hen og helligede dem, og stod aarle op om Morgenen og offrede Brændoffere efter deres alles Tal; thi Job sagde: Maaskee mine Sønner have syndet og bandet Gud i deres Hjerte; saaledes gjorde Job alle de Dage.
• Job 1:18-19 : 18 (Men) der denne endnu talede, da kom den (Fjerde) og sagde: Dine Sønner og dine Døttre aade og drak Viin i deres førstefødte Broders Huus. 19 Og see, der kom et stort Veir fra hiin Side Ørken og stødte an mod Husets fire Hjørner, at det faldt paa Drengene, og de døde, og jeg er aleneste undkommen, jeg, jeg alene, for at give dig det tilkjende.
• Job 5:4 : 4 Hans Børn skulle være langt fra Frelse og sønderstødes i Porten, og der skal Ingen være, som redder (dem).
• Job 18:16-19 : 16 Hans Rødder skulle tørres nedentil, og oventil skal hans Green afskjæres. 17 Hans Ihukommelse skal omkomme af Landet, og han skal intet Navn have paa Gaderne. 18 De skulle udstøde ham fra Lys til Mørke, og bortstøde ham fra Jorderige. 19 Han skal ikke have en Søn og ei en Sønnesøn iblandt sit Folk, og der skal Ingen blive øvrig i hans Boliger.
• 1 Mos 13:13 : 13 Og de Mænd i Sodoma vare onde og syndede saare mod Herren.
• 1 Mos 19:13-25 : 13 Thi vi skulle fordærve dette Sted; thi deres Skrig er blevet stort for Herrens Aasyn, og Herren sendte os til at fordærve det. 14 Og Loth gik ud og talede med sine Svigersønner, som skulde tage hans Døttre, og sagde: Staaer op, gaaer ud af dette Sted, thi Herren vil fordærve Staden; men han syntes for sine Svigersønners Øine, som han gjækkede. 15 Og der det begyndte at dages, da skyndte Englene paa Loth og sagde: Staa op, tag din Hustru og dine to Døttre, som ere tilstede, at du ikke og ødelægges i Stadens Misgjerning. 16 Der han tøvede, da toge Mændene ham ved Haanden, og hans Hustru ved Haanden, og hans to Døttre ved Haanden, fordi Herren vilde spare ham; og de ledede ham ud og lode ham blive udenfor Staden. 17 Og det skede, der de havde udledet dem udenfor, da sagde En: Frels dit Liv, see ikke bag dig, og bliv ikke i al denne Slette; frels dig paa Bjerget, at du ikke ødelægges. 18 Da sagde Loth til dem: Ak nei, Herre! 19 See nu, din Tjener haver fundet Naade for dine Øine, og du haver ladet din Miskundhed blive stor, som du haver beviist mig, at lade mig leve; og jeg, jeg kan ikke frie mig paa Bjerget, mig maatte komme noget Ondt til, at jeg døde. 20 See, Kjære, denne Stad er hart hos, den kunde jeg flye til, og den samme er liden; Kjære, der vil jeg frelse mig, er den ikke liden? at min Sjæl maa leve. 21 Da sagde han til ham: See, jeg haver og bønhørt dig i dette Stykke, at jeg ikke vil omkaste den Stad, som du haver talet om. 22 Skynd dig, red dig der! thi jeg kan Intet gjøre, før du kommer derhen. Derfor kaldes den Stads Navn Zoar. 23 Solen var opgangen over Jorden, og Loth kom til Zoar. 24 Og Herren lod regne over Sodoma og over Gomorra Svovel og Ild fra Herren af Himmelen. 25 Og han omkastede disse Stæder og den ganske Egn, og alle Indbyggerne i Stæderne, og Jordens Grøde.