Verse 6
Thi et Folk drager op i mit Land, (som er) mægtigt, og (der er) ikke Tal paa; det haver Tænder som en Løves Tænder, og haver en gammel Løves Kindtænder.
Referenced Verses
- Joel 2:25 : 25 Og jeg vil give eder Aarene igjen, som Græshoppen, Oldenborren og Kornormen og Kaalormen aade, (som vare) min store Hær, som jeg havde sendt paa eder.
- Åp 9:7-9 : 7 Og Græshoppernes Skikkelser lignede Heste, udrustede til Krig, og paa deres Hoveder vare som Kroner af Guld, og deres Ansigter vare som Menneskers Ansigter. 8 Og de havde Haar som Qvinders Haar, og deres Tænder vare som Løvers. 9 Og de havde Pantsere som Jernpantsere, og deres Vingers Lyd var som Lyd af Vogne, naar mange Heste løbe i Krig. 10 Og de havde Stjerter ligesom Skorpioner, og der vare Braadde i deres Stjerter, og deres Magt var til at skade Menneskene i fem Maaneder.
- Sal 107:34 : 34 et frugtbart Land til et salt (Land) for deres Ondskab, som boede deri.
- Ordsp 30:14 : 14 en Slægt, hvis Tænder ere Sværd, og hvis Kindtænder ere Knive til at fortære de Elendige af Landet og de Fattige iblandt Menneskene.
- Ordsp 30:25-27 : 25 Myrerne ere ikke et stærkt Folk, alligevel berede de deres Spise om Sommeren; 26 Kaninerne ere et afmægtigt Folk, dog sætte de deres Huus i Klippen; 27 Græshopperne have ingen Konge, alligevel drage de alle ud, delende sig (i Hobetal);
- Jes 8:8 : 8 og den skal fare frem i Juda, overskylle og gaae over, indtil den naaer til Halsen, og dens udbredte Vinger skulle fylde dit Land, o Immanuel! (saa) vidt (som det er).
- Jes 32:13 : 13 (Thi) der skulle opvoxe Torne (og) Tidsler paa mit Folks Mark, ja paa alle Glædskabs Huse i den lystige Stad.
- Hos 9:3 : 3 De skulle ikke blive i Herrens Land; men Ephraim skal drage igjen til Ægypten, og de skulle æde urene Ting i Assyrien.
- Joel 2:2-9 : 2 En mørk og dunkel Dag, en Dag med Sky og stor Mørkhed, er som Morgenrøden udbredt over Bjergene, et stort og mægtigt Folk, hvis Lige haver ikke været fra Verdens (Begyndelse) og ei heller skal være efter det, saa mange Aar (der er) Slægt efter anden til. 3 En Ild fortærer foran det, og efter det skal en Lue optænde; foran det er Landet som Edens Have, men efter det som en (meget) øde Ørk, og Ingen skal undkomme for det. 4 Dets Skikkelse er som Hestes Skikkelse, og som Ryttere skulle de rende. 5 De skulle springe paa Bjergenes Toppe, som Vogne rumle, som en Ildslue sprager, der fortærer Halm, som et mægtigt Folk, der er rustet til Krig. 6 Folkene skulle bæve for dets Ansigt; alle Ansigter skulle blive ganske sorte. 7 De skulle løbe som de Vældige, og stige op paa Muren som Krigsmænd; og de skulle drage, hver paa sine Veie, og ikke forvende deres Stier. 8 Og de skulle ikke fortrykke, den Ene den Anden, de skulle gaae, hver paa sin banede Vei, og de skulle falde over Vaaben, men ikke saares. 9 De skulle løbe om i Staden, løbe paa Muren, opstige i Husene; de skulle komme ind igjennem Vinduerne som en Tyv. 10 Jorden bæver for deres Ansigt, Himmelen bæver; Sol og Maane blive sorte, og Stjernerne forholde deres Skin. 11 Thi Herren udgiver sin Røst for sin Hær, thi hans Leir er saare stor, thi den er mægtig, som skal udrette hans Ord; thi Herrens Dag er stor og saare forfærdelig, og hvo kan taale den?