Verse 11

Og Herrens Engel kom og satte sig under den Eeg, som er i Ophra, som hørte Joas, den Abi-Esriter, til; og dennes Søn Gideon tærskede Hvede i en Viinperse, at han kunde føre det hastigt bort fra de Midianiters Ansigt.

Referenced Verses

  • Jos 17:2 : 2 Men for de øvrige af Manasse Børn, iblandt deres Slægter, var (og falden en Lod, nemlig) for Abiesers Børn, og for Heleks Børn, og for Asriels Børn, og for Sechems Børn, og for Hephers Børn, og for Semidæ Børn; disse ere Manasse, Josephs Søns, Børn, Mandkjønnene iblandt deres Slægter.
  • Hebr 11:32 : 32 Dog hvi taler jeg mere? Tiden vilde jo fattes mig, hvis jeg fortalte om Gideon og Barak og Samson og Jephtha, om David og Samuel og Propheterne,
  • Dom 13:3 : 3 Og Herrens Engel aabenbaredes for Qvinden og sagde til hende: See, Kjære, du er ufrugtsommelig og føder ikke, men du skal blive frugtsommelig og føde en Søn.
  • Dom 8:2 : 2 Og han sagde til dem: Hvad har jeg nu gjort, som I? er ikke Ephraims Eftersankning bedre end Abiesers Viinhøst?
  • Dom 13:18-20 : 18 Og Herrens Engel sagde til ham: Hvi spørger du dette om mit Navn? thi det er underligt. 19 Da tog Manoah et Bukkekid og Madofferet, og offrede det for Herren paa Klippen; og han gjorde det underligen, men Manoah og hans Hustru saae til. 20 Og det skede, der Luen foer op af Alteret til Himmelen, da foer Herrens Engel op i Luen af Alteret; der Manoah og hans Hustru saae det, da faldt de paa deres Ansigter til Jorden.
  • Jes 63:9 : 9 I al deres Angest var ikke Angest, og hans Ansigts Engel frelste (dem); han, han gjenløste dem for sin Kjærligheds Skyld, og fordi han sparede (dem), og han lagde dem paa (sig selv) og bar dem alle Dage fra gammel (Tid).
  • 1 Mos 16:7 : 7 Men Herrens Engel fandt hende ved en Vandkilde i Ørken, ved den Kilde paa Veien til Sur.
  • 1 Mos 48:16 : 16 den Engel, som haver igjenløst mig fra alt Ondt, velsigne Drengene, at de maae kaldes efter mit Navn og efter mine Fædres, Abrahams og Isaks, Navn, og at de maae blive mange som Fiske, midt i Landet.
  • Jos 18:23 : 23 og Avim og Para og Ophra,
  • Dom 2:1-5 : 1 Og Herrens Engel kom op fra Gilgal til Bochim og sagde: Jeg haver ført eder op af Ægypten og ført eder i det Land, som jeg svoer eders Fædre, og jeg sagde: Jeg vil ikke rygge min Pagt med eder i Evighed. 2 Og I skulle ikke gjøre Pagt med dette Lands Indbyggere, I skulle nedbryde deres Altere; men I hørte ikke min Røst; hvi have I gjort dette? 3 Da sagde jeg ogsaa: Jeg vil ikke uddrive dem fra eders Ansigt, men de skulle være eder paa Siderne, og deres Guder skulle være eder til en Snare. 4 Og det skede, der Herrens Engel havde talet disse Ord til alle Israels Børn, da opløftede Folket deres Røst, og de græd. 5 Og de kaldte det samme Steds Navn Bochim, og de offrede Herren der.
  • Dom 5:23 : 23 Forbander Meros, sagde Herrens Engel, forbander heftig dens Indbyggere, fordi de kom ikke Herren til Hjælp, Herren til Hjælp iblandt de Vældige.
  • Dom 6:14-16 : 14 Da vendte Herren sig til ham og sagde: Gaa hen i denne din Kraft, og du skal frelse Israel af Midianiternes Haand; haver jeg ikke sendt dig? 15 Og han sagde til ham: (Hør) mig, Herre! hvormed skal jeg frelse Israel? see, min Slægt er den ringeste i Manasse, og jeg er den Yngste i min Faders Huus. 16 Og Herren sagde til ham: Sandelig, jeg vil være med dig, og du skal slaae Midianiterne som een Mand.