Verse 15

Og Præsten skal bære det til Alteret og omvride Hovedet derpaa, og gjøre et Røgoffer (deraf) paa Alteret, og Blodet deraf skal udkrystes paa Alterets Væg.

Referenced Verses

  • 3 Mos 5:8-9 : 8 Og han skal fremføre dem til Præsten, og han skal offre den først, som er til Syndoffer, og omvride Hovedet derpaa mod Halsen derpaa, og ikke skille den ad. 9 Og han skal stænke af Syndofferets Blod paa Alterets Væg, og det, som er tilovers af Blodet, skal udkrystes ved Alterets Fod; det er et Syndoffer.
  • Sal 22:1 : 1 Til Sangmesteren; om en Hind, som blev jagen om Morgenen; Davids Psalme.
  • Sal 22:21 : 21 Red min Sjæl fra Sværd, min Eneste fra Hunds Vold.
  • Sal 69:1-9 : 1 Til Sangmesteren; paa Schoschannim; Davids (Psalme). 2 Gud! frels mig, thi Vandet er kommet indtil Sjælen. 3 Jeg er sunken i dybt (og) skident Dynd, hvor man ei kan staae; jeg er kommen i meget dybt Vand, og Strømmen overskyllede mig. 4 Jeg er bleven træt af det, jeg haver raabt, min Strube er hæs; mine Øine ere fortærede, idet jeg venter paa min Gud. 5 Flere end Haar paa mit Hoved ere de, som mig hade uden Aarsag, mine Fjender, som (søge at) udrydde mig uden Skyld, ere mægtige; jeg maa da igjengive det, jeg ikke haver røvet. 6 Gud! du, du veed min Daarlighed, og al min Skyld er ikke dulgt for dig. 7 Lad dem ikke beskjæmmes ved mig, som bie efter dig, Herre, Herre Zebaoth! lad dem ikke blive forhaanede formedelst mig, som søge dig, Israels Gud! 8 Thi jeg bærer Forhaanelse for din Skyld; Skjændsel haver skjult mit Ansigt. 9 Jeg er bleven fremmed for mine Brødre, og (som) en Udlænding for min Moders Børn. 10 Thi Nidkjærhed for dit Huus haver ædet mig, og deres Forhaanelser, som dig forhaane, ere faldne paa mig. 11 Og jeg græd med min Sjæls Fasten, men det blev mig til Forhaanelser. 12 Og jeg brugte en Sæk til mit Kledebon, men jeg var dem til et Ordsprog. 13 De, som sidde i Porten, snakke om mig, og (jeg er) deres Strængeleg, som drikke stærk Drik. 14 Men jeg (flyer med) min Bøn til dig, Herre! (lad det være) en velbehagelig Tid, O Gud! efter din megen Miskundhed; bønhør mig for din, Frelses Sandheds Skyld. 15 Fri mig af Dynd, at jeg ikke synker; lad mig fries fra mine Hadere og af det dybe Vand. 16 Lad Vandstrømmene ikke overskylle mig, ei heller det Dybe sluge mig; lad og ikke Hulen lukke sin Mund over mig. 17 Bønhør mig, Herre; thi din Miskundhed er god; vend (dit) Ansigt til mig efter din megen Barmhjertighed. 18 Og skjul ikke dit Ansigt for din Tjener, thi jeg er angest; skynd dig, bønhør mig. 19 Hold dig nær til min Sjæl, gjenløs den; forløs mig for mine Fjenders Skyld. 20 Du, du veed min Forhaanelse og min Skam og min Skjændsel; alle mine Modstandere ere for dig. 21 Forhaanelse brød mit Hjerte, og jeg er svag; og jeg ventede efter, at Nogen skulde ynkes (derover), men der var Ingen, og efter Trøstere, men jeg fandt ikke (nogen).
  • Jes 53:4-5 : 4 Visseligen haver han taget vore Sygdomme (paa sig) og baaret vore Piner; men vi, vi agtede ham for (den, som var) plaget, slagen af Gud og gjort elendig. 5 Men han, han er saaret for vore Overtrædelser, er knust for vore Misgjerninger; Straffen (laae) paa ham, at vi (skulde nyde) Fred, og vi have faaet Lægedom ved hans Saar.
  • Jes 53:10 : 10 Men Herren havde Behagelighed til at knuse ham med Sygdom; naar han haver givet sit Liv til et Skyldoffer, skal han see Sæd (og) forlænge (sine) Dage, og Herrens Behagelighed skal lykkes ved hans Haand.
  • Matt 26:1-9 : 1 Og det skede, der Jesus havde endt alle disse Ord, sagde han til sine Disciple: 2 I vide, at om to Dage bliver det Paaske, og Menneskens Søn skal forraades til at korsfæstes. 3 Da forsamledes de Ypperstepræster og Skriftkloge og Folkets Ældste i Paladset hos den Ypperstepræst, som hedte Caiphas. 4 Og de holdt Raad, at de kunde gribe Jesum med List og ihjelslaae ham. 5 Men de sagde: Ikke paa Høitiden, at der ikke skal blive et Opløb iblandt Folket. 6 Men der Jesus var i Bethania, udi Simon den Spedalskes Huus, 7 da kom en Qvinde til ham, som havde en Alabastertrukke med meget kostelig Salve, og udøste den paa hans Hoved, der han sad tilbords. 8 Men der hans Disciple saae det, bleve de vrede og sagde: Hvortil tjener denne Spilde? 9 Thi denne Salve kunde blevet solgt for Meget og givet Fattige. 10 Men der Jesus mærkede det, sagde han til dem: Hvi gjøre I denne Qvinde Fortræd? Hun haver jo gjort en god Gjerning imod mig. 11 Thi I have altid Fattige hos eder, men mig have I ikke altid. 12 Thi at hun udøste denne Salve paa mit Legeme, det haver hun gjort, for at berede mig til min Jordefærd. 13 Sandelig siger jeg eder: Hvorsomhelst dette Evangelium bliver, prædiket i den ganske Verden, skal og det, som hun haver gjort, omtales til hendes Ihukommelse. 14 Da gik En bort af de Tolv, som hedte Judas Ischarioth, til de Ypperstepræster, 15 og sagde: Hvad ville I give mig, saa vil jeg forraade eder ham? Men de gave ham tredive Sølvpenninge. 16 Og fra den Tid af søgte han beleilig Tid til at forraade ham. 17 Men paa den første Dag af de usyrede Brøds Høitid gik Disciplene til Jesum og sagde til ham: Hvor vil du, at vi skulle berede for dig at æde Paaskelammet? 18 Men han sagde: Gaaer ind i Staden til en vis (Mand), og siger til ham: Mesteren siger: Min Tid er nær; jeg vil holde Paaske hos dig med mine Disciple. 19 Og Disciplene gjorde, ligesom Jesus befoel dem, og beredte Paaskelammet. 20 Men der det var blevet Aften, satte han sig tilbords med de Tolv. 21 Og der de aade, sagde han: Sandelig siger jeg eder, at Een af eder skal forraade mig. 22 Og de bleve saare bedrøvede, og hver af dem begyndte at sige til ham: Herre! mon jeg er den? 23 Men han svarede og sagde: Den, som dyppede (med) Haanden tilligemed mig i Fadet, han skal forraade mig. 24 Menneskens Søn gaaer vel hen, ligesom der er skrevet om ham; men vee det Menneske, ved hvilket Menneskens Søn bliver forraadt! det var samme Menneske godt, at han ikke havde været født. 25 Men Judas, som forraadte ham, svarede og sagde: Rabbi! mon jeg er den? Han sagde til ham: Du haver sagt det. 26 Men der de aade, tog Jesus Brødet og takkede, brød (det), og gav Disciplene (det) og sagde: Tager, æder; dette er mit Legeme. 27 Og han tog Kalken og takkede, gav dem (den) og sagde: Drikker alle deraf;
  • 1 Joh 2:27 : 27 Og den Salvelse, som I annammede af ham, bliver i eder, og I have ikke behov, at Nogen skal lære eder; men ligesom denne Salvelse lærer eder Alt og er sand og ingenlunde Løgn, saa bliver i ham, ligesom den haver lært eder.