| Bibelvers

Verse 21

Og naar en Person rører ved noget Ureent, ved et ureent Menneske, eller ved et ureent Dyr, eller ved al ureen Vederstyggelighed, og æder af Takofferets Offers Kjød, som hører Herren til, da skal den samme Person udryddes fra sit Folk.

Referenced Verses

3 Mos 5:2-3 : 2 Eller naar en Person rører ved nogen ureen Ting, hvad enten det er ved et Aadsel af et ureent (vildt) Dyr, eller ved et Aadsel af et ureent Bæst, eller ved et Aadsel af (nogen) ureen Vrimmel, og det er skjult for ham, da er han ureen og er bleven skyldig. 3 Eller naar han rører ved et ureent Menneske, i al hans Ureenhed, som han kan blive ureen af, og det er skjult for ham, og han faaer det at vide, da er han bleven skyldig.
3 Mos 12:1-13:59 : 1 Og Herren talede til Mose og sagde: 2 Tal til Israels Børn og siig: Naar en Qvinde undfanger ved Sæd og føder en Dreng, da skal hun være ureen syv Dage; som i de Dage, hun har sin Svaghed (i sin) Fraskillelse, skal hun være Ureen. 3 Og paa den ottende Dag skal hans Forhuds Kjød omskjæres. 4 Og hun skal blive hjemme i tre Dage og tredive Dage, i hendes Renselses Blod; hun skal ikke røre ved noget Helligt og ikke komme til Helligdommen, førend hendes Renselses Dage ere fuldendte. 5 Men føder hun en Pige, da skal hun være ureen to Uger, som i hendes Fraskillelse, og hun skal blive hjemme sex Dage og tredsindstyve Dage, i hendes Renselses Blod. 6 Og naar hendes Renselses Dage ere fuldendte efter en Søn eller efter en Datter, skal hun fremføre et aargammelt Lam til Brændoffer, og en Dueunge eller en Turteldue til Syndoffer, til Forsamlingens Pauluns Dør, til Præsten. 7 Og han skal offre det for Herrens Ansigt og gjøre Forligelse for hende, saa bliver hun reen af sin Blodgang; dette er Loven for hende, som føder en Dreng eller Pige. 8 Men formaaer hendes Haand ikke et Lam, da skal hun tage to Turtelduer eller to unge Duer, een til Brændoffer, og een til Syndoffer; saa skal Præsten gjøre Forligelse for hende, saa er hun reen. 1 Og Herren talede til Mose og til Aron, og sagde: 2 Naar der paa (noget) Menneskes Kjøds Hud er en Hævelse eller Skab eller skinnende Plet, og det er paa hans Kjøds Hud ligesom Spedalskheds Plage, da skal han fremføres til Aron, Præsten, eller til en af hans Sønner iblandt Præsterne. 3 Og naar Præsten beseer Plagen paa Kjødets Hud, at Haaret i Plagen er forvandlet til hvidt, og Plagen er dybere at see til end den (anden) Hud paa hans Kjød, da er det Spedalskheds Plage; naar Præsten har beseet ham, da skal han dømme ham ureen. 4 Men er der en hvid skinnende Plet paa hans Kjøds Hud, og den ikke er dybere at see til end den (anden) Hud, og Haaret derpaa ikke er forvandlet til hvidt, da skal Præsten lukke (den, som har) Plagen, inde i syv Dage. 5 Og naar Præsten beseer ham paa den syvende Dag, og see, Plagen staaer stille for hans Øine, Plagen haver ikke givet sig videre ud paa Huden, da skal Præsten anden Gang indelukke ham i syv Dage. 6 Og naar Præsten beseer ham paa den syvende Dag anden Gang, og see, Plagen er mørkagtig, og Plagen haver ikke givet sig videre ud paa Huden, da skal Præsten dømme ham reen, det er Skab, og han skal toe sine Klæder, saa er han reen 7 Men naar den Skab giver sig flux videre ud i Huden, efterat han var beseet af Præsten til sin Renselse, da skal han anden Gang besees af Præsten. 8 Og naar Præsten beseer (ham), og see, Skaben haver givet sig videre ud i Huden, da skal Præsten dømme ham ureen, det er Spedalskhed. 9 Naar Spedalskheds Plage er paa et Menneske, da skal han fremføres til Præsten. 10 Og Præsten skal besee (ham), og see, der er en hvid Hævelse paa Huden, og Haaret er forvandlet til hvidt, og der er karskt Kjød, som er karskt i Hævelsen, 11 da er det en gammel Spedalskhed i Huden paa hans Kjød, og Præsten skal dømme ham ureen; han skal ikke lukke ham inde, thi han er ureen. 12 Men om Spedalskheden blomstrer stærkt i Huden, og Spedalskhedens Plage skjuler den ganske Hud fra hans Hoved og til hans Fødder, alt det, som sees for Præstens Øine, 13 og naar Præsten beseer det, og see, Spedalskheden haver skjult alt hans Kjød, da skal han dømme (den, som har) Plagen, reen; han er ganske bleven hvid, han er reen. 14 Men paa hvilken Dag karskt Kjød sees paa ham, bliver han ureen. 15 Og naar Præsten beseer det karske Kjød, da skal han dømme ham ureen; det karske Kjød er ureent, det er Spedalskhed. 16 Eller om det karske Kjød bliver omvendt og forvandlet til hvidt, da skal han komme til Præsten. 17 Og naar Præsten beseer ham, og see, Plagen er forvandlet til hvidt, da skal Præsten dømme Plagen at være reen, han er reen. 18 Og naar der er en Byld paa (Nogens) Kjød, i Huden derpaa, og den er bleven lægt, 19 og der bliver en hvid Hævelse paa samme Bylds Sted, eller en hvid skinnende Plet, som er rødagtig, da skal han besees af Præsten. 20 Og naar Præsten beseer (ham), og see, den er dybere at see til end den (anden) Hud, og Haaret derpaa er forvandlet til hvidt, da skal Præsten dømme ham ureen, det er Spedalskheds Plage, der blomstrer i Bylden. 21 Men dersom Præsten beseer den, og see, der er ikke hvidt Haar paa, og den er ikke dybere end den (anden) Hud, og er mørkagtig, da skal Præsten lukke ham inde i syv Dage, 22 Men dersom den giver sig flux videre ud i Huden, da skal Præsten dømme ham ureen, (thi) det er Plagen. 23 Men dersom den skinnende Plet staaer stille paa sit Sted, (og) ikke giver sig videre ud, da er det Arret af en Byld, og Præsten skal dømme ham reen. 24 Eller naar der er i Kjødet, i Huden derpaa, et brændt Sted af Ild, og paa det Karske af det brændte Sted en skinnende Plet, som er rødagtig-hvid eller (ganske) hvid, 25 da skal Præsten besee den, og see, er Haaret i den skinnende Plet forvandlet til hvidt, og den er dybere at see til end den (anden) Hud, da er det Spedalskhed, der haver blomstret udi det brændte Sted, og Præsten skal dømme ham ureen, det er Spedalskheds Plage. 26 Men dersom Præsten beseer den, og see, der er ikke hvidt Haar i den skinnende Plet, og den er ikke dybere end den (anden) Hud, og er mørkagtig, da skal Præsten lukke ham inde i syv Dage. 27 Og Præsten skal besee ham paa den syvende Dag; dersom den haver givet sig videre ud paa Huden, da skal Præsten dømme ham ureen, det er Spedalskheds Plage. 28 Men dersom den skinnende Plet staaer stille paa sit Sted, (og) ikke giver sig videre ud paa Huden, og den er mørkagtig, da er det en Hævelse i det brændte Sted; da skal Præsten dømme ham reen, thi det er et Ar i det brændte Sted. 29 Og naar der er en Plage paa Mand eller Qvinde, paa Hovedet eller i Skjægget, 30 da skal Præsten besee Plagen, og see, er den dybere at see til end den (anden) Hud, og Haaret paa samme Sted er guult (og) tyndt, da skal Præsten dømme ham ureen, det er Skurv, det er Spedalskhed paa Hovedet eller i Skjægget. 31 Men naar Præsten beseer den Skurvs Plage, og see, den er ikke dybere at see til end Huden, og der er ikke sort Haar paa, da skal Præsten lukke (den, som har) Skurvens Plage, inde i syv Dage 32 Og naar Præsten beseer Plagen paa den syvende Dag, og see, Skurven haver ikke givet sig videre ud, og der er ikke guult Haar paa, og Skurven er ikke dybere at see til end den (anden) Hud, 33 da skal han rage sig, dog at han ikke rager Skurven, og Præsten skal lukke atter (den, som har) Skurven, inde i syv Dage. 34 Og naar Præsten beseer Skurven paa den syvende Dag, og see, Skurven haver ikke givet sig videre ud i Huden, og den er ikke dybere at see til end den (anden) Hud, da skal Præsten dømme ham reen, og han skal toe sine Klæder, saa er han reen. 35 Men dersom Skurven giver sig flux videre ud paa Huden efter hans Renselse, 36 da skal Præsten besee ham, og see, har Skurven givet sig videre ud paa Huden, da skal Præsten ikke søge efter guult Haar, han er ureen. 37 Men staaer Skurven stille for hans Øine, og der er sort Haar opvoxet i den, da er Skurven lægt, han er reen, og Præsten skal dømme ham reen. 38 Og naar en Mand eller Qvinde haver paa deres Kjøds Hud skinnende Pletter, hvide skinnende Pletter, 39 da skal Præsten besee (dem), og see, er der i deres Kjøds Hud hvide skinnende Pletter, som ere mørkagtige, det er en Blegne, som blomstrer paa Huden, den er reen. 40 Og naar Haaret falder af nogen Mands Hoved, han er skaldet, han er reen. 41 Og dersom Haaret falder af ham for paa Hovedet, han er en Flenskaldet, han er reen. 42 Men naar paa det Skaldede eller paa det Flenskaldede er en Plages (Tegn), hvid-rødagtigt, da er det Spedalskhed, som blomstrer paa det Skaldede paa ham eller paa det Flenskaldede paa ham. 43 Og naar Præsten beseer ham, og Plagens Hævelse er hvid (og) rødagtig paa det Skaldede paa ham eller paa det Flenskaldede paa ham, som Spedalskheds Udseende (pleier at være) i Kjødets Hud, 44 den Mand er spedalsk, han er ureen; Præsten skal aldeles dømme ham ureen, hans Plage er paa hans Hoved. 45 Og den Spedalske, som Plagen er paa, hans Klæder skulle være sønderrevne, og hans Hoved skal være bart, og han skal skjule Skjægget over Munden, og han skal raabe: Ureen! Ureen! 46 Alle Dage, som den Plage er paa ham, skal han være ureen, han er ureen; han skal boe alene, hans Bolig skal være, udenfor Leiven. 47 Og naar paa noget Klæde er Spedalskheds Plage, paa uldent Klæde, eller paa linned Klæde, 48 eller paa Traaden, eller paa Islætten paa Linned eller paa Uldent, eller paa Skind, eller paa Alt, som er gjort af Skind, 49 og Plagen er grønagtig eller rødagtig paa Klædet, eller paa Skindet, eller paa Traaden, eller paa Islætten, eller paa noget Tøi af Skind, det er Spedalskheds Plage; og det skal besees af Præsten 50 Og naar Præsten beseer Plagen, da skal han lukke det inde, (som) Plagen (er paa), i syv Dage. 51 Og naar han seer Plagen paa den syvende Dag, at Plagen haver givet sig videre ud paa Klædet, eller paa Traaden, eller paa Islætten, eller paa Skindet, paa Alt, som gjøres af Skind til nogen Gjerning, da er Plagen en indædende Spedalskhed, det er ureent. 52 Og man skal opbrænde Klædet, eller Traaden, eller Islætten af Uldent eller af Linned, eller hvad Tøi, der er af Skind, paa hvilken Plagen er, thi det er en indædende Spedalskhed; det skal opbrændes med Ild. 53 Men dersom Præsten beseer det, og see, Plagen haver ikke givet sig videre ud paa Klædet, eller paa Traaden, eller paa Islætten, eller paa allehaande Tøi af Skind, 54 da skal Præsten befale, at de skulle toe det, som Plagen er paa; og han skal lukke det inde anden Gang i syv Dage. 55 Og naar Præsten beseer det, efterat Plagen er toet, og see, Plagen haver ikke forvandlet sin Farve, og Plagen haver ikke givet sig videre ud, da er det ureent, du skal opbrænde det med Ild; det er det, som indæder sig paa den rette Side derpaa, eller paa den vrange Side derpaa. 56 Men dersom Præsten beseer det, og see, Plagen er mørkagtig, efterat den er aftoet, da skal han rive det af Klædet, eller af Skindet, eller af Traaden, eller af Islætten. 57 Men sees det endnu paa Klædet, eller paa Traaden, eller paa Islætten, eller paa allehaande Tøi af Skind, da er det en blomstrende (Spedalskhed); du skal opbrænde det med Ild, som Plagen er paa. 58 Men det Klæde, eller den Traad, eller den Islæt, eller allehaande Tøi af Skind, som du skal toe, om Plagen gaaer deraf, da skal det toes anden Gang, saa er det reent. 59 Denne er Loven om Spedalskheds Plage paa Klæde af Uldent eller Linned, eller paa Traad, eller Islæt, eller allehaande Tøi af Skind, til at dømme det reent, eller at dømme det ureent.
3 Mos 15:1-9 : 1 Og Herren talede til Mose og til Aron, og sagde: 2 Taler til Israels Børn, og siger til dem: Hvosomhelst det er, naar det flyder af hans Kjød, da er han ureen i sit Flod. 3 Og denne skal være hans Ureenhed i hans Flod: Naar hans Kjød udgyder sit Flod, eller hans Kjød forstopper sig fra sit Flod, det er hans Ureenhed. 4 Hvert Leie, som han, der haver Flod, ligger paa, skal være ureent, og alt det Tøi, som han sidder paa, skal være ureent. 5 Og hver, som rører ved hans Leie, han skal toe sine Klæder og bade sig i Vand, og være ureen indtil Aftenen 6 Og hvo, som sætter sig paa det Tøi, som den haver siddet paa, der haver Flod, skal toe sine Klæder og bade sig i Vand, og være ureen indtil Aftenen. 7 Og hvo, som rører ved hans Kjød, som haver Flod, skal toe sine Klæder og bade sig i Vand, og være ureen indtil Aftenen. 8 Og naar den, som haver Flod, spytter paa En, som er reen, da skal denne toe sine Klæder og bade sig i Vand, og være ureen indtil Aftenen. 9 Og hver den Sadel, som han, der haver Flod, rider paa, skal være ureen. 10 Og hver, som rører ved noget af det, som han haver havt under sig, skal være ureen indtil Aftenen, og hvo, som bærer de Ting, skal toe sine Klæder og bade sig i Vand, og være ureen indtil Aftenen. 11 Og hver, som den rører ved, der haver Flod og haver ikke skyllet sine Hænder i Vand, skal ogsaa toe sine Klæder og bade sig i Vand, og være ureen indtil Aftenen. 12 Og det Leerkar, som han rører ved, der haver Flod, skal sønderbrydes; men alt Trækar skal skylles i Vand. 13 Og naar den, som haver Flod, bliver reen af sit Flod, da skal han tælle sig syv Dage til sin Renselse og toe sine Klæder; og han skal bade sit Kjød i rindende Vand, saa er han reen. 14 Og paa den ottende Dag skal han tage sig to Turtelduer eller to Dueunger, og komme for Herrens Ansigt, til Forsamlingens Pauluns Dør, og skal give Præsten dem. 15 Og Præsten skal lave dem, een til Syndoffer, og een til Brændoffer, og Præsten skal gjøre Forligelse for ham for Herrens Ansigt, for hans Flod. 16 Og naar fra en Mand udgaaer Sæd, da skal han bade alt sit Kjød i Vandet og være ureen indtil Aftenen. 17 Og alt det Klæde og alt det Skind, som Sæd er kommen paa, skal toes i Vand og være ureent indtil Aftenen. 18 Iligemaade en Qvinde, som en Mand ligger hos med Sæd; de skulle bade sig i Vand og være urene indtil Aftenen. 19 Og naar en Qvinde haver Flod, at Blod af hendes Flod er paa hendes Kjød, da skal hun være i syv Dage i hendes Fraskillelse, og hver, som rører ved hende, skal være ureen indtil Aftenen. 20 Og alt det, hun ligger paa i hendes Fraskillelse, skal være ureent, og alt det, hun sidder paa, skal være ureent. 21 Og hver den, som rører ved hendes Leie, skal toe sine Klæder og bade sig i Vand, og være ureen indtil Aftenen. 22 Og hver den, som rører ved noget Tøi, som hun haver siddet paa, skal toe sine Klæder, og bade sig i Vand, og være ureen indtil Aftenen. 23 Og dersom Nogen (ligger) paa det Leie eller paa det Tøi, som hun haver siddet paa, saa han rører derved, skal han være ureen indtil Aftenen 24 Og dersom en Mand jo ligger hos hende, og hendes Ureenhed kommer paa ham, saa bliver han ureen i syv Dage, og hvert Leie, som han ligger paa, skal være ureent. 25 Og naar en Qvinde haver sit Blods Flod mange Dage, uden hendes Fraskillelses Tid, eller naar det flyder over hendes Fraskillelses Dage, alle de Dage, hun haver sin Ureenheds Flod, skal hun være som i hendes Fraskillelses Dage; hun er ureen. 26 Hvert Leie, som hun ligger paa alle de Dage, hun haver sit Flod, skal være hende ligesom hendes Fraskillelses Leie, og alt det Tøi, som hun sidder paa, skal være ureent som hendes Fraskillelses Ureenhed. 27 Og hver den, som rører ved de Ting, skal være ureen, og skal toe sine Klæder og bade sig i Vand, og være ureen indtil Aftenen. 28 Men dersom hun bliver reen af sit Flod, da skal hun tælle sig syv Dage, og siden skal hun være reen. 29 Og paa den ottende Dag skal hun tage sig to Turtelduer eller to Dueunger, og fremføre dem til Præsten, til Forsamlingens Pauluns Dør. 30 Og Præsten skal lave den ene til Syndoffer, og den anden til Brændoffer, og Præsten skal gjøre Forligelse for hende for Herrens Ansigt, for hendes Ureenheds Flod. 31 Og I skulle skille Israels Børn fra deres Ureenhed, at de ikke døe i deres Ureenhed, idet de gjøre mit Tabernakel ureent, som er midt iblandt dem. 32 Denne er Loven om den, som haver Flod, og om den, som Sæd gaaer fra, at han bliver ureen derved, 33 og for hende, som er svag i hendes Fraskillelse, og for den, som er beheftet med Flod, Mand eller Qvinde, og for en Mand, som ligger hos en ureen Qvinde.
3 Mos 11:10-13 : 10 Men alt det, som haver ikke Finne og Skjæl i Havet og i Bækkene, af alt det, som vrimler i Vandet, og af hver Levendes Sjæl, som er i Vandet, de skulle være eder en Vederstyggelighed. 11 Ja de skulle være eder en Vederstyggelighed; I skulle ikke æde af deres Kjød, og I skulle have en Vederstyggelighed til deres Aadsel. 12 Alt det, som ikke haver Finne og Skjæl i Vandet, det skal være eder en Vederstyggelighed. 13 Og disse skulle I have en Vederstyggelighed til iblandt Fuglene, de skulle ikke ædes, de skulle være en Vederstyggelighed: Ørnen og Høgen og Strandørnen;
3 Mos 11:20 : 20 Al flyvende Vrimmel, som gaaer paa fire (Fødder), den skal være eder en Vederstyggelighed.
3 Mos 11:24-42 : 24 Og ved dem kunne I gjøre eder urene; hver, som rører ved deres Aadsel, skal være ureen indtil Aftenen. 25 Og hver, som bærer (noget) af deres Aadsel, skal toe sine Klæder og være ureen indtil Aftenen. 26 Hvert Dyr, som kløver Kloven, og som dog ikke adskiller Kløften, og ei tygger Drøv, de skulle være eder urene; hver, som rører ved dem, bliver ureen. 27 Og alt det, som gaaer paa sine Laller, iblandt alle de Dyr, som gaae paa fire (Fødder), skal være eder ureent; hver, som rører ved deres Aadsel, skal være ureen indtil Aftenen. 28 Og hvo, som bærer deres Aadsel, skal toe sine Klæder og være ureen indtil Aftenen; de ere eder urene. 29 Og det skal være eder ureent iblandt den Vrimmel, som vrimler paa Jorden: Væselen og Musen og Skildpadden med sit Slags; 30 og Pindsvinet og Crocodillen og Molkormen og Sneglen og Muldvarpen. 31 Disse ere eder de urene iblandt al Vrimmel; hver, som rører ved dem, naar de ere døde, skal være ureen indtil Aftenen. 32 Og alt det, som (noget) af dem falder paa, naar de ere døde, det bliver ureent, hvad enten det er Trækar eller Klæder eller Skind eller Sæk, alt saadant Redskab, som nogen Gjerning gjøres med; det skal lægges i Vand og være ureent indtil Aftenen, og er (siden) reent. 33 Og om noget af dem falder i noget Leerkar, da bliver det alt ureent, som er i det, og I skulle sønderbryde det. 34 Kommer (saadant) Vand paa nogen Spise, som man æder, da bliver den ureen, og al den Drik, som man drikker af noget (saadant) Kar, bliver ureen. 35 Og alt det, som (noget) af deres Aadsel falder paa, bliver ureent; (være sig enten) Ovn eller Leergryder med Hanker, da skulle de brydes istykker, de ere urene; de skulle være eder urene. 36 Dog skal Kilde og Grøft, Vands Forsamling, være reen; men hvo, som rører ved deres Aadsel, bliver ureen. 37 Og naar (noget) af deres Aadsel falder paa nogen saaet Sæd, som pleier at saaes, (bliver) den (dog) reen. 38 Men naar der gydes Vand paa Sæd, og der falder siden noget af deres Aadsel derpaa, da er den eder ureen. 39 Og naar (noget) af de Dyr døer, som er givet eder til Spise, hvo, som da rører ved Aadselet deraf, skal være ureen indtil Aftenen. 40 Og hvo, som æder af Aadselet deraf, skal toe sine Klæder og være ureen indtil Aftenen, og hvo, der bærer Aadsel deraf, skal toe sine Klæder og være ureen indtil Aftenen. 41 Og al den Vrimmel, som vrimler paa Jorden, den skal være en Vederstyggelighed, den skal ikke ædes; 42 (nemlig) alt det, som gaaer paa Bug, og alt det, som gaaer paa fire (Fødder), ja alt det, som haver mange Fødder, iblandt al den Vrimmel, som vrimler paa Jorden, dem skulle I ikke æde, thi de ere en Vederstyggelighed.
3 Mos 17:10 : 10 Og hvilkensomhelst af Israels Huus eller af Fremmede, som ere fremmede midt iblandt dem, som æder noget Blod, imod den Person vil jeg sætte mit Ansigt, imod den, som æder Blodet, og udrydde en saadan midt af sit Folk.
3 Mos 17:14 : 14 Thi det er hvert Kjøds Sjæl; dets Blod, det (regnes) for dets Sjæl, og jeg haver sagt til Israels Børn: I skulle ikke æde noget Kjøds Blod; thi alt Kjøds Sjæl er dets Blod; hver den, som æder det, skal udryddes.
3 Mos 18:29 : 29 Thi hver den, som gjør (noget) af alle disse Vederstyggeligheder, ja de Personer, som gjøre det, skulle udryddes midt af deres Folk.
3 Mos 22:4 : 4 Hvilkensomhelst, der er af Arons Sæd, og han er spedalsk eller haver Flod, han skal ikke æde af de hellige Ting, indtil han vorder reen; og den (ikke heller), som rører ved Nogen, der er ureen formedelst Liig, eller den Mand, som Sæd gaaer fra,
4 Mos 19:11-16 : 11 Hvo, som rører ved en Død, ved noget Menneskes Liig, han skal være ureen i syv Dage. 12 Han skal dermed rense sig af Synden paa den tredie Dag og paa den syvende Dag, saa bliver han reen; og renser han sig ikke af Synden paa den tredie Dag og paa den syvende Dag, da bliver han ikke reen. 13 Enhver, som rører ved en Død, ved et Menneskes Liig, som er død, og vil ikke rense sig af Synden, han gjør Herrens Tabernakel ureent, og den samme Person skal udryddes af Israel; fordi at Fraskillelsens Vand er ikke stænket paa ham, skal han være ureen, hans Ureenhed er endnu paa ham. 14 Denne er Loven, naar et Menneske døer i Paulunet: Hver den, som kommer ind i Paulunet, og alt det, som er i Paulunet, skal være ureent i syv Dage. 15 Og hvert aabent Kar, som ikke er et Stykke Klæde over, det er ureent. 16 Og hver, som rører ved Nogen paa Marken, der er ihjelslagen med Sværd, eller ved en Død, eller ved et Menneskes Been, eller ved en Grav, den skal være ureen i syv Dage.
5 Mos 14:3 : 3 Du skal ikke æde Noget, som er vederstyggeligt.
5 Mos 14:7-8 : 7 Dog skulle I ikke æde dette af det, som tygger Drøv, og af dem, som kløver den adskilte Klov: Kamelen og Haren og Kaninen, thi de tygge Drøv og skille dog ikke Kloven ad; de skulle være eder urene; 8 og Svinet, fordi det kløver Kloven, men tygger ikke Drøv, det skal være eder ureent; I skulle ikke æde af deres Kjød og ikke røre ved deres Aadsel.
5 Mos 14:10 : 10 Men alt det, som ikke haver Finne og Skjæl, maae I ikke æde; det er eder ureent.
5 Mos 14:12-20 : 12 Men dette er det, som I skulle ikke æde af dem: Ørnen og Høgen og Strandørnen; 13 og Kragen og Skaden og Glenten med sit Slags; 14 og alle Ravne med deres Slags; 15 og Strudsungen og Natuglen og Maagen og Spurvehøgen med sit Slags; 16 Falken og Hornuglen og Viben; 17 og Rørdrummen og Pelikanen og Dykkeren; 18 og Storken og Heiren med sit Slags, og Urhanen og Aftenbakken. 19 Og hver Fugl, som kryber, den skal være eder ureen; de skulle ikke ædes. 20 I maae æde hver reen Fugl.
Esek 4:14 : 14 Men jeg sagde: Ak, Herre Herre! see, min Sjæl er ikke besmittet, og jeg haver ikke ædet fra min Ungdom og indtil nu Aadsel eller Sønderrevet, og der er ikke kommet ureent Kjød i min Mund.
3 Mos 7:20 : 20 Og hvilken Person, som æder Kjødet af Takofferets Offer, som hører Herren til, og hans Ureenhed er paa ham, den samme Person skal udryddes fra sit Folk.
3 Mos 7:25 : 25 Thi om Nogen æder det Fede af Dyr, af hvilke man skal offre et Ildoffer for Herren, da skal den Person, som æder (deraf), udryddes fra sit Folk.
3 Mos 7:27 : 27 Hver Person, som æder noget Blod, den samme Person skal udryddes fra sit Folk.
1 Mos 17:14 : 14 Og er det et Drengebarn, som haver Forhud, og hans Forhuds Kjød ikke bliver omskaaret, da skal den samme Person udslettes fra sine Folk; han haver brudt min Pagt.
2 Mos 12:15 : 15 I skulle æde usyrede (Brød) syv Dage, ja paa den første Dag skulle I holde op at bruge Suurdeig i eders Huse; thi hver den, som æder syret (Brød) fra den første Dag indtil den syvende Dag, den Sjæl skal udryddes af Israel.
2 Mos 12:19 : 19 Syv Dage skal der ikke findes Suurdeig i eders Huse; thi hver den, som æder syret (Brød), den Sjæl skal udryddes af Israels Menighed, hvad enten han er en Fremmed eller en Indfødt i Landet.
2 Mos 30:33-38 : 33 Hvo, som blander Noget som den, eller som lader komme deraf paa en Fremmed, den skal udryddes af sit Folk. 34 Og Herren sagde til Mose: Tag dig (vellugtende) Urter, Stakte og Onyche og Galban, disse (vellugtende) Urter, og reen Virak; der skal være lige meget af hvert. 35 Og du skal gjøre Røgelse deraf, blandet efter Apothekerens Gjerning, saltet, reent (og) helligt. 36 Og du skal støde deraf smaat, og lægge deraf for Vidnesbyrdet, i Forsamlingens Paulun, hvor jeg vil tale med dig; det skal være eder særdeles helligt. 37 Og Røgelse, som du kunde gjøre efter dets Maade, skulle I ikke gjøre eder; det skal være dig saare helligt for Herren. 38 Hvo, som gjør som det, at han vil gjøre Lugt dermed, den skal udryddes af sit Folk.