Verse 5

Men der de bleve bange og bøiede Ansigtet til Jorden, sagde de til dem: Hvi lede I efter den Levende iblandt de Døde?

Referenced Verses

  • Dan 8:17-18 : 17 Og han kom (derhen) hos, hvor jeg stod, og der han kom, blev jeg forfærdet og faldt paa mit Ansigt; og han sagde til mig: Giv Agt paa, du Menneskesøn! thi det Syn (hører) til Endens Tid. 18 Og der han talede med mig, faldt jeg i en dyb Søvn paa mit Ansigt til Jorden; da rørte han ved mig og kom mig til at staae paa mit Sted.
  • Dan 10:7-9 : 7 Og jeg, Daniel, jeg saae det samme Syn alene, men de Mænd, som vare hos mig, saae ikke det Syn; men der faldt en stor Forfærdelse paa dem, og de flyede for at skjule sig. 8 Og jeg, jeg blev tilovers alene og saae dette store Syn, men der blev ingen Kraft tilovers i mig, og min Magt blev forvendt i mig, saa den blev fordærvet, og jeg formaaede ikke (Noget) med (min) Kraft. 9 Og jeg hørte hans Ords Røst; og som jeg hørte hans Ords Røst, faldt jeg i en dyb Søvn paa mit Ansigt, og mit Ansigt var (vendt) mod Jorden. 10 Og see, en Haand rørte ved mig og gjorde, at jeg ravede paa mine Knæ og paa mine flade Hænder. 11 Og han sagde til mig: Daniel, du (meget) elskelige Mand! giv Agt paa de Ord, som jeg taler til dig, og staa paa dit Sted, thi jeg er nu sendt til dig; og der han talede dette Ord til mig, stod jeg og bævede. 12 Og han sagde til mig: Frygt ikke, Daniel! thi fra den første Dag, da du gav dit Hjerte til at forstaae og til at ydmyge dig for din Gud, ere dine Ord hørte, og jeg, jeg er kommen for dine Ords Skyld.
  • Dan 10:16 : 16 Og see, En, (som var) efter et Menneskes Sønners Lignelse, rørte ved mine Læber, og jeg oplod min Mund og talede og sagde til den, som stod tvært over for mig: Min Herre! for dette Syns Skyld ere mine Piner vendte over mig, og jeg formaaer ikke Noget med (min) Kraft.
  • Dan 10:19 : 19 Og han sagde: Veed du, hvorfor jeg er kommen til dig? dog nu maa jeg vende tilbage til at stride imod Fyrsten i Persien, og naar jeg drager ud, see, saa skal Grækenlands Fyrste komme.
  • Matt 28:3-5 : 3 Men hans Skikkelse var ligesom Lynet, og hans Klædebon hvidt som Snee. 4 Men Vogterne skjælvede af Frygt for ham og bleve ligesom døde. 5 Men Engelen svarede og sagde til Qvinderne: Frygter I ikke! thi jeg veed, at I lede efter Jesum, den Korsfæstede.
  • Mark 16:5-6 : 5 Og de gik ind i Graven og saae en ung Karl sidde ved den høire Side, iført et langt hvidt Klædebon; og de forfærdedes saare. 6 Men han sagde til dem: Forfærdes ikke; I lede efter Jesum den Nazaræer, som var korsfæstet; han er opstanden, han er ikke her; see, der er Stedet, hvor de lagde ham.
  • Luk 1:12-13 : 12 Og da Zacharias saae ham, forfærdedes han, og Frygt faldt paa ham. 13 Men Engelen sagde til ham: Frygt ikke, Zacharias! thi din Begjæring er bønhørt, og din Hustru Elisabeth skal føde dig en Søn, og du skal kalde hans Navn Johannes.
  • Luk 1:29 : 29 Men der hun saae ham, forfærdedes hun over hans Tale, og hun tænkte, hvad denne skulde være for en Hilsen.
  • Apg 10:3-4 : 3 Han saae klarligen i et Syn, ved den niende Time paa Dagen, en Guds Engel, som kom ind til ham og sagde til ham: Cornelius! 4 Men han saae stivt paa ham, og blev forfærdet og sagde: Hvad er det, Herre? Han sagde til ham: Dine Bønner og dine Almisser ere stegne op til Ihukommelse for Gud.
  • Hebr 7:8 : 8 Og her tage dødelige Mennesker Tiende, men der den, om hvem der vidnes, at han lever.
  • Åp 1:18 : 18 Frygt ikke! Jeg er den Første og den Sidste og den Levende; og jeg var død, og see, jeg er levende i al Evighed! Amen. Og jeg haver Helvedes og Dødens Nøgler.
  • Åp 2:8 : 8 Og skriv til Menighedens Engel i Smyrna: Dette siger den Første og den Sidste, han, som var død og er bleven levende: