Verse 5

Og de gik ind i Graven og saae en ung Karl sidde ved den høire Side, iført et langt hvidt Klædebon; og de forfærdedes saare.

Referenced Verses

• Joh 20:11-12 : 11 Men Maria stod udenfor ved Graven og græd; som hun da græd, kigede hun ind i Graven; 12 og hun saae to Engle sidde i hvide (Klæder), een ved Hovedet og een ved Fødderne, der hvor Jesu Legeme havde ligget.
• Matt 28:3 : 3 Men hans Skikkelse var ligesom Lynet, og hans Klædebon hvidt som Snee.
• Mark 6:49-50 : 49 Men der de saae ham vandre paa Søen, meente de, at det var et Spøgelse, og de raabte. 50 — Thi de saae ham alle og bleve forskrækkede. — Og han talede strax med dem og sagde til dem: Værer frimodige! det er mig, frygter ikke.
• Mark 9:15 : 15 Og strax, der alt Folket saae ham, betoges de af Frygt, og de løb til og hilsede ham.
• Luk 1:12 : 12 Og da Zacharias saae ham, forfærdedes han, og Frygt faldt paa ham.
• Luk 1:29-30 : 29 Men der hun saae ham, forfærdedes hun over hans Tale, og hun tænkte, hvad denne skulde være for en Hilsen. 30 Og Engelen sagde til hende: Frygt ikke, Maria! thi du haver fundet Naade hos Gud.
• Luk 24:3-5 : 3 Og de gik ind og fandt ikke den Herres Jesu Legeme. 4 Og det skede, der de vare tvivlraadige derover, see, da stode to Mænd hos dem i skinnende Klæder. 5 Men der de bleve bange og bøiede Ansigtet til Jorden, sagde de til dem: Hvi lede I efter den Levende iblandt de Døde?
• Joh 20:8 : 8 Da gik derfor og den anden Discipel ind, som var kommen først til Graven, og saae og troede;
• Dan 8:17 : 17 Og han kom (derhen) hos, hvor jeg stod, og der han kom, blev jeg forfærdet og faldt paa mit Ansigt; og han sagde til mig: Giv Agt paa, du Menneskesøn! thi det Syn (hører) til Endens Tid.
• Dan 10:5-9 : 5 da opløftede jeg mine Øine og saae, og see (der stod) en Mand, iført i (linnede) Klæder, og hans Lænder vare ombundne med kosteligt Guld af Uphas. 6 Og hans Legeme var som en Turkous, og hans Ansigt var som en Lynets Skikkelse, og hans Øine som gloende Blus, og hans Arme og hans Fødder som poleret Kobbers Farve, og hans Ords Røst var som et Bulders Røst. 7 Og jeg, Daniel, jeg saae det samme Syn alene, men de Mænd, som vare hos mig, saae ikke det Syn; men der faldt en stor Forfærdelse paa dem, og de flyede for at skjule sig. 8 Og jeg, jeg blev tilovers alene og saae dette store Syn, men der blev ingen Kraft tilovers i mig, og min Magt blev forvendt i mig, saa den blev fordærvet, og jeg formaaede ikke (Noget) med (min) Kraft. 9 Og jeg hørte hans Ords Røst; og som jeg hørte hans Ords Røst, faldt jeg i en dyb Søvn paa mit Ansigt, og mit Ansigt var (vendt) mod Jorden.
• Dan 10:12 : 12 Og han sagde til mig: Frygt ikke, Daniel! thi fra den første Dag, da du gav dit Hjerte til at forstaae og til at ydmyge dig for din Gud, ere dine Ord hørte, og jeg, jeg er kommen for dine Ords Skyld.