Verse 1

Og han begyndte atter at lære ved Søen, og meget Folk forsamledes til ham, saa at han maatte træde ind i Skibet og sidde paa Søen; og alt Folket var paa Landet ved Søen.

Referenced Verses

• Mark 2:13 : 13 Og han gik ud igjen til Søen; og alt Folket kom til ham, og han lærte dem.
• Luk 5:1-3 : 1 Men det begav sig, der Folket trængte sig ind paa ham, for at høre Guds Ord, og han stod ved den Sø Genezareth, 2 da saae han to Skibe staae ved Søen; men Fiskerne vare udgangne af dem og toede Garnene. 3 Men han traadte ind i et af Skibene, som var Simons, og bad ham at lægge lidet fra Landet; og han satte sig og lærte Folket fra Skibet.
• Luk 8:4-9 : 4 Men som meget Folk var tilsammen, og de af Stæderne reiste til ham, sagde han ved en Lignelse: 5 Der gik en Sædemand ud at saae sin Sæd; og idet han saaede, faldt Noget ved Veien og blev nedtraadt, og Himmelens Fugle aade det op. 6 Og Noget faldt paa Klippen; og der det voxte op, visnede det, fordi det ikke havde Vædske. 7 Og Noget faldt midt iblandt Torne; og Tornene voxte op med og qvalte det. 8 Og Noget faldt i den gode Jord; og det voxte op og bar hundrede Fold Frugt. Der han dette sagde, raabte han: Hvo, som haver Øren at høre med, han høre! 9 Men hans Disciple spurgte ham ad og sagde: Hvad skal denne Lignelse være? 10 Men han sagde: Eder er det givet at vide Guds Riges Hemmeligheder; men de Andre (siges det) i Lignelser, at de seende ikke skulle see, og hørende ikke forstaae.
• Mark 3:7 : 7 Og Jesus veg hen med sine Disciple til Søen; og en stor Mængde fra Galilæa og fra Judæa fulgte ham,
• Matt 13:1-9 : 1 Men den samme Dag gik Jesus ud af Huset og satte sig ved Søen. 2 Og meget Folk forsamledes til ham, saa at han steg i Skibet og satte sig; og alt Folket stod paa Strandbredden. 3 Og han talede meget til dem ved Lignelser og sagde: See, en Sædemand gik ud at saae. 4 Og idet han saaede, faldt Noget ved Veien; og Fuglene kom og aade det op. 5 Men Noget faldt paa Steengrund, hvor det ikke havde megen Jord; og det voxte snart op, fordi det ikke havde dyb Jord. 6 Men der Solen gik op, blev det forbrændt, og fordi det ikke havde Rod, visnede det. 7 Men Noget faldt iblandt Torne, og Tornene voxte op og qvalte det. 8 Men Noget faldt i god Jord og bar Frugt, Noget hundrede Fold, Noget tredsindstyve Fold, og Noget tredive Fold. 9 Hvo, som haver Øren at høre med, han høre! 10 Og Disciplene gik til ham og sagde til ham: Hvi taler du til dem ved Lignelser? 11 Men han svarede og sagde til dem: Fordi det er eder givet at forstaae Himmeriges Riges Hemmeligheder, men dem er det ikke givet. 12 Thi hvo, som haver, ham skal gives, og han skal have til Overflod; men hvo, som ikke haver, ham skal endog fratages det, han haver. 13 Derfor taler jeg til dem ved Lignelser; thi seende see de ikke, og hørende høre de ikke, og forstaae ikke heller. 14 Og i dem fuldkommes Esaiæ Spaadom, som siger: Med Hørelsen skulle I høre og ingenlunde forstaae, og seende skulle I see og ingenlunde kjende. 15 Thi dette Folks Hjerte er blevet forhærdet, og de høre besværligen med Ørene, og tillukke deres Øine, at de ikke skulle komme til at see med Øinene, og høre med Ørene, og forstaae med Hjertet og omvende sig, at jeg maatte helbrede dem.